Åbner i en ny fane

Epstein-Barr-virus og multipel sklerose: hvad den nye undersøgelse ændrer

Indholdsfortegnelse

Blodprøveglas og laboratorierapport der illustrerer antistoftestning for Epstein-Barr-virus og multipel sklerose

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Næsten alle voksne bærer Epstein-Barr-virus, og næsten ingen udvikler multipel sklerose. Den kløft er hele kernen i et spørgsmål, som folk stiller deres læge igen og igen: hvis EBV er involveret i multipel sklerose, kan en blodprøve så fortælle mig noget? En undersøgelse offentliggjort i Nature Medicine den 16. september 2026 af forskere fra Mass General Brigham bringer spørgsmålet et skridt videre. Ved at analysere blod fra 114 personer med multipel sklerose opdagede holdet en stigning i EBV-aktivitet inde i immunceller op til tre måneder før et tilbagefald. Denne artikel forklarer, hvad der blev målt, hvorfor det adskiller sig fra en standard EBV-serologi, hvilke laboratorieanalyser der faktisk indgår i en udredning for multipel sklerose, og hvad et unormalt resultat betyder – og ikke betyder.

Hvad undersøgelsen fra september 2026 faktisk målte

Forskerne brugte blodprøver fra CLIMB-kohorten på Brigham and Women's Hospital, en undersøgelse der har fulgt personer med multipel sklerose i årtier. De sammenlignede prøver taget op til 90 dage før et tilbagefald med prøver fra de samme personer under remission, samt prøver fra 21 raske deltagere.

Ved hjælp af enkeltcelle-RNA-sekventering kiggede de på hundredtusindvis af individuelle immunceller frem for på blodet som helhed. B-celler skilte sig ud. Det er de immunceller, hvor EBV ligger i dvale hele livet, og inden et tilbagefald aktiverede de gener knyttet til antiviralt respons, betændelse og EBV-aktivitet. Holdet fandt også flere ABC-lignende B-celler, en undergruppe forbundet med virusinfektion og autoimmun sygdom.

Den centrale observation er en sekvens: EBV-proteiner så ud til at aktivere risikogener for multipel sklerose inde i immunceller inden et tilbagefald – men ikke under remission og ikke hos raske deltagere. Det er den tidslinje, der peger på en udløsende rolle snarere end et tilfælde.

Hvorfor dette ikke er den EBV-test dit laboratorium udfører

En standard EBV-serologi måler antistoffer i serum. Den besvarer ét spørgsmål godt: har du mødt denne virus, for nylig eller tidligere. Undersøgelsen fra september målte noget helt andet, nemlig genaktivitet inde i sorterede immunceller ved hjælp af forskningsmetoder, som intet almindeligt laboratorium anvender.

Forskellen er vigtig, fordi de to tests besvarer forskellige spørgsmål. Antistoftitere fortæller noget om, hvornår man har været udsat for virussen. Enkeltcelle-sekventering viste forskerne, hvad disse celler foretog sig i ugerne op til et anfald. En blodmarkør for EBV-aktivitet, der kan bruges i den daglige klinik, findes endnu ikke. Det siger forfatterne selv eksplicit: resultaterne skal valideres i større prospektive studier, inden noget finder vej til en laboratorierekvisition.

De analyser, der faktisk indgår i en udredning for multipel sklerose

Multipel sklerose diagnosticeres ikke med en blodprøve. Ifølge National Institute of Neurological Disorders and Stroke bygger diagnosen på symptomer, en neurologisk undersøgelse og MR-scanning, som nogle gange suppleres med en lumbalpunktur. Blodprøver bruges til at udelukke andre tilstande og i stigende grad til at følge sygdomsforløbet.

AnalyseHvad den målerHvad det bruges til
EBV-serologi (VCA IgM, VCA IgG, EBNA-1 IgG)Antistoffer mod virale proteinerFastslår, om en infektion er nylig eller gammel – ikke forudsiger sygdom
Komplet blodtællingRøde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodpladerScreening for infektion eller en blodsygdom, der efterligner symptomerne
CRP og sænkningsreaktionGenerel betændelseLeder efter en anden inflammatorisk årsag – bekræfter ikke MS
Vitamin B12, TSH, antinukleære antistofferMangel, skjoldbruskkirtel, autoimmunitetUdelukker tilstande, der efterligner neurologiske symptomer
Oligoklonale bånd i rygmarvsvæskeAntistoffer dannet inde i nervesystemetUnderstøtter diagnosen, når MR-scanningen ikke er entydig
Neurofilament light chain, GFAPProteiner frigivet fra beskadiget nervevævOvervågning af sygdomsaktivitet – primært inden for forskning og på specialistcentre

Vores bibliotek forklarer på et forståeligt sprog GFAP-blodmarkøren ved overvågning af multipel sklerose. En separat side forklarer princippet bag et serologipanel, og en anden beskriver lymfocytternes rolle i en blodtælling.

Hvad EBV-serologi kan og ikke kan fortælle dig

Cirka ni ud af ti voksne har antistoffer, der viser en aktuel eller tidligere EBV-infektion, ifølge Centers for Disease Control and Prevention. Et positivt EBNA-1 IgG hos en voksen er derfor det forventede resultat – ikke et alarmsignal. Det betyder, at virussen er kommet ind i kroppen, typisk for mange år siden, og nu ligger sovende i B-cellerne, som det er tilfældet for størstedelen af befolkningen.

Det modsatte er også informativt på en begrænset måde. Personer, der aldrig har været smittet med EBV, har en lavere risiko for multipel sklerose end dem, der har. Men det store flertal af smittede udvikler aldrig sygdommen, og det er grunden til, at ingen sundhedsmyndighed anbefaler EBV-serologi som screeningstest for multipel sklerose. Inserm-dossieret om emnet beskriver stadig den infektiøse vej som en hypotese snarere end en påvist årsag.

I praksis: en positiv EBV-serologi varsler ikke multipel sklerose, og en høj antistoftiter er ikke en advarsel om et anfald. Vi forklarede de samme begrænsninger i en anden sammenhæng, da vi gennemgik EBV-reaktivering efter en alvorlig COVID-infektion.

Hvornår et resultat kræver en lægelig vurdering

Et laboratoriesvar taler sjældent for sig selv. Der er situationer, hvor det er bedre at tale med en læge end at søge på nettet:

  • Nye neurologiske symptomer, der varer mere end 24 timer: synstab på det ene øje, følelsesløshed der breder sig over dage, uforklarlig balanceforstyrrelse.
  • Udtalt træthed med feber, ondt i halsen og hævede lymfeknuder på halsen hos en teenager eller ung voksen, hvilket peger på mononukleose snarere end noget neurologisk.
  • En EBV-serologi bestilt uden symptomer, som sjældent er informativ i sig selv.
  • En kendt diagnose med multipel sklerose med symptomer, der forværres over flere dage, og som skal vurderes som et muligt anfald.
  • Et hvilket som helst unormalt resultat, der ankommer uden sammenhæng, og som din læge kan sætte i relation til din sygehistorie.

Vores oversigt beskriver symptomerne og diagnosen ved multipel sklerose i detaljer, og en tilhørende side forklarer, hvad du skal gøre ved unormale blodprøveresultater.

Seneste videnskabelige fremskridt

Forskning offentliggjort inden for de seneste tre år sætter september-studiet i perspektiv. Ifølge PubMed er billedet reelt blandet, og det blandede billede er det ærlige svar.

Et østrigsk forskerhold fulgte 324 personer med multipel sklerose og 324 matchede kontrolpersoner fra det øjeblik, de første gang blev smittet med EBV. Antistofniveauerne mod EBNA-1-proteinet var allerede højere hos dem, der siden hen fik diagnosen – i gennemsnit mere end fem år før diagnosen blev stillet. Hvad det betyder for dig: på befolkningsniveau bærer antistofniveauerne et signal. På individniveau kan de ikke fortælle dig, om du vil blive ramt.

Et hold fra Buffalo undersøgte det samme spørgsmål fra den modsatte vinkel. De fulgte 187 personer i fem et halvt år og bekræftede, at antistoftitere er forhøjede ved multipel sklerose, men fandt ingen sammenhæng mellem de indledende titere og senere handicap, MRI-forandringer eller markører for nerveskade. Hvad det betyder for dig: EBV-antistofniveauer er ikke en måde at følge din egen sygdom på, og en stigende titer er ikke en grund til at forvente et tilbagefald.

To yderligere forskningslinjer forklarer, hvorfor forskerne fortsætter med at undersøge dette. En dansk gruppe målte virale mikroRNA'er – små fragmenter produceret af EBV – direkte i fuldblod og fandt højere niveauer hos patienter klassificeret som havende aktiv sygdom. Et hold fra København testede antistofindekser, der kombinerede serum og rygmarvsvæske, hvilket gav en let forbedret diagnostisk følsomhed sammenlignet med eksisterende tests. Hvad det betyder for dig: begge metoder er stadig forskningsværktøjer, og ingen af dem tilbydes som en rutineanalyse i dag.

Ordliste

BegrebDefinition
Epstein-Barr-virus (EBV)Et meget almindeligt herpesvirus, der normalt forårsager kyssesyge. Det forbliver latent i kroppen resten af livet efter infektionen.
ReaktiveringDet øjeblik et latent virus begynder at formere sig igen, ofte uden symptomer.
B-celleEn hvid blodcelle, der producerer antistoffer, og den celle, hvor EBV gemmer sig.
EBNA-1Et viralt protein. Antistoffer mod det opstår uger til måneder efter infektionen og vedvarer.
SerologiEn blodprøve, der måler antistoffer mod en bestemt mikrobe.
RelapsEt nyt anfald af neurologiske symptomer ved multipel sklerose, efterfulgt af delvis eller fuld bedring.
Enkeltcelle-RNA-sekventeringEn forskningsmetode, der aflæser hvilke gener der er aktive i hver enkelt celle.
Oligoklonale båndAntistoffer produceret inde i nervesystemet, påvist i rygmarvsvæske.
Neurofilament let kædeEt protein, der frigives når nervefibre beskadiges, og som kan måles i blodet.

Ofte stillede spørgsmål

Betyder en positiv EBV-test, at jeg vil udvikle multipel sklerose?

Nej. Cirka ni ud af ti voksne har antistoffer, der viser en tidligere EBV-infektion, og langt de fleste udvikler aldrig multipel sklerose. En positiv serologi hos en voksen er det forventede fund. Aldrig at have været smittet er forbundet med en lavere risiko, men det gør ikke et positivt resultat forudsigende på individniveau.

Bør jeg bede om en EBV-serologi, hvis en slægtning har multipel sklerose?

Der er ingen medicinsk grund til det. Ingen retningslinjer anbefaler EBV-serologi til vurdering af risikoen for multipel sklerose, fordi resultatet næsten med sikkerhed ville være positivt og ikke ville ændre noget i din behandling. Hvis du er bekymret over en familiehistorie, så tal med din læge om de symptomer, der ville have betydning.

Kan en blodprøve forudsige et anfald af multipel sklerose i dag?

Ikke i den almindelige kliniske praksis. Studiet fra september 2026 fandt EBV-aktivitetssignaler op til tre måneder før et anfald, men ved hjælp af forskningsmetoder på sorterede immunceller – ikke en prøve, du kan bestille. Neurofilament let kæde og GFAP bruges i specialistmiljøer til at overvåge sygdomsaktivitet, og selv de fortolkes i sammenhæng med MR-scanning frem for alene.

Jeg havde kyssesyge som teenager. Er jeg i højere risiko?

Infektion med EBV i ungdomsårene eller i voksenalderen er forbundet med en moderat højere risiko end infektion i barndommen, ifølge National Institute of Neurological Disorders and Stroke. Det vigtige ord her er moderat. De fleste, der har haft kyssesyge, udvikler aldrig multipel sklerose, og der er intet at overvåge i fravær af symptomer.

Ændrer dette studie min behandling?

Ikke i dag. Nuværende sygdomsmodificerende behandlinger virker ved at regulere immunsystemet bredt. Forskerne foreslår, at målretning mod EBV eller de specifikke B-celler, der er involveret, på sigt kan muliggøre mere præcise tilgange, men det er en forskningsretning, ikke en tilgængelig mulighed. Behandlingsbeslutninger forbliver hos dit neurologiteam.

Hvorfor dukker B-celler op igen og igen i forskningen om multipel sklerose?

Fordi de befinder sig i skæringspunktet mellem de to tråde. B-celler er der, hvor EBV ligger i dvale, og flere af de mest effektive behandlinger mod multipel sklerose virker ved at udtømme dem. Septemberstudiet giver en mulig forklaring på, hvorfor disse to kendsgerninger hænger sammen.

Kilder

  • National Institute of Neurological Disorders and Stroke — Multipel sklerose (MS), gennemgået december 2025 — ninds.nih.gov
  • Centers for Disease Control and Prevention — Om Epstein-Barr-virus (EBV), maj 2024 — cdc.gov
  • Mass General Brigham — Forskere opdager, hvordan Epstein-Barr-virus udløser MS-anfald, 16. september 2026 — massgeneralbrigham.org
  • Inserm — Sclérose en plaques (SEP), dossier d'information — inserm.fr
  • King DA, et al. — EBV reactivation priming of the peripheral immune system in multiple sclerosis relapse — Nature Medicine, 2026 — doi.org/10.1038/s41591-026-04665-3
  • Vietzen H, et al. — Early identification of individuals at risk for multiple sclerosis by quantification of EBNA-1-specific antibody titers — Nature Communications, 2025 (PubMed) — doi.org/10.1038/s41467-025-61751-9
  • Semy M, et al. — Evaluating the role of anti-EBV antibodies as biomarkers for the evolution of multiple sclerosis: a longitudinal study — Multiple Sclerosis and Related Disorders, 2025 (PubMed) — doi.org/10.1016/j.msard.2025.106695
  • Hvalkof VH, et al. — Profiling of Epstein-Barr Virus microRNAs in Whole Blood and Exosomes in Multiple Sclerosis — Immunological Investigations, 2025 (PubMed) — doi.org/10.1080/08820139.2025.2559799
  • Ali R, et al. — Epstein-Barr nuclear antigen 1 antibody-based indices are increased in patients with multiple sclerosis — Multiple Sclerosis and Related Disorders, 2024 (PubMed) — doi.org/10.1016/j.msard.2024.106173

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

En EBV-serologi betyder sjældent det, folk frygter, den betyder. VCA IgM, VCA IgG og EBNA-1 giver kun mening samlet og set i lyset af din egen sygehistorie og dine symptomer. AI DiagMe læser din laboratorierapport og forklarer på almindeligt sprog, hvad hver enkelt værdi måler, og hvilke kombinationer der bør vurderes af en læge. Det hjælper dig med at forstå dine resultater og forberede dine spørgsmål – det stiller ikke diagnoser og erstatter ikke din læge.

Få dine resultater forklaret på få minutter

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart