PFAS, de "evighedskemikalier", der findes i slip-let-pander, fødevareemballage og pletafvisende tekstiler, findes i blodet hos næsten alle amerikanere. Den 5. november 2026 offentliggjorde Journal of Clinical Oncology en stor analyse fra de amerikanske National Institutes of Health (NIH) af næsten 3.900 kvinder: de kvinder, der havde de højeste blodniveauer af to ældre PFAS-stoffer, PFOA og PFOS, havde en højere forekomst af østrogenreceptor-negativ brystkræft, en mere aggressiv form af sygdommen. Den samlede risiko for brystkræft ændrede sig ikke. Her kan du læse, hvad undersøgelsen fandt, hvad den ikke beviser, og om det er værd at spørge din læge om en PFAS-blodprøve.
Hvad er PFAS, og hvorfor er de i vores blod?
PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en gruppe af tusindvis af menneskeskabte kemikalier, som er blevet brugt siden 1950'erne, fordi de afviser vand, fedt og pletter og tåler varme. De nedbrydes ekstremt langsomt, ophobes i kroppen og kan blive der i årevis. Vi udsættes primært for dem gennem drikkevand, mad og fødevareemballage, husstøv og visse forbrugerprodukter.
I 2023 klassificerede International Agency for Research on Cancer (IARC, WHO's internationale kræftforskningsagentur) PFOA som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1) og PFOS som muligvis kræftfremkaldende (gruppe 2B). Indtil nu har undersøgelser af PFAS og brystkræft givet blandede resultater, blandt andet fordi kun få af dem har set på undertyperne af brystkræft hver for sig.
Hvad NIH-undersøgelsen målte
Forskere ved National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS) brugte Sister Study, som mellem 2003 og 2009 inkluderede 50.884 kvinder i alderen 35 til 74 år i USA og Puerto Rico. Ingen af dem havde brystkræft ved starten, men alle havde en søster, der havde fået diagnosen, og alle afgav en blodprøve ved begyndelsen.
- 1.609 kvinder, som senere fik brystkræft, blev sammenlignet med 2.269 tilfældigt udvalgte kvinder fra kohorten.
- Sytten PFAS-stoffer blev målt med højopløsnings-massespektrometri i plasma, der var indsamlet flere år før en eventuel diagnose.
- Resultaterne blev analyseret efter tumortype og justeret for andre risikofaktorer og andre kemiske påvirkninger.
- Holdet samlede også syv tidligere undersøgelser, der havde målt PFAS i blodet før diagnosen (en metaanalyse).
Hvad resultaterne viser
Der var ingen klar sammenhæng mellem disse kemikalier og brystkræft samlet set. Signalet var begrænset til østrogenreceptor-negative (ER-negative) tumorer, som ikke er afhængige af østrogen for at vokse, ofte er mere aggressive og ikke kan behandles med antihormonbehandling.
| Kemikalie | Sammenligning | ER-negativ brystkræft |
|---|---|---|
| PFOA | Højeste vs. laveste blodniveauer | 67 % højere forekomst |
| PFOS | Højeste vs. laveste blodniveauer | 93 % højere forekomst (næsten det dobbelte) |
| Begge | Alle former for brystkræft samlet | Ingen klar sammenhæng |
Den samlede analyse af tidligere undersøgelser pegede i samme retning, især for PFOA. Disse procenter sammenligner grupper af kvinder; de beskriver ikke den enkelte kvindes risiko for at få brystkræft. Forfatterne foreslår, at PFAS kan virke via ikke-hormonelle mekanismer, for eksempel ændringer i genaktivitet eller i immunsystemet, men det blev ikke testet i undersøgelsen.
Hvad undersøgelsen ikke fortæller os
- Det er en observationel undersøgelse: den viser en sammenhæng, ikke et bevis for, at PFAS forårsager brystkræft.
- Alle deltagere havde en søster med brystkræft, så resultaterne skal bekræftes i andre grupper, herunder kvinder, der oftere rammes af ER-negativ sygdom.
- Kun ældre PFAS-stoffer ("legacy"-PFAS) blev undersøgt; nyere erstatningskemikalier blev ikke.
- En enkelt blodmåling afspejler tidligere påvirkning og svarer måske ikke til påvirkningen i dag.
Hvilke undersøgelser kan bruges til overvågning eller screening?
Det mest nyttige skridt er stadig regelmæssig screening for brystkræft. U.S. Preventive Services Task Force anbefaler mammografi hvert 2. år for kvinder i alderen 40 til 74 år. Kvinder med en stærk familiehistorie kan blive tilbudt tidligere eller supplerende billeddiagnostik.
En PFAS-blodprøve kan tages via visse private laboratorier efter henvisning fra en læge. I 2022 anbefalede National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine (NASEM), at læger tilbyder den til personer, der sandsynligvis har været udsat for høj påvirkning: visse erhverv, lokalsamfund med dokumenteret vandforurening eller boliger nær fluorkemiske fabrikker eller militærbaser. Resultaterne angives som summen af syv PFAS-stoffer i serum eller plasma:
| Sum af 7 PFAS | Hvad NASEM siger | Foreslået opfølgning |
|---|---|---|
| Under 2 ng/ml | Skadelige helbredseffekter forventes ikke | Sædvanlig behandling |
| 2 til 20 ng/ml | Mulighed for skadelige effekter, især i sårbare grupper | Nedsæt påvirkningen; prioritér screening for højt kolesterol, forhøjet blodtryk under graviditet og brystkræft ud fra alder og risikofaktorer |
| Over 20 ng/ml | Højere risiko for skadelige effekter | Alt ovenstående samt undersøgelse af skjoldbruskkirtlens funktion og kontrol for tegn på nyrekræft, testikelkræft og colitis ulcerosa |
Et PFAS-niveau fortæller noget om tidligere påvirkning, ikke om du vil udvikle kræft, og der findes ingen godkendt behandling, der fjerner PFAS fra kroppen. Derfor er de almindelige blodprøver i opfølgningskolonnen vigtige:
- Lipidprofil: flere PFAS-stoffer er forbundet med højere kolesterol.
- TSH: en første kontrol af skjoldbruskkirtlens funktion.
- Levertal og nyretal: leveren og nyrerne er blandt de organer, der overvåges efter kraftig påvirkning.
- CA 15-3: en tumormarkør, der bruges til at følge brystkræft, som allerede er behandlet, aldrig til screening.
Nyeste forskning
To metaanalyser offentliggjort i 2026, som hver samlede snesevis af tidligere undersøgelser, fandt højst en svag, grænsesignifikant sammenhæng mellem PFAS og brystkræft samlet set. Sagt enkelt ser PFAS ikke ud til at øge den samlede risiko for brystkræft ret meget. NIH-undersøgelsen passer ind i det billede og tilføjer noget nyt: ved at skelne mellem tumortyper tyder den på, at risikoen kan være koncentreret om ER-negativ kræft, en form med få kendte risikofaktorer, man kan forebygge. For dig betyder det, at det er et fornuftigt forebyggende skridt at mindske din PFAS-påvirkning, ikke en grund til panik.
Praktiske skridt er blandt andet at tjekke drikkevandskvaliteten hos dit lokale vandværk, bruge et certificeret vandfilter derhjemme, hvis dit vand er berørt, udskifte slidte slip-let-pander, undgå at opvarme mad i plast eller fedtafvisende emballage og holde husstøvet nede med en fugtig klud og en støvsuger med HEPA-filter.
Hvornår skal du gå til læge?
- En ny knude i brystet eller armhulen, indtrækninger i huden, forandringer af brystvorten eller udflåd: bestil tid med det samme i stedet for at vente på din næste mammografi.
- Flere slægtninge med bryst- eller æggestokkræft: spørg, om genetisk rådgivning eller tidligere screening giver mening for dig.
- Kendt høj PFAS-påvirkning på arbejdet eller fra forurenet vand: fortæl det til din egen læge, som kan vurdere, om en PFAS-blodprøve og opfølgende prøver er nyttige.
- Ved akut sygdom skal du ringe 112.
Ordliste
- PFAS: per- og polyfluoralkylstoffer, en stor gruppe meget persistente menneskeskabte kemikalier med tilnavnet "evighedskemikalier".
- PFOA: perfluoroktansyre, et ældre PFAS-stof, som IARC har klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker.
- PFOS: perfluoroktansulfonsyre, et ældre PFAS-stof, som IARC har klassificeret som muligvis kræftfremkaldende.
- ER-negativ brystkræft: en tumor, hvis celler mangler østrogenreceptorer, så den ikke reagerer på antihormonbehandling.
- ng/ml: nanogram pr. milliliter, den enhed, der bruges til at angive PFAS-niveauer i blodet.
- Observationel undersøgelse: forskning, der følger mennesker uden at gribe ind; den kan vise sammenhænge, men ikke bevise årsag og virkning.
- Metaanalyse: en statistisk metode, der samler resultaterne fra flere undersøgelser af det samme spørgsmål.
Ofte stillede spørgsmål
Giver evighedskemikalier brystkræft?
NIH-undersøgelsen fandt ingen sammenhæng med brystkræft samlet set. Den forbandt høje niveauer af PFOA og PFOS med en højere forekomst af én undertype, ER-negativ brystkræft. Det er en sammenhæng, som stadig skal bekræftes, ikke et bevis for årsagen.
Kan jeg få taget en PFAS-blodprøve?
Ja. Visse private laboratorier tilbyder PFAS-måling efter henvisning fra en læge. Ifølge vejledningen fra National Academies bør den primært tilbydes personer, der tidligere har været udsat for høj påvirkning; for de fleste ændrer resultatet ikke den medicinske behandling.
Hvad er et normalt PFAS-niveau i blodet?
Der findes ikke et "normalt" niveau, da næsten alle har noget PFAS i blodet. NASEM bruger summen af syv PFAS-stoffer: under 2 ng/ml forventes ingen skadelige effekter; over 20 ng/ml anbefales tættere opfølgning.
Hvordan kommer man af med PFAS i kroppen?
Der findes ingen dokumenteret behandling. Niveauerne falder langsomt over flere år, når påvirkningen mindskes. Detox-produkter, der sælges på nettet, har ikke vist nogen effekt.
Skal jeg begynde tidligere med mammografi på grund af PFAS?
Hvornår screeningen starter, afhænger af din alder og familiehistorie, ikke af din PFAS-påvirkning. Hvis du har en stærk familiehistorie, så tal med din læge om en personlig screeningsplan.
Kilder
- Chang CJ, Pullella K, Keil AP, et al. Per- and Polyfluoroalkyl Substance Exposure and Breast Cancer Incidence in the Sister Study. J Clin Oncol. 2026. DOI: 10.1200/JCO-26-00318
- National Institutes of Health. Two "forever chemicals" associated with higher risk of aggressive breast cancer in NIH analysis. 5. november 2026
- The ASCO Post. Two forever chemicals associated with higher risk of ER-negative breast cancer. November 2026
- National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. New report calls for expanded PFAS testing for people with history of elevated exposure. Juli 2022
- National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. Guidance on PFAS Exposure, Testing, and Clinical Follow-Up. 2022. DOI: 10.17226/26156
- Zahm S, Bonde JP, Chiu WA, et al. Carcinogenicity of perfluorooctanoic acid and perfluorooctanesulfonic acid. Lancet Oncol. 2024;25:16-17. DOI: 10.1016/S1470-2045(23)00622-8
- Shen HY, Jin MH, Wu ZC, et al. Per- and polyfluoroalkyl substances and the risk of thyroid and breast cancer: evidence from a meta-analysis and computational toxicology. Toxicol Appl Pharmacol. 2026;514:117933. DOI: 10.1016/j.taap.2026.117933
- Li S, Rene ER, Lu P, Ma W. Organ-specific carcinogenic risk heterogeneity of perfluorooctanoic acid exposure. J Hazard Mater. 2026;514:142831. DOI: 10.1016/j.jhazmat.2026.142831
- U.S. Preventive Services Task Force. Breast Cancer: Screening. April 2024
- U.S. Environmental Protection Agency. Per- and Polyfluoroalkyl Substances (PFAS) in drinking water
Læs mere
- Brystkræft: symptomer, diagnose og behandling
- Retningslinjer for brystkræftscreening i 2026
- Tumormarkøren CA 15-3 forklaret
- Lipidprofil: hvad dine resultater betyder
- TSH-analyse af skjoldbruskkirtlens hormon
- Cadmiumpåvirkning: urinprøve eller blodprøve
Forstå dine egne blodprøvesvar med AI DiagMe
Har du fået svar på en lipidprofil, TSH eller levertal? Upload din blodprøve til AI DiagMe, og få på få minutter en klar, personlig forklaring af hver værdi, så du kan forberede dine spørgsmål til lægen.
