Åbner i en ny fane

Lymfocytter: normalområde, høje og lave niveauer forklaret

Indholdsfortegnelse

Lymfocytter og en guide til forståelse af denne vigtige immuncelle

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Lymfocytter er en af de typer hvide blodlegemer, der tælles i en standard blodprøve, og det kan være bekymrende at se et markeret resultat ud for det ord, hvis man ikke ved, hvad det betyder. Denne guide forklarer, hvad lymfocytter er, hvorfor kroppen danner dem, og hvordan man læser et lymfocyttal i sin laboratorierapport. I denne artikel lærer du, hvordan et normalt interval ser ud, hvad et højt eller lavt resultat kan indikere, og hvornår det er værd at ringe til sin læge. Målet er en klar, faktuel forklaring, du kan bruge sammen med din egen rapport – ikke en diagnose.

Lymfocytter fundet inde i tumorvæv tælles anderledes og har en anden betydning, som vi gennemgår i vores guide til tumorinfiltrerende lymfocytter.

Hvad er lymfocytter?

Lymfocytter er en type hvide blodlegemer, der dannes i knoglemarven – det bløde væv inde i knoglerne. Når de er modne, cirkulerer de rundt i blodet og i lymfesystemet, et netværk af kar og små kirtler (lymfeknuder), der hjælper med at dræne væske og bekæmpe infektioner. Deres opgave er at genkende ting, der ikke hører hjemme i kroppen – som vira, bakterier og unormale celler – og hjælpe med at fjerne dem.

Lymfocytter udgør cirka en femtedel til to femtedele af de samlede hvide blodlegemer. De rapporteres som en del af en differentialtælling af hvide blodlegemer, en prøve der opdeler hvide blodlegemer i fem typer, herunder neutrofiler, monocytter og deres rolle i at fjerne affaldsstoffer og koordinere immunforsvaret, eosinofiler og basofiler. Lymfocytter leder den langsommere, men mere langvarige reaktion på vira og bevarer en hukommelse om de bakterier og vira, du allerede har mødt.

De tre vigtigste typer lymfocytter

Ikke alle lymfocytter udfører det samme arbejde. Tre hovedtyper deler opgaverne i det adaptive immunsystem – den gren, der lærer og husker specifikke trusler.

T-lymfocytter (T-celler)

T-celler fungerer som en kombination af feltkommandanter og soldater. Nogle, kaldet dræber-T-celler, fæstner sig direkte til celler, som en virus har inficeret, eller som er blevet kræftceller, og ødelægger dem derefter. Andre, kaldet hjælper-T-celler, koordinerer den bredere immunrespons og signalerer til B-celler og andre immunceller, hvornår og hvordan de skal handle.

B-lymfocytter (B-celler)

B-celler er dine antistoffabrikker. Når en B-celle støder på en bakterie eller virus, den genkender, kan den omdannes til en plasmacelle, der producerer antistoffer – proteiner, der er formet til at binde sig til netop den specifikke indtrænger. Antistoffer dræber ikke bakterier og vira direkte; de markerer dem, så andre immunceller kan afslutte arbejdet, og nogle B-celler bliver til hukommelsesceller, der reagerer hurtigere næste gang.

Naturlige dræberceller (NK-celler)

NK-celler er en del af dit medfødte immunsystem – den hurtigere, men mindre specifikke første forsvarslinje. De behøver ikke at have mødt en trussel før for at handle. NK-celler patruljerer konstant i blodet og vævene, og de kan genkende og ødelægge virusinficerede celler og visse kræftceller med det samme.

Hvorfor dit lymfocyttal er vigtigt

Et lymfocyttal er et enkelt øjebliksbillede af en del af dit immunsystem. Fordi lymfocytter spiller en så central rolle i bekæmpelsen af infektioner, forebyggelsen af kræft og reguleringen af betændelse, kan en markant ændring i deres antal være et tidligt tegn på, at noget bør undersøges nærmere.

Et lavt antal, kaldet lymfopeni (eller lymfocytopeni), kan gøre dig noget mere sårbar over for infektioner. Et vedvarende højt antal, kaldet lymfocytose, afspejler oftest, at immunsystemet aktivt reagerer på noget, selvom det lejlighedsvis kan pege på en kronisk infektion eller en blodsygdom, der kræver yderligere undersøgelse. De fleste enkeltstående unormale resultater er midlertidige og godartede; det er et mønster, der vedvarer over gentagne prøver, som normalt giver anledning til nærmere undersøgelse.

Ikke-infektiøse faktorer kan også påvirke lymfocyttallet op eller ned. Betydelig fysisk eller følelsesmæssig stress kan midlertidigt sænke lymfocyttallet via stresshormoner som kortisol. Ernæring spiller også en rolle: et kronisk lavt indtag af protein, D-vitamin eller zink kan svække kroppens evne til at opretholde disse celler. Derfor vurderer læger et enkelt tal i sammenhæng med andre fund, såsom et C-reaktivt protein-resultat, når aktiv betændelse mistænkes, frem for at se på det isoleret.

Sådan læser du lymfocytlinjen på din blodprøve

Lymfocytter rapporteres som en del af en stor blodtælling (CBC) med differentialtælling, typisk længere nede i blodprøvens afsnit om hvide blodlegemer. Denne guide forklarer hvordan du læser en stor blodtælling i et letforståeligt sprog. For lymfocytter specifikt viser din prøve typisk to relaterede tal.

  • Absolut lymfocyttal: det samlede antal lymfocytter i en given mængde blod, som typisk angives som celler per mikroliter (celler/µL) eller som giga per liter (G/L) afhængigt af laboratoriet. Dette er generelt den mest klinisk anvendelige af de to værdier.
  • Lymfocytprocent: den andel af dine samlede hvide blodlegemer, der er lymfocytter, angivet som en procentdel.

Et typisk referenceinterval for voksne for det absolutte tal er cirka 1.000 til 4.800 celler per mikroliter, hvilket normalt svarer til omkring 20% til 40% af de samlede hvide blodlegemer. Referenceintervallerne varierer en smule fra laboratorium til laboratorium på grund af det udstyr og den befolkningsgruppe, der er brugt til at fastsætte dem, så det interval, der er trykt på din egen prøveseddel – ikke et, du finder online – er det, der gælder for dig. Et resultat uden for dette interval markeres normalt med en stjerne, en pil eller en farve, og det betyder blot, at værdien ligger uden for det typiske interval – ikke at der nødvendigvis er noget galt.

Hvad normale referenceintervaller afhænger af

Flere faktorer påvirker, hvad der anses for et normalt lymfocytniveau for den enkelte person, og det er derfor, læger vurderer et resultat i sammenhæng frem for op imod et enkelt fast tal.

  • Alder: børn, især dem under seks år, har naturligt højere lymfocyttal end voksne. Et niveau, der ville være højt hos en voksen, kan være helt normalt hos et lille barn.
  • Graviditet: en mild reduktion i lymfocyttallet er almindelig, særligt i tredje trimester, som en del af kroppens normale immunologiske tilpasning.
  • Tidspunkt på dagen: lymfocyttallet følger en døgnrytme og har tendens til at være lavere om morgenen og højere sidst på eftermiddagen, hvilket er én af grundene til, at blodprøver ofte tages om morgenen for at gøre resultaterne sammenlignelige.
  • Laboratorieudstyr og befolkningsgrundlag: forskellige analysatorer og referencepopulationer kan forskyde de præcise grænseværdier, et laboratorium anvender.

Lymfocytters referenceværdier på et øjeblik

KoncernTypisk absolut intervalTypisk procentdel af hvide blodlegemer
VoksneCirka 1.000–4.800 celler/µLCirka 20%–40%
Små børn (under 6 år)Højere end voksnes interval, ofte op til cirka 7.000–9.500 celler/µLOfte 40%–60% eller højere
Graviditet (tredje trimester)Kan ligge en smule under det normale voksenintervalEn mild reduktion er almindelig

Brug denne tabel som en generel vejledning og ikke som et diagnostisk redskab. Det referenceinterval, der fremgår af din egen prøveseddel, vurderet i sammenhæng med dine symptomer og din sygehistorie, er det, din læge vil tage udgangspunkt i.

Når lymfocytterne er høje: lymfocytose

Lymfocytose beskriver et absolut lymfocyttal over det normale referenceområde for voksne, typisk over cirka 4.000 til 4.800 celler per mikroliter, selvom den præcise grænseværdi varierer fra laboratorium til laboratorium. Et forhøjet resultat er almindeligt og ofte midlertidigt.

Almindelige, som regel godartede årsager

Oftest er et forhøjet lymfocyttal ganske enkelt et tegn på, at dit immunsystem gør sit arbejde. En stigning drevet primært af høje neutrofile frem for lymfocytter peger som regel på en bakteriel årsag, da læger vurderer hele differentialtællingen og ikke blot én celletype alene.

  • Akutte virusinfektioner: sygdomme som kyssesyge (infektiøs mononukleose), influenza og COVID-19 forhøjer ofte lymfocyttallet, idet kroppen øger sit forsvar.
  • Visse bakterielle infektioner: tilstande som kighoste (pertussis) og tuberkulose kan også give forhøjede lymfocytter.
  • Allergiske reaktioner: nogle allergiske reaktioner medfører en mild, forbigående stigning.
  • Nylig vaccination: en lille, kortvarig stigning efter en vaccine er et normalt tegn på, at dit immunsystem er ved at opbygge beskyttelse – ikke noget at bekymre sig over.

Sjældnere årsager, der bør undersøges

Et lymfocyttal, der forbliver forhøjet ved gentagne prøver – særligt kombineret med symptomer – bør undersøges nærmere.

  • Lymfoproliferative sygdomme: blodkræft som kronisk lymfatisk leukæmi (KLL) eller lymfom indebærer ukontrolleret vækst af unormale lymfocytter og giver sædvanligvis en vedvarende, ofte markant forhøjning.
  • Autoimmune sygdomme: tilstande som leddegigt eller lupus, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv, er til tider forbundet med lymfocytose.

Et enkelt forhøjet tal uden symptomer er sjældent grund til bekymring. Det er kombinationen af en vedvarende, ofte markant stigning sammen med tegn som uforklarlig feber, nattesved eller hævede lymfeknuder, der får læger til at undersøge sagen nærmere. Læsere, der ønsker en mere dybdegående gennemgang, kan konsultere en detaljeret årsag-for-årsag-guide til høje lymfocytter og behandlingsmuligheder.

Når lymfocytterne er lave: lymfopeni

Lymfopeni (også kaldet lymfocytopeni) beskriver et absolut tal under cirka 1.000 celler per mikroliter hos en voksen, igen med en vis variation mellem laboratorier. Ligesom et forhøjet tal har et lavt tal en bred vifte af mulige forklaringer, hvoraf de fleste er midlertidige.

Almindelige årsager

  • Alvorlig fysiologisk stress: større operationer, fysisk traume eller en alvorlig akut infektion kan midlertidigt reducere antallet af cirkulerende lymfocytter.
  • Underernæring: mangel på protein, zink eller andre vigtige næringsstoffer kan hæmme dannelsen af nye lymfocytter.
  • Lægemidler: kortikosteroider, immunsuppressiva og kemoterapi er velkendte for at sænke lymfocyttallet som en del af deres virkningsmekanisme.

Mindre almindelige årsager

  • Avancerede infektioner: HIV er et klassisk eksempel, da virussen specifikt angriber og ødelægger en undergruppe af T-lymfocytter over tid.
  • Primære immundefekttilstande: sjældne arvelige sygdomme kan begrænse kroppens evne til at producere et normalt antal lymfocytter.
  • Kræft i knoglemarven: leukæmi, myelomatose eller kræft, der spreder sig til knoglemarven, kan fortrænge den normale blodcelleproduktion, herunder lymfocytter.

Da lymfopeni sjældent giver symptomer direkte, opdages det ofte kun via de infektioner, det kan øge risikoen for, eller som et tilfældigt fund ved rutinemæssige blodprøver. Læsere, der ønsker et mere fyldestgørende billede, kan konsultere en uddybende guide til årsager, symptomer og risici ved lavt lymfocyttal, herunder hvornår henvisning til specialist er relevant.

Beslutningsguide: hvad et unormalt resultat typisk fører til

Den vej, din læge følger efter et unormalt lymfocytresultat, afhænger i høj grad af, om det er højt eller lavt, hvor langt uden for normalområdet det ligger, og om det vedvarer ved en ny prøve. Tabellen nedenfor opsummerer typiske næste skridt, men din egen læge vil tilpasse dette til din situation.

SituationTypisk næste skridt
Let unormalt, ingen symptomer, set for første gangGentag blodprøven om et par uger for at se, om det er normaliseret
Nylig infektion eller vaccination, let forhøjetNormalt ingen handling nødvendig; kontroller kun, hvis det vedvarer efter helbredelse
Vedvarende unormalt ved gentagen prøveYderligere blodprøver, f.eks. virusserologi eller immunfænotypning
Markant unormalt plus symptomer (feber, nattesved, hævede lymfeknuder, vægttab)Hurtig udredning, eventuelt billeddiagnostik eller henvisning til specialist

Hvornår skal du kontakte en læge

De fleste afvigelser i lymfocyttallet er milde, midlertidige og forklares af en nylig infektion eller en anden hverdagsfaktor. Alligevel er der situationer, hvor det er klogt at tale med sin læge i tide frem for at vente.

  • Et lymfocyttal, der forbliver unormalt ved en anden eller tredje prøve i stedet for at vende tilbage til det normale.
  • Uforklarlig feber, kraftig nattesved eller ufrivilligt vægttab kombineret med et unormalt tal.
  • Vedvarende hævede lymfeknuder på halsen, i armhulen eller lysken.
  • Hyppige, svære eller usædvanligt langvarige infektioner, som kan ledsage et lavt tal.
  • Let opstående blå mærker, usædvanlig blødning eller udtalt træthed, som bør vurderes hurtigt i kombination med enhver afvigelse i blodtallet.

Hvis ingen af disse gælder, og dit resultat kun er let uden for normalområdet uden symptomer, er det stadig fornuftigt at nævne det ved din næste konsultation, men det er typisk ikke en nødsituation.

Seneste videnskabelige fremskridt

Forskning i lymfocytter er de seneste år gået videre end den simple tankegang om høje eller lave værdier og ser i stedet på, hvordan antallet ændrer sig over tid og i bestemte patientgrupper. Her er nogle bemærkelsesværdige fund fra de seneste år, oversat til et forståeligt sprog.

Lymfocyttal kan forudsige forløbet hos alvorligt syge patienter, men sammenhængen er ikke enkel

Et stort studie med over 37.000 voksne med sepsis (en alvorlig, kropsomfattende reaktion på infektion) viste, at både meget lave og meget høje lymfocyttal var forbundet med en øget risiko for at dø på hospitalet – et mønster, som forskerne kalder U-formet: risikoen var lavest for dem med værdier i midten af området og højere i begge yderpunkter. Hvad det betyder for dig: hos kritisk syge patienter behandler læger i stigende grad lymfocyttallet som et signal, der er værd at følge nøje, frem for at antage, at højere altid er bedre eller lavere altid er værre. For dig, der læser en rutinemæssig blodprøve fra en ambulant kontrol, bekræfter dette fund primært, at det er ekstreme værdier i begge retninger, der typisk har klinisk betydning – mere end en lille afvigelse fra referenceområdet.

Hvordan lymfocyttallet ændrer sig efter alvorlig skade kan hjælpe med at forudsige helbredelsen

Et studie, der fulgte 38 patienter med alvorlige traumatiske skader, målte deres absolutte lymfocyttal gentagne gange i løbet af de første ti dage efter skaden og sammenlignede mønstrene med dem hos 38 raske frivillige. Patienter, hvis lymfocyttal forblev vedvarende lavt eller faldt hurtigt uden at komme sig, havde større sandsynlighed for et vanskeligt forløb – herunder længere ophold på intensivafdelingen og øget risiko for organsvigt – sammenlignet med dem, hvis tal steg støt igen. Hvad det betyder for dig: dette er et tidligt fund fra en lille gruppe traumepatienter, som endnu skal bekræftes i større studier, men det peger på, at det kan være et nyttigt redskab for læger, der behandler kritisk tilskadekomne patienter, at følge udviklingen i lymfocyttallet over flere dage frem for at se på en enkelt værdi.

Lave lymfocyttal bliver mere almindelige med alderen og varierer med livsstilsfaktorer

En analyse af nationale sundhedsundersøgelsesdata fra mere end 33.000 personer i USA viste, at lymfopeni bliver progressivt mere almindelig med alderen og når sin højeste forekomst – tæt på 7 % – hos voksne på 75 år og derover. Den samme analyse viste, at lymfopeni var mere udbredt hos mænd end kvinder, og at personer med søvnforstyrrelser havde en højere forekomst af lymfopeni end dem uden. Hvad dette betyder for dig: et mildt lavt lymfocyttal hos en ældre voksen er almindeligt og afspejler ofte normale aldersrelaterede ændringer i immunsystemet snarere end en specifik sygdom. Dette er også en nyttig påmindelse om, at gode søvnvaner er en af de få livsstilsfaktorer, der er forbundet med sundere lymfocyttal – sammen med de generelle immunstyrkende vaner, der allerede er nævnt ovenfor, såsom afbalanceret ernæring og stresshåndtering.

Forholdet mellem neutrofiler og lymfocytter undersøges som en bredere markør for aldersrelateret helbred

Et langvarigt observationsstudie, der har fulgt hjemmeboende voksne over mange år – kaldet et kohortstudie (en gruppe mennesker, der følges over tid for at se, hvordan deres helbred ændrer sig) – undersøgte, hvordan antallet af neutrofiler og lymfocytter ændrer sig med alderen hos næsten 1.800 deltagere. Det viste, at forholdet mellem neutrofiler og lymfocytter steg med alderen og var forbundet med en højere risiko for død og for at have flere kroniske sygdomme på én gang, mens et lavere forhold var forbundet med færre kroniske sygdomme. Hvad dette betyder for dig: forskere ser dette forhold som en potentiel markør for immunaldrning, men studiets forfattere bemærker selv, at det endnu ikke er bevist, om en ændring af dette forhold gennem livsstil eller behandling faktisk forbedrer helbredsresultaterne. Foreløbig er dette et forskningsredskab snarere end noget med en etableret handlingsplan for den enkelte patient.

Ordliste

BegrebDefinition
LymfocytEn type hvid blodcelle, der hjælper kroppen med at genkende og bekæmpe infektioner og huske tidligere trusler.
LymfocytoseEt lymfocyttal over det normale referenceområde.
Lymfopeni (lymfocytopeni)Et lymfocyttal under det normale referenceområde.
Komplet blodtælling (CBC) med differentialtællingEn blodprøve, der tæller røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader og opdeler de hvide blodlegemer i deres fem hovedtyper.
Absolut antalDet samlede antal af en bestemt celletype i et givet blodvolumen – ikke en procentdel.
T-celle (T-lymfocyt)En lymfocyt, der direkte angriber inficerede eller unormale celler og hjælper med at styre det overordnede immunrespons.
B-celle (B-lymfocyt)En lymfocyt, der producerer antistoffer – proteiner, der er rettet mod specifikke sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Naturlig dræbercelle (NK-celle)En lymfocyt fra det medfødte immunsystem, der kan ødelægge inficerede eller unormale celler uden at have været udsat for dem tidligere.
KohorteundersøgelseEn forskningsundersøgelse, der følger en gruppe mennesker over tid for at observere, hvordan deres helbred ændrer sig.
ImmunfænotypningEn specialiseret laboratorietest, der identificerer og tæller de forskellige undertyper af immunceller i en blodprøve.

Ofte stillede spørgsmål

Betyder et højt lymfocyttal altid, at jeg har en virusinfektion?

Nej. Virusinfektioner er den hyppigste årsag til en midlertidig stigning i lymfocytter, men de er ikke den eneste. Autoimmune tilstande, visse bakterielle infektioner og – sjældnere – blodsygdomme kan også forhøje tallet. Din læge vurderer dine symptomer, din nylige sygehistorie og dine øvrige blodværdier samlet, inden der drages konklusioner ud fra ét enkelt resultat.

Ændrer lymfocyttallet sig i løbet af dagen?

Ja. Lymfocytter følger en døgnrytme og er generelt lavere om morgenen og stiger hen mod sen eftermiddag. Det er én af grundene til, at rutinemæssige blodprøver ofte tages om morgenen, da det gør resultaterne mere sammenlignelige fra besøg til besøg og fra person til person.

Kan medicin påvirke mit lymfocyttal?

Ja. Kortikosteroider som prednisolon kan mærkbart sænke lymfocyttallet, mens kemoterapi typisk reducerer de fleste typer hvide blodlegemer, herunder lymfocytter. Anden medicin kan hæve eller sænke tallet afhængigt af, hvordan den virker. Fortæl altid din læge om al den medicin og alle de kosttilskud, du tager, så de kan tolke dine resultater korrekt.

Hvad er sammenhængen mellem lymfocytter og vacciner?

Vacciner virker ved at få B- og T-lymfocytter til at opbygge en målrettet immunhukommelse mod en bestemt sygdomsfremkaldende mikroorganisme – uden at fremkalde selve sygdommen. En lille, midlertidig stigning i lymfocytter i dagene efter en vaccine er et normalt og forventet tegn på, at denne proces er i gang, og ikke noget at bekymre sig over.

Er et let lavt lymfocyttal under graviditet noget at bekymre sig om?

Mild lymfopeni er almindelig under graviditet, særligt i tredje trimester, og afspejler kroppens normale immunmæssige tilpasning for at understøtte graviditeten. Et beskedent fald alene er som regel ikke bekymrende, men ethvert betydeligt eller uforklaret fald bør stadig drøftes med din jordemoder eller gynækolog.

Har børn normalt et højere lymfocyttal end voksne?

Ja. Børn, særligt dem under ca. seks år, har naturligt et højere lymfocyttal end voksne som en del af den normale immunudvikling. Et tal, der ville blive markeret som forhøjet hos en voksen, kan være helt normalt for et lille barn – og det er netop derfor, at referenceværdierne for børn adskiller sig fra dem for voksne.

Et lymfocyttal fortæller sjældent hele historien alene. Det læses normalt sammen med andre værdier fra en komplet blodtælling, såsom dit samlede antal hvide blodlegemer, neutrofiler og hæmoglobin, samt inflammationsmarkører som CRP, når infektion eller en autoimmun årsag mistænkes. At forstå flere værdier på én gang, i sammenhæng med dine egne symptomer og sygehistorie, er præcis der, hvor en klar og struktureret rapport kan hjælpe. AI DiagMe er udviklet til at hjælpe dig med at forstå, hvad dine resultater kan betyde på et forståeligt sprog; den stiller ikke diagnoser og erstatter ikke din læges vurdering.

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

Få dine resultater forklaret på få minutter

Kilder

Videre læsning

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart