Lungebetændelse (pneumoni) er en infektion i den ene eller begge lunger, som fylder de små lungeblærer med væske eller pus. Den skyldes oftest bakterier eller virus, en sjælden gang svampe. Typiske symptomer er hoste (ofte med slim), feber eller kulderystelser, åndenød og smerter i brystet, når du trækker vejret eller hoster. Ældre mennesker viser måske kun forvirring, svaghed eller lav kropstemperatur.
De fleste bliver raske hjemme med den rette behandling og har det næsten som normalt efter cirka to uger. Men lungebetændelse kan være alvorlig: ifølge CDC forårsagede den 41.627 dødsfald i USA i 2024. Lægerne bruger enkle redskaber til at vurdere, hvem der er i risiko: et røntgenbillede af lungerne, en iltmåling, nogle få blodprøver og en kort sværhedsscore.
Denne guide forklarer, hvordan lungebetændelse diagnosticeres, hvad dine blodprøver betyder (leukocytter, CRP, procalcitonin, carbamid), om lungebetændelse smitter, hvad ”gående lungebetændelse” er, og hvad der ændrede sig med retningslinjen fra 2025.
Det vigtigste kort fortalt
- Lungebetændelse er en lungeinfektion med mange mulige mikroorganismer: pneumokokker, Mycoplasma, influenza, covid-19 og RS-virus er almindelige.
- Diagnosen bygger på symptomer, en undersøgelse af lungerne og eventuelt et røntgenbillede. Blodprøver viser, hvor alvorlig den er, og om bakterier er sandsynlige.
- Scorer som CURB-65 hjælper med at vælge mellem behandling hjemme, indlæggelse på et sengeafsnit eller intensiv behandling.
- Siden ATS-retningslinjen fra 2025 kan mange voksne, der hurtigt får det bedre, stoppe antibiotikaen efter 3 til 5 dage.
- Vacciner mindsker risikoen: pneumokokvaccine fra 50 år, vacciner mod influenza og covid-19 samt RS-vaccine til ældre.
Hvad er lungebetændelse?
Lungerne ender i millioner af små luftblærer, alveoler, hvor ilten går over i blodet. Ved lungebetændelse gør en infektion blærerne betændte, så de fyldes med væske. Der kommer mindre luft igennem, så du trækker vejret hurtigere, hoster, og iltindholdet i blodet kan falde.
Lægerne inddeler lungebetændelse efter, hvor du blev smittet, fordi det ændrer, hvilke mikroorganismer der er sandsynlige:
- Samfundserhvervet lungebetændelse: smitte i hverdagen. Det er den hyppigste type og fokus i denne guide.
- Hospitalserhvervet lungebetændelse: opstår under eller efter et ophold på hospital eller plejehjem.
- Respiratorassocieret lungebetændelse: opstår hos en person, der er i respirator.
- Aspirationspneumoni: skyldes, at mad, drikke eller spyt kommer ned i luftvejene, ofte hos personer med synkebesvær.
Hvis du især har ondt i ryggen eller siden, når du trækker vejret, forklarer vores guide om lungebetændelse og rygsmerter, hvornår smerten peger på lungerne.
Årsager og risikofaktorer
CDC opregner de vigtigste årsager i USA, og billedet er det samme i Danmark:
- Bakterier: især Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) og Mycoplasma pneumoniae; sjældnere Haemophilus influenzae, Legionella og Chlamydia pneumoniae.
- Virus: influenza, covid-19, RS-virus, humant metapneumovirus, parainfluenza og rhinovirus. Vores artikel om influenza, symptomer og behandling forklarer, hvordan influenza kan føre til lungebetændelse.
- Svampe, som er sjældnere og mest rammer personer med svækket immunforsvar.
Ofte finder man ingen mikroorganisme, selv efter prøvetagning. Det betyder ikke, at behandlingen er forkert. Ifølge CDC og MedlinePlus er de vigtigste risikofaktorer:
- Alder: voksne på 65 år og derover og børn under 5 år.
- Et svækket immunforsvar, som giver den største risiko.
- Kronisk sygdom i hjerte, lunger (KOL, astma), lever eller nyrer samt diabetes.
- Rygning, stort alkoholforbrug, kontakt med syge og efterårs- og vintersæsonen.
Symptomer på lungebetændelse og advarselstegn
Symptomerne kan komme pludseligt eller udvikle sig over nogle dage:
- Hoste, ofte med gult, grønt, rustfarvet eller blodigt slim.
- Feber, svedeture og kulderystelser.
- Åndenød og hurtig vejrtrækning.
- Jagende smerter i brystet, som forværres, når du trækker vejret ind eller hoster.
- Træthed, appetitløshed og nogle gange kvalme, opkast eller diarré.
Hos ældre og personer med svækket immunforsvar kan symptomerne være overraskende milde: forvirring, svaghed eller lav temperatur kan være det eneste tegn. Akutte advarselstegn er blålige læber, vejrtrækningsbesvær i hvile, forvirring og symptomer, der forværres, efter at det først er gået bedre.
Gående lungebetændelse (mykoplasma)
”Gående lungebetændelse” er den folkelige betegnelse for lungebetændelse forårsaget af Mycoplasma pneumoniae. CDC forklarer, at man ofte har det godt nok til at blive ved med at gå på arbejde eller i skole. Den giver en hoste, der kan vare i ugevis, træthed, feber og åndenød; små børn kan i stedet få snue eller hvæsende vejrtrækning. Symptomerne kommer 1 til 4 uger efter smitten. Mykoplasma er den hyppigste bakterielle årsag til lungebetændelse hos indlagte børn og den næsthyppigste hos voksne.
Er lungebetændelse smitsomt?
De mikroorganismer, der giver lungebetændelse, smitter ofte. Influenza, covid-19, RS-virus, pneumokokker og mykoplasma spredes via hoste, nys og tæt kontakt. Én smittet person får måske kun en forkølelse, mens en anden, ofte ældre eller kronisk syg, udvikler lungebetændelse. Aspirationspneumoni smitter ikke.
CDC anbefaler at holde afstand til andre, mens du er syg, hoste i ærmet, vaske hænder og rengøre fælles overflader. Spørg din læge, hvornår du kan vende tilbage til arbejde eller skole.
Diagnose og undersøgelser
Der findes ikke én enkelt ”blodprøve for lungebetændelse”. Diagnosen bygger på symptomer, en lægeundersøgelse og billeddiagnostik. De øvrige prøver besvarer tre spørgsmål: hvor syg er du, er årsagen bakteriel eller viral, og er behandling hjemme sikker?
Undersøgelse og pulsoximetri
Lægen lytter efter knitren og måler temperatur, puls, vejrtrækningsfrekvens og blodtryk. Et pulsoximeter på fingeren måler iltmætningen (SpO2). Ifølge MedlinePlus er 95 til 100 procent normalt; 92 procent eller derunder er en grund til at kontakte lægen, og 88 procent eller derunder kræver akut hjælp. Målingerne kan afvige 2 til 4 procent og har tendens til at overvurdere iltindholdet ved mørkere hud. Hvis du føler dig meget forpustet trods et normalt tal, giver en arteriepunktur (blodgas) en præcis værdi.
Billeddiagnostik
Et røntgenbillede af lungerne er som regel den første undersøgelse. Det viser det inficerede område og komplikationer som væske omkring lungen. ATS-retningslinjen fra 2025 støtter også ultralyd af lungerne udført af erfarne klinikere. CT-skanning bruges ved uklare tilfælde. Hos rygere bør en lungebetændelse, der ikke går væk, undersøges igen; se vores guide om diagnose af lungekræft.
Blodprøver ved lungebetændelse
- Hæmatologi (blodtal): et højt antal hvide blodlegemer (leukocytter), især neutrofile, tyder på bakterier; et meget lavt antal kan være tegn på svær infektion. Vores guide om blodtal forklarer hver linje.
- C-reaktivt protein (CRP): en generel markør for betændelse, som også følger helbredelsen. I Danmark måles CRP ofte som hurtigtest hos den praktiserende læge.
- Procalcitonin: stiger mere ved bakterielle end ved virale infektioner.
- Carbamid, kreatinin og natrium: et højt carbamid giver et risikopoint i CURB-65, og lavt natrium er almindeligt ved svær lungebetændelse.
- Bloddyrkning: anbefales ved svær lungebetændelse og til personer med risiko for resistente bakterier, ikke til alle.
Ekspektorat, podninger og urin
- Dyrkning af ekspektorat (opspyt): især til indlagte patienter med svær lungebetændelse.
- Podning fra næse eller svælg: hurtige molekylære test (PCR) for influenza, covid-19, RS-virus og nogle gange mykoplasma.
- Urinantigentest for pneumokokker og Legionella: foreslås ved svær lungebetændelse og for Legionella ved udbrud eller efter rejser.
Ved langvarig hoste, vægttab og nattesved kan lægen også undersøge for tuberkulose; se vores guide om tuberkulosetest.
Referenceværdier og grænser for sværhedsgrad
Det er de tal, lægen kigger på. Referenceintervallerne varierer lidt mellem laboratorier, så sammenlign med intervallet på dit eget prøvesvar.
| Prøve eller tegn | Normal værdi (SI-enheder) | Grænse, der giver anledning til bekymring |
|---|---|---|
| Iltmætning (SpO2) | 95–100 % | 92 % eller derunder: kontakt lægen; 88 % eller derunder: akut |
| Leukocytter | 4,5–11,0 × 10⁹/l | Under 4,0 × 10⁹/l på grund af infektion: kriterium for svær lungebetændelse |
| Trombocytter | 150–400 × 10⁹/l | Under 100 × 10⁹/l: kriterium for svær lungebetændelse |
| Carbamid (urinstof) | Cirka 2,5–7,1 mmol/l | Over 7 mmol/l: 1 point i CURB-65; 11 mmol/l eller mere: point i PSI |
| Natrium | 135–145 mmol/l | Under 130 mmol/l: point i PSI |
| pH i arterieblod | 7,35–7,45 | Under 7,35: point i PSI |
| Procalcitonin | Lav hos raske (µg/l = ng/ml) | 0,1 µg/l eller derunder: bakterier mindre sandsynlige; 0,25 µg/l eller mere: mere sandsynlige (grænser fra studier, bruges aldrig alene) |
| Vejrtrækningsfrekvens (voksne) | Cirka 12–20 pr. minut | 30 eller flere: 1 point i CURB-65 |
| Blodtryk | Under 120/80 mm Hg | Systolisk under 90 eller diastolisk 60 eller derunder: 1 point i CURB-65 |
| Kropstemperatur | Cirka 36,1–37,2 °C | Under 36 °C: kriterium for svær lungebetændelse |
Sådan læser du dine prøvesvar
CURB-65
CURB-65 giver ét point for hver af følgende: forvirring (Confusion), carbamid (Urea) over 7 mmol/l, vejrtrækningsfrekvens (Respiratory rate) på 30 eller mere, lavt blodtryk (Blood pressure) og alder på 65 år eller derover. I det studie, der udviklede scoren, var dødeligheden efter 30 dage 0,7 procent ved 0 point, 3,2 procent ved 1, 3 procent ved 2, 17 procent ved 3, 41,5 procent ved 4 og 57 procent ved 5. Med 0 eller 1 point kan man som regel behandles hjemme; 3 point eller flere peger mod indlæggelse.
Pneumonia Severity Index
PSI giver point for alder, andre sygdomme, vitale værdier og laboratorieværdier som carbamid, natrium og blodets pH. ATS/IDSA-retningslinjen foretrækker den, med CURB-65 som alternativ, altid sammen med lægens vurdering. Den, der ikke kan holde på væske eller har meget lav iltmætning, kan have brug for indlæggelse, selv med en ”lav” score.
Leukocytter, CRP og procalcitonin samlet
Ingen enkelt markør beviser bakteriel lungebetændelse. Et højt antal hvide blodlegemer med mange neutrofile, en tydeligt forhøjet CRP og en procalcitonin på 0,25 µg/l eller mere peger alle mod bakterier. Normale værdier gør virus mere sandsynligt, men udelukker ikke bakterier, især tidligt i forløbet. Vores guider om forhøjede neutrofile og CRP-blodprøven går mere i dybden.
Ifølge ATS/IDSA-retningslinjen skal antibiotika startes, når lungebetændelsen er bekræftet, uanset det første procalcitoninresultat. Prøven er mest nyttig senere, til at beslutte, hvornår behandlingen kan stoppes. I en samlet analyse af 26 studier med 6.708 patienter reducerede procalcitoninstyring brugen af antibiotika med 2,4 dage, gav færre bivirkninger og sænkede dødeligheden en smule. Se vores side om procalcitonintesten.
Et stigende carbamid kan betyde væskemangel eller belastede nyrer; vores guide om carbamid i blodet forklarer hvorfor. Hvis infektionen spreder sig til blodet, bliver bekymringen sepsis, som beskrives i vores artikel om blodprøver ved sepsis.
Behandling af lungebetændelse og opfølgning
Antibiotika
Til raske voksne, der behandles hjemme, angiver ATS/IDSA-retningslinjen amoxicillin (et penicillin, der blokerer bakteriens cellevæg), doxycyklin eller et makrolid som azithromycin, det sidste kun hvor den lokale pneumokokresistens er under 25 procent. I Danmark er penicillin (phenoxymethylpenicillin, penicillin V) det almindelige førstevalg hos den praktiserende læge. Personer med hjerte-, lunge-, lever- eller nyresygdom, diabetes eller kræft får i USA som regel amoxicillin med clavulansyre eller et cefalosporin sammen med et makrolid eller doxycyklin, eller et fluorquinolon som levofloxacin, der blokerer bakteriens DNA-gyrase. På hospitalet er det sædvanlige valg et betalaktam som ceftriaxon plus azithromycin, eller et fluorquinolon alene.
Hvor længe?
Behandlingens længde afhænger nu af, hvor hurtigt du får det bedre. ”Klinisk stabilitet” betyder normale vitale værdier, at du spiser og er normalt vågen. ATS-retningslinjen fra 2025 anbefaler under 5 dage (mindst 3) ved ikke-svær lungebetændelse, når du er stabil, og 5 dage eller mere ved svær lungebetændelse. Stop aldrig på egen hånd: følg lægens plan.
Viral lungebetændelse og indlæggelse
Antibiotika virker ikke på virus. Lungebetændelse med influenza behandles med et antiviralt middel som oseltamivir (Tamiflu), der blokerer virussets enzym neuraminidase; covid-19 har sine egne antivirale midler. Indlæggelse kan indebære ilt, væske og hjælp til vejrtrækningen. Binyrebarkhormon som hydrocortison kan bruges ved svær lungebetændelse, ikke ved lettere tilfælde. Hjemme gælder hvile, rigeligt at drikke og febernedsættende medicin, hvis lægen er enig.
Rekonvalescens
Med behandling har de fleste det næsten som normalt efter cirka 2 uger, men træthed og hoste kan vare en måned eller mere. Et nyt røntgenbillede tages ikke rutinemæssigt, hvis du kommer dig godt, men kan blive bestilt, hvis symptomerne varer ved, eller hvis du ryger. Røntgenbilledet tager ofte uger om at normaliseres, længere end dine symptomer.
Forebyggelse
- Pneumokokvaccine: siden oktober 2024 anbefaler CDC's rådgivere en konjugeret vaccine (PCV20 eller PCV21 alene, eller PCV15 efterfulgt af PPSV23) til alle voksne fra 50 år og til voksne på 19 til 49 år med risikofaktorer. Børn vaccineres rutinemæssigt. Kun 25,8 procent af voksne i USA havde nogensinde fået en sådan vaccine i 2025. I Danmark tilbydes vaccinen efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
- Årlig influenzavaccine; se vores artikel om influenzavaccinen 2026.
- RS-vaccine til alle voksne fra 75 år og til voksne på 50 til 74 år med øget risiko.
- Vacciner mod covid-19, kighoste, Hib og mæslinger som anbefalet for din alder.
- Håndvask, host i ærmet, rygestop og velbehandlede kroniske sygdomme.
Lungebetændelse hos børn, gravide og ældre
Børn
WHO anbefaler at mistænke lungebetændelse hos børn under 5 år med hoste eller vejrtrækningsbesvær og at bekræfte den ved hurtig vejrtrækning eller indtrækninger, når den nederste del af brystkassen trækkes ind, mens barnet ånder ind. At barnet ikke kan drikke, er usædvanligt søvnigt eller får kramper, er faresignaler. Amoxicillin er førstevalgsantibiotikum ifølge WHO. I det amerikanske SCOUT-CAP-studie virkede 5 dages antibiotika lige så godt som 10 dage hos børn fra 6 måneder til 5 år.
Graviditet
Influenza og covid-19 kan blive mere alvorlige under graviditeten, så vaccination er vigtig. En RS-vaccine givet under graviditeten beskytter det nyfødte barn; ellers kan spædbørn få en antistofindsprøjtning (nirsevimab eller clesrovimab). Vores guide om blodprøver under graviditeten forklarer de rutinemæssige kontroller.
Ældre
Personer på 65 år og derover har oftere brug for indlæggelse og får oftere komplikationer. Symptomerne er ofte atypiske: forvirring, et fald eller dårlig appetit i stedet for høj feber. Immunforsvarets ændringer med alderen beskrives i vores artikel om lymfocytter og aldring.
Hvornår skal du søge læge?
Kontakt din egen læge samme dag ved hoste med feber, kulderystelser eller åndenød, smerter i brystet, når du trækker vejret, eller rustfarvet eller blodigt slim. Uden for lægens åbningstid ringer du til lægevagten eller, i Region Hovedstaden, til 1813. Søg hjælp hurtigere, hvis du er 65 år eller derover, gravid, har en kronisk sygdom eller svækket immunforsvar, eller hvis dit barn trækker vejret hurtigt.
Ring 112 eller tag på skadestuen/akutmodtagelsen ved:
- Svært vejrtrækningsbesvær, eller en brystkasse, der trækkes ind ved hvert åndedrag.
- Blålige læber eller fingerspidser, eller en måling på pulsoximeteret på 88 procent eller derunder.
- Forvirring, eller hvis personen er meget døsig eller svær at vække.
- Kraftige brystsmerter, meget hurtig puls eller besvimelse.
- Forværring trods antibiotika, eller hvis du først får det bedre og derefter pludselig får det værre.
Seneste videnskabelige fremskridt om lungebetændelse
ATS-retningslinjen 2025: kortere kure og en debat
American Thoracic Society opdaterede sin retningslinje for voksne i 2025 (offentliggjort i januar 2026). Den støtter ultralyd af lungerne, anbefaler 3 til under 5 dages antibiotika ved stabil ikke-svær lungebetændelse og foreslår antibiotika til patienter med positiv virustest, hvis de har andre sygdomme eller er indlagt. Infectious Diseases Society of America var enig i 8 af 10 anbefalinger, men bakkede ikke op om opdateringen på grund af det sidste punkt: de fleste patienter med en positiv virustest har ingen bakterier, og det er sikkert at vente kort tid ved ikke-svære tilfælde. For dig: kortere kure er nu standard, og en positiv test for influenza eller covid-19 afgør ikke alene spørgsmålet om antibiotika.
Binyrebarkhormon ved svær lungebetændelse
I det franske CAPE COD-studie (NCT02517489) fik 800 intensivpatienter hydrocortison eller placebo; dødeligheden efter 28 dage faldt fra 11,9 til 6,2 procent. Men REMAP-CAP (NCT02735707), offentliggjort i 2025, fandt ingen klar gevinst af en fast 7-dages kur på dødeligheden efter 90 dage. Binyrebarkhormon er fortsat en beslutning på hospitalet og kun ved svære tilfælde.
Pneumokokvaccine fra 50 år
I juni 2024 godkendte FDA PCV21 (Capvaxive), som indeholder otte serotyper, der ikke var i tidligere vacciner. I oktober 2024 sænkede CDC's rådgivere alderen for rutinemæssig pneumokokvaccination fra 65 til 50 år i USA. Hvis du er 50 år eller ældre og aldrig har fået en konjugeret vaccine, anbefales der nu én dosis; spørg din læge, hvad der gælder i Danmark.
Gående lungebetændelse er tilbage
Mykoplasmainfektionerne faldt under covid-19-pandemien og steg derefter kraftigt. På 42 amerikanske børnehospitaler nåede mykoplasma-lungebetændelse 12,5 pr. 1.000 indlæggelser i 2024 mod 2,1 i 2018 til 2023, mest hos børn på 6 til 12 år; tilfældene var ikke mere alvorlige. I Ohio var makrolidresistensen lav (2,4 procent), men stigende. Et studie på Mayo Clinic (NCT07164131) sammenligner nu azithromycin med doxycyklin hos indlagte voksne.
Pulsoximetre og hudfarve
En oversigt fra 2026 bekræfter, at pulsoximetre på fingeren kan overvurdere iltindholdet ved mørkere hud, især når iltindholdet allerede er lavt. Hjemme: følg udviklingen og hvordan du har det, ikke kun tallet.
Hvilke prøver kan hjælpe?
Efter et lægebesøg eller en indlæggelse indeholder dit prøvesvar ofte blodtal, CRP, procalcitonin og væsketal. Når du kender dem, kan du følge helbredelsen:
- Blodtal: leukocytter og neutrofile bør blive normale, når du kommer dig. Vores sammenligning af blodtal og udvidede blodprøvepakker forklarer hver pakke.
- CRP: falder inden for få dage, når behandlingen virker; en CRP, der ikke falder, sammen med vedvarende feber, er en grund til at kontakte lægen.
- Procalcitonin: et faldende niveau taler for, at antibiotikaen kan stoppes.
- Carbamid, kreatinin og natrium: viser væskebalance og nyrefunktion.
- En hurtigtest, der skelner bakteriel fra viral infektion, er på vej; læs om blodprøven, der på 15 minutter viser bakterie eller virus.
Hvis en værdi er markeret, forklarer vores guide om afvigende blodprøvesvar, hvad der som regel betyder noget.
Ordliste
- Alveoler: små luftblærer, hvor ilten går over i blodet.
- CURB-65: en sværhedsscore med fem punkter.
- Pneumonia Severity Index (PSI): en længere score baseret på alder, sygdomme, vitale værdier og laboratorieværdier.
- Procalcitonin: et protein i blodet, der især stiger ved bakterielle infektioner.
- CRP: en betændelsesmarkør, der dannes i leveren.
- Pulsoximetri: en klemme på fingeren, der anslår iltmætningen.
- Urinantigentest: påviser dele af pneumokokker eller Legionella i urinen.
- Sepsis: en livstruende reaktion på infektion, der skader organerne.
- Gående lungebetændelse: mild lungebetændelse, oftest forårsaget af Mycoplasma pneumoniae.
Ofte stillede spørgsmål
Er lungebetændelse smitsomt?
De mikroorganismer, der står bag de fleste tilfælde af lungebetændelse, som influenza, covid-19, RS-virus, pneumokokker og mykoplasma, spredes via hoste og nys, men ikke alle, der smittes, får lungebetændelse. Aspirationspneumoni smitter ikke. Hold dig fra andre, så længe du har feber.
Hvor hurtigt hjælper antibiotika på lungebetændelse?
Du bør mærke bedring inden for cirka 3 dage, og ifølge sundhed.dk er de fleste raske efter 1 til 3 uger, selv om træthed kan vare en måned eller mere. Kontakt lægen, hvis du stadig har høj feber eller ikke har det bedre 3 dage efter, at du er startet på antibiotika. Risikoen stiger med alder og andre sygdomme: i CURB-65-studiet var dødeligheden under 1 procent ved 0 point, men 57 procent ved 5 point.
Kan man svømme eller træne med lungebetændelse?
Helst ikke, så længe du har feber, åndenød eller kraftig hoste. Svømning er krævende for lungerne, og du kan sprede smitten. Vent, til du har det godt og trækker vejret normalt, start derefter langsomt op, og spørg lægen efter en indlæggelse.
Hvilke typer lungebetændelse rammer ældre?
Især samfundserhvervet lungebetændelse forårsaget af pneumokokker, influenza, RS-virus eller covid-19; aspirationspneumoni hos personer med synkebesvær; og hospitalserhvervet lungebetændelse på hospitaler og plejehjem. Symptomerne kan være så diskrete som forvirring eller et fald.
Hvad kan forårsage smerter i lungerne hos børn med lungebetændelse, og hvad er stadierne?
Smerten kommer fra betændelse tæt på lungehinden. Lægerne graderer lungebetændelse hos børn efter faresignaler: først hoste eller vejrtrækningsbesvær med hurtig vejrtrækning; derefter indtrækninger; derefter faresignaler som at barnet ikke kan drikke, er usædvanligt søvnigt eller får kramper. Hvert trin kræver hurtigere hjælp, helt op til akutmodtagelsen.
Hvad forårsager lungebetændelse hos voksne?
Især pneumokokker, luftvejsvirus og mykoplasma. Rygning, stort alkoholforbrug, kroniske sygdomme og svækket immunforsvar øger risikoen.
Hvordan kan man forebygge lungebetændelse?
Bliv vaccineret mod pneumokokker efter anbefalingerne for din alder og dine risikofaktorer, tag influenzavaccinen hvert år, vacciner mod covid-19 og RS-virus, hvis du er omfattet, vask hænder og undgå rygning.
Hvilke forholdsregler tages ved lungebetændelse på hospitalet?
Hospitaler bruger håndhygiejne, mundbind og isolation ved smitsomme sygdomme som influenza eller covid-19. Besøgende bør spritte hænder og blive hjemme, når de er syge.
Kilder
- Jones BE et al. — Diagnosis and Management of Community-acquired Pneumonia: An Official ATS Clinical Practice Guideline — Am J Respir Crit Care Med, 2026 — doi.org
- Metlay JP et al. — Diagnosis and Treatment of Adults with Community-acquired Pneumonia (ATS/IDSA) — Am J Respir Crit Care Med, 2019 — doi.org
- Klompas M et al. — Why IDSA Did Not Endorse the Community-Acquired Pneumonia Guidelines 2025 Update — Clin Infect Dis, 2026 — doi.org
- Long B, Gottlieb M — 2025 guideline updates for community-acquired pneumonia — Am J Emerg Med, 2026 — doi.org
- Dequin PF et al. — Hydrocortisone in Severe Community-Acquired Pneumonia — N Engl J Med, 2023 — doi.org
- REMAP-CAP Investigators — Effect of hydrocortisone on mortality in severe community-acquired pneumonia — Intensive Care Med, 2025 — doi.org
- Lim WS et al. — Defining community acquired pneumonia severity on presentation to hospital — Thorax, 2003 — pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
- Fine MJ et al. — A prediction rule to identify low-risk patients with community-acquired pneumonia — N Engl J Med, 1997 — pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
- Schuetz P et al. — Procalcitonin-guided antibiotic treatment and mortality in acute respiratory infections: a patient level meta-analysis — Lancet Infect Dis, 2018 — doi.org
- Williams DJ et al. — Short- vs Standard-Course Outpatient Antibiotic Therapy for Pneumonia in Children: SCOUT-CAP — JAMA Pediatr, 2022 — doi.org
- Kobayashi M et al. — Expanded Recommendations for Pneumococcal Conjugate Vaccines Among Adults Aged ≥50 Years (ACIP) — MMWR, 2025 — doi.org
- Kobayashi M et al. — Use of 21-Valent Pneumococcal Conjugate Vaccine Among U.S. Adults (ACIP) — MMWR, 2024 — doi.org
- Diaz MH et al. — Mycoplasma pneumoniae Infections in Hospitalized Children, United States, 2018-2024 — MMWR, 2025 — doi.org
- Macrolide-Resistant Mycoplasma pneumoniae Infections among Children after COVID-19 Pandemic, Ohio — Emerg Infect Dis, 2025 — doi.org
- Savorgnan F et al. — Pulse Oximetry, Skin Pigmentation, and Occult Hypoxemia — Pediatr Cardiol, 2026 — doi.org
- Moulia DL et al. — Use of Clesrovimab for Prevention of Severe RSV Infections in Infants (ACIP) — MMWR, 2025 — doi.org
- Mayo Clinic — Azithromycin Versus Doxycycline in Hospitalized Adults With Community Acquired Pneumonia (NCT07164131) — ClinicalTrials.gov, 2025 — clinicaltrials.gov
- CDC — About Pneumonia; Risk Factors; Prevention — CDC, 2025 — cdc.gov
- CDC National Center for Health Statistics — FastStats: Pneumonia — CDC, 2026 — cdc.gov
- CDC — About Mycoplasma pneumoniae Infection — CDC, 2025 — cdc.gov
- CDC — Pneumococcal Vaccines; RSV Vaccines — CDC, 2025-2026 — cdc.gov
- MedlinePlus — Community-acquired pneumonia in adults; Pulse Oximetry; WBC count — NLM, 2025 — medlineplus.gov
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO) — Pneumonia in children (faktaark) — WHO, 2022 — who.int
- Sundhed.dk — Lungebetændelse (Patienthåndbogen: symptomer, CRP og leukocytter, behandling og helbredelse) — Sundhed.dk, 2026 — sundhed.dk
Læs mere
- Lungebetændelse og rygsmerter: årsager og advarselstegn
- Forhøjet CRP: hvad dit resultat egentlig betyder
- Lave neutrofile: årsager og behandling
- Natrium i blodet: normale, lave og høje værdier
- mRNA-vaccine mod influenza: hvad den første godkendelse betyder
- Smitter bihulebetændelse?
Forstå dine prøvesvar med AI DiagMe
Efter en lungebetændelse fortæller blodtal, CRP, procalcitonin og nyretal, hvordan helbredelsen går. AI DiagMe læser dit prøvesvar på få minutter og forklarer hver værdi på letforståeligt dansk, med hvad der er blevet bedre, og hvilke spørgsmål du kan stille din læge. Upload dine blodprøvesvar til AI DiagMe og få en klar, personlig rapport.
