Åbner i en ny fane

Svimmelhed (vertigo): symptomer, diagnose og behandling

Indholdsfortegnelse

Svimmelhed og fornemmelse af at dreje rundt med årsager, symptomer, diagnose og behandling

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Svimmelhed (vertigo) skaber en kraftig illusion om, at du eller verden omkring dig drejer rundt, vipper eller svajer – selv når alt er fuldstændig stille. Det er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom, og det begynder oftest i balanceorganerne i det indre øre snarere end i hjernen. Mange spørger først, hvad vertigo er, hvordan det føles, og om det er farligt – og denne guide besvarer disse spørgsmål i et klart og forståeligt sprog. I denne artikel lærer du, hvordan ægte drejesymptomer adskiller sig fra almindelig svimmelhed, hvilke tilstande der oftest udløser et anfald, hvilke advarselstegn kræver akut behandling, hvordan læger stiller diagnosen ved undersøgelsen, og hvilken rolle blodprøver spiller. Vi forklarer også den nyeste forskning og beskriver, hvordan fortolkning af rutineblodprøver kan hjælpe dit behandlingsteam med at udelukke medvirkende problemer.

Hvad vertigo er, og hvordan det føles

Vertigo er den falske fornemmelse af, at du bevæger dig, selvom du ikke gør det – eller at dine omgivelser bevæger sig, selvom de er stille. Folk beskriver det som, at rummet drejer rundt, gulvet vipper, eller at de trækkes til den ene side. Ifølge National Library of Medicine betyder vertigo specifikt fornemmelsen af, at du eller rummet drejer rundt, hvilket adskiller det fra andre former for svimmelhed. Et anfald kan vare sekunder, minutter eller timer og ledsages ofte af kvalme, balanceproblemer eller hurtige øjenbevægelser kaldet nystagmus.

Vertigo versus almen svimmelhed

Det er nyttigt at skelne mellem to oplevelser, som folk ofte blander sammen. Almen svimmelhed er følelsen af, at man er ved at besvime, og den opstår ofte efter at rejse sig for hurtigt, springe et måltid over eller blive dehydreret. Ægte vertigo har derimod en retningsbestemt, roterende kvalitet, som almen svimmelhed mangler. Det er vigtigt at skelne de to fra hinanden, fordi de peger på forskellige årsager: almen svimmelhed afspejler oftere blodtryk eller blodgennemstrømning, mens roterende vertigo typisk skyldes det indre øre eller hjernen. Hvis du vil forstå, hvordan væsketab kan fremkalde den svage, ørhed-agtige fornemmelse, forklarer vores guide sammenhængen bag dehydrering og lavt blodtryk.

Årsager til vertigo: de mest almindelige syndere

De hyppigste årsager til vertigo opstår i det perifere vestibulære system – det vil sige det indre øre og den nerve, der forbinder det med hjernen. National Institute on Deafness and Other Communication Disorders bemærker, at der findes mere end et dusin anerkendte balanceforstyrrelser, og en håndfuld af dem tegner sig for størstedelen af tilfældene.

Benign paroksysmal positionsvertigo (BPPV)

BPPV er den absolut hyppigste årsag til svimmelhedsanfald med en fornemmelse af, at alting snurrer. Det sker, når bittesmå calciumkarbonat-krystaller, der normalt sidder fast i en bestemt del af det indre øre, løsner sig og driver ind i en væskefyldt kanal, hvor de sender hjernen falske signaler om hovedets position. Resultatet er kortvarig, intens svimmelhed, der udløses af en ændring i kropsstillingen – f.eks. når man vender sig i sengen, lægger sig ned eller vipper hovedet bagover. Anfaldene varer typisk under et minut, men kan vende tilbage i ugevis.

Vestibulær neuritis og labyrintitis

Disse to tilstande opstår som følge af betændelse i det indre øre eller dets nerve, ofte efter en virusinfektion som en forkølelse eller influenza. Vestibulær neuritis rammer balancenerven og giver pludselig, kraftig og vedvarende svimmelhed, der kan vare i flere dage. Labyrintitis involverer det indre øre i bredere forstand og kan desuden medføre høretab eller øresusen. Begge tilstande aftager som regel gradvist, efterhånden som betændelsen forsvinder.

Menieres sygdom

Menieres sygdom giver anfald af svimmelhed, der varer fra tyve minutter til flere timer, ledsaget af svingende høretab, tinnitus og en fornemmelse af tryk i det ene øre. Forskere forbinder sygdommen med ændringer i væskemængden i det indre øre, selvom den bagvedliggende årsag stadig er usikker. Anfaldene kan komme uforudsigeligt og optræde i klynger over flere måneder.

Vestibulær migræne

Vestibulær migræne anerkendes i stigende grad som en af de hyppigste årsager til tilbagevendende svimmelhed, særligt hos personer, der også lider af migrænehovedpine. Svimmelhedsanfaldet kan forekomme med eller uden hovedpine og kan vare fra minutter til dage. Fordi tilstanden overlapper med både migræne og indre øre-lidelser, bliver den ofte overset. Vores ledsagende artikel gennemgår det bredere billede af migrænetriggere og behandling.

Alvorlige årsager og advarselstegn: central versus perifer svimmelhed

De fleste tilfælde af svimmelhed er perifere og ikke farlige, men en lille andel er centrale, hvilket vil sige, at de stammer fra hjernen eller hjernestammen snarere end fra øret. Central svimmelhed er mindre hyppig, men mere alvorlig, fordi årsagerne kan være slagtilfælde, multipel sklerose og tumorer. Cleveland Clinic bemærker, at personer med central svimmelhed typisk har mere udtalt ustabilitet eller besvær med at gå end dem med en perifer årsag. Det kan være livsvigtigt at kende de tegn, der peger mod hjernen, da et pludseligt svimmelhedsanfald lejlighedsvis kan være det første tegn på et slagtilfælde.

Tabellen nedenfor sammenligner de typiske kendetegn, som læger vurderer, når de skal skelne mellem et problem i det indre øre og et hjernerelateret problem. Den er vejledende og ikke et redskab til selvdiagnose.

EgenskabPerifær svimmelhed (indre øre)Central svimmelhed (hjerne)
Typisk årsagBPPV, vestibulær neuritis, labyrintitis, Menières sygdomSlagtilfælde, multipel sklerose, tumor, migræne
Debut og intensitetOfte pludselig og kraftig, aftager med tidenKan være mildere, men vedvarende og tiltagende
HøresymptomerAlmindelige (ringen for ørerne, trykfornemmelse, høretab)Normalt fraværende
Gang og balanceUstabil, men som regel i stand til at gåAlvorlig balanceforstyrrelse, kan være ude af stand til at gå
Andre neurologiske tegnSjældenDobbeltsyn, sløret tale, svaghed eller følelsesløshed i ansigt eller lemmer

Ring straks efter en ambulance, hvis svimmelhed opstår samtidig med en pludselig kraftig hovedpine, svaghed eller følelsesløshed på den ene side af kroppen, talebesvær, dobbeltsyn, gangbesvær eller brystsmerter. Disse tegn kan varsle et slagtilfælde eller en anden akut tilstand. For hurtigt at genkende advarselsmønsteret kan du læse om tegnene på et slagtilfælde og FAST-metoden, og lær mere om, hvordan svimmelhed kan optræde ved multipel sklerose og nervesystemet.

Udløsende faktorer: stress, blodtryk og blodsukker

Ud over de primære lidelser kan en række hverdagsfaktorer udløse eller forværre svimmelhed og ørhed. Når du forstår dem, er det lettere at spotte mønstre og mindske antallet af anfald.

Kan stress forårsage svimmelhed?

Stress og angst skader ikke direkte balanceorganerne, men de kan forstærke svimmelhed og få eksisterende svimmelhed til at føles værre. Angst fører ofte til hurtigere vejrtrækning og øget opmærksomhed på kroppens signaler, hvilket kan intensivere fornemmelsen af ustabilitet. En kronisk, angstrelateret form kaldet vedvarende postural-perceptuel svimmelhed kan holde symptomerne i gang længe efter, at den oprindelige udløsende faktor er forsvundet.

Blodtryk og blodgennemstrømning

Et pludseligt blodtryksfald ved at rejse sig, kaldet ortostatisk hypotension, giver typisk ørhed frem for egentlig rotationssvimmelhed, men de to kan føles ens. Højt blodtryk er lejlighedsvis forbundet med svimmelhed under kraftige stigninger, og de lægemidler, der bruges til at regulere det, kan også bidrage. Vores forklaring beskriver, hvordan blodtryksproblemer kan give hovedsymptomer og advarselstegn, og en mere uddybende oversigt beskriver højt blodtryk og behandlingen heraf.

Blodsukker og andre bidragende faktorer

Lavt blodsukker kan forårsage rysten, svedtendens og svimmelhed, som nogle mennesker opfatter som vertigo. Anæmi, dehydrering, visse lægemidler og infektioner i det indre øre kan hver især spille en rolle. Hvis du har bemærket svimmelhed sammen med øresymptomer, forklarer vores guide årsagerne bag en øreinfektioner og behandling heraf, og et relateret indlæg dækker prikken i øret og nerveirritation.

Sådan stilles diagnosen ved svimmelhed: kliniske tests og blodprøvernes rolle

Svimmelhed diagnosticeres primært gennem sygehistorie og fysisk undersøgelse frem for en enkelt test. Din læge vil spørge, hvor længe anfaldene varer, hvad der udløser dem, og om du oplever høreændringer eller neurologiske symptomer. Derefter bruges enkle undersøgelser ved sengen til at lokalisere problemet.

Undersøgelser ved sengen

Dix-Hallpike-testen er standardmetoden til at bekræfte BPPV: lægen fører dit hoved og din krop ind i bestemte stillinger og observerer dine øjne for det karakteristiske nystagmus. Hoved-impuls-testen, Rombergs test og Fukuda-Unterbergers trampningstest hjælper med at skelne en indre øre-årsag fra en central årsag. I nogle tilfælde bestiller lægen specialiserede balanceundersøgelser som videonystagmografi eller posturografi for at måle øjenbevægelser og stabilitet.

Hvornår blodprøver og billeddiagnostik er nyttige

Her er det vigtigste at vide om laboratorieprøver: blodprøver stiller ikke diagnosen svimmelhed, og ingen enkelt blodmarkør kan bekræfte den. Det blodprøver gør, er at hjælpe din læge med at udelukke eller identificere bidragende faktorer og tilstande, der ligner svimmelhed. En glukosetest kan afsløre lavt blodsukker, en komplet blodtælling kan påvise anæmi, en elektrolyt- og natriumkontrol kan afdække ubalancer, og en skjoldbruskkirtelpanel kan opdage over- eller underaktiv skjoldbruskkirtelfunktion. Når en hjernerelateret årsag mistænkes, er billeddiagnostik med CT eller MR det rette næste skridt – ikke en blodprøve. Med andre ord udelukker laboratorieprøver metaboliske årsager; de bekræfter ikke selve indre øre- eller hjerneproblemerne.

Flere af disse almindelige prøver er lette at forstå, når de forklares linje for linje. Vores guider gennemgår, hvordan du læser en komplet blodtælling – forstå din prøve, hvordan du forstår en elektrolytprøve, hvad en glukoseværdi betyder, og hvordan du tjekker dit normale skjoldbruskkirtelniveau. Hvis en fuld rapport føles overvældende, kan du starte med vores oversigt over, hvordan du læser blodprøveresultater.

Behandling og hjemmetiltag

Behandlingen afhænger helt af den underliggende årsag, og derfor er en præcis diagnose det første skridt. Mange former for svimmelhed bedres af sig selv eller reagerer godt på målrettet behandling.

Repositioneringsmanøvrer ved BPPV

Ved BPPV er den mest effektive behandling en kanalitrepositioneringsprocedure, såsom Epley-manøvren – en række hoved- og kroppsbevægelser, der fører de løse krystaller tilbage til deres rette plads. National Institute on Deafness and Other Communication Disorders rapporterer, at én session ofte løser symptomerne, selvom nogle har brug for at få manøvren gentaget. En læge kan udføre den på klinikken og lære dig, hvordan du gør det derhjemme.

Vestibulær rehabilitering og medicin

Vestibulær rehabiliteringsterapi bruger skræddersyede øvelser til at genoptræne balancen og reducere svimmelhed, og den er særligt nyttig ved neuritis, labyrintitis og vedvarende symptomer efter BPPV. Ved kortvarig akut vertigo ordinerer læger nogle gange medicin som meclizin eller et antihistamin for at lindre snurrende fornemmelse og kvalme, men disse er beregnet til kortvarig brug, da de kan forårsage søvnighed. Vestibulær migræne behandles generelt med forebyggende migrænemedicin frem for ørerettet behandling.

Egenomsorg derhjemme

Enkle tiltag kan mindske din risiko for fald og lette symptomerne under et anfald: bevæg dig langsomt, når du rejser dig eller drejer hovedet, sæt dig ned, så snart snurrende fornemmelse begynder, sov med hovedet let hævet, og lad et lys være tændt, hvis du står op om natten. Undgå at køre bil, mens du har vertigo.

Hvor længe vertigo varer, og hvad du kan forvente

Varigheden af vertigo afhænger af årsagen. BPPV-anfald er kortvarige, normalt under et minut, men de kan vende tilbage i uger, indtil de er behandlet. Vestibulær neuritis kan forårsage svær vertigo i et par dage, som gradvist bedres over de følgende uger, efterhånden som hjernen tilpasser sig. Ménières anfald varer fra tyve minutter til et par timer, og vestibulære migrænetilfælde kan vare fra minutter til dage. Mange oplever vertigo én gang og aldrig igen, mens andre har tilbagevendende anfald, der kræver løbende behandling. Der er ingen garanteret måde at kurere vertigo permanent på, men de fleste årsager reagerer godt på behandling, og udsigterne for daglig funktion er generelt gode.

Seneste videnskabelige fremskridt

Ifølge forskning indekseret i PubMed har nyere systematiske oversigter og metaanalyser præciseret, hvordan klinikere behandler de hyppige årsager til vertigo. For BPPV fandt en systematisk oversigt og metaanalyse fra 2024 over otte randomiserede kontrollerede forsøg med 516 deltagere, at Epley-manøvren fortsat er den mest effektive behandling, og at tilføjelse af lægemidlet betahistin ikke gav nogen kortsigtet fordel i forhold til manøvren alene – kun en beskeden fordel viste sig efter fire uger (Alsolamy et al., World Journal of Otorhinolaryngology – Head and Neck Surgery, 2024, DOI). Dette understreger, at repositioneringsmanøvren – frem for medicin – er hjørnestenen i behandlingen af BPPV.

For vestibulær migræne rapporterede en systematisk gennemgang og netværks-metaanalyse fra 2025 af fem randomiserede forsøg (419 patienter), at alle undersøgte forebyggende behandlinger reducerede månedlige svimmelhedsanfald, hvor propranolol viste den største effekt, og det nyere anti-CGRP-antistof galcanezumab tilbød den bedste balance mellem effektivitet, tolerabilitet og evidenskvalitet (Vasireddy et al., BMC Neurology, 2025, DOI). En separat systematisk gennemgang fra 2025 af ni studier (687 deltagere) konkluderede ligeledes, at evidens af moderat kvalitet understøtter propranolol og topiramat som forebyggende førstevalgsmuligheder, mens anti-CGRP-midler er lovende ved svære tilfælde (Almohammed et al., Annals of Clinical and Translational Neurology, 2025, DOI).

Hvad angår balancetræning fandt en metaanalyse fra 2025, at vestibulær rehabiliteringsterapi gav en signifikant gennemsnitlig forbedring på Dizziness Handicap Inventory og Berg Balance Scale, selvom forfatterne understregede, at resultaterne varierede betydeligt mellem studierne (Sun et al., Advances in Clinical and Experimental Medicine, 2025). Disse fund bør betragtes som støttende evidens fra samlede forsøg snarere end som det endelige svar, da flere gennemgange påpegede små stikprøvestørrelser og metodologiske begrænsninger. Endelig fastslog en stor systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2024 af 29 studier med mere end 103.000 ældre voksne, at svimmelhed er en selvstændig forudsigelsefaktor for fremtidige fald, hvilket understreger, hvorfor hurtig udredning er vigtig (Li et al., Age and Ageing, 2024, DOI).

Ordliste

BegrebDefinition
SvimmelhedEn falsk fornemmelse af, at du eller dine omgivelser drejer rundt eller bevæger sig.
Det vestibulære systemBalanceorganerne i det indre øre og den nerve, der forbinder dem med hjernen.
BPPVBenign paroksysmal positionsvertigo – kortvarig svimmelhed udløst af hovedbevægelser, når krystaller i det indre øre løsner sig.
LabyrintitisBetændelse i det indre øre, der forårsager svimmelhed og undertiden høretab.
Vestibulær neuritisBetændelse i balancenerven, der giver pludselig, vedvarende svimmelhed.
Menieres sygdomEn lidelse i det indre øre med anfald af svimmelhed, høretab og trykfornemmelse i øret.
NystagmusHurtige, ufrivillige øjenbevægelser, der ofte ses under et svimmelhedsanfald.
Epley-manøvrenEn serie af hoved- og kropspositioner, der bruges til at behandle BPPV.
Perifer vertigoSvimmelhed, der opstår fra det indre øre eller balancenerven.
Central vertigoSvimmelhed, der opstår fra hjernen eller hjernestammen, f.eks. som følge af en blodprop.

Ofte stillede spørgsmål

Er svimmelhed farligt?

De fleste tilfælde af svimmelhed er ikke farlige. De hyppige årsager, som BPPV og betændelse i det indre øre, er ubehagelige, men ikke livstruende og bedres som regel med behandling eller af sig selv over tid. Den største hverdagsrisiko er at falde, særligt for ældre, så det er vigtigt at bevæge sig forsigtigt. Svimmelhed bliver kun en medicinsk nødsituation, hvis den optræder sammen med slagtilfældelignende advarselstegn – herunder pludselig svær hovedpine, svaghed eller følelsesløshed på den ene side, sløret tale, dobbeltsyn eller besvær med at gå. I sådanne tilfælde skal du straks søge akut hjælp, da en central årsag kræver hurtig udredning.

Hvor længe varer svimmelhed?

Det afhænger af årsagen. BPPV-anfald er meget kortvarige – ofte under et minut – men kan blive ved med at komme igen i uger, indtil der udføres en repositioneringsmanøvre. Vestibulær neuritis kan give dages kraftig svimmelhed, der aftager over de følgende uger. Menières anfald varer typisk tyve minutter til flere timer, og vestibulær migræne kan vare fra minutter til dage. Mange kommer sig fuldstændigt, mens andre oplever tilbagevendende anfald, der reagerer på løbende behandling.

Kan stress forårsage svimmelhed?

Stress og angst forårsager ikke direkte de indre øreproblemer, der ligger bag ægte svimmelhed, men de kan få svimmelhed og ustabilitet til at føles værre. Angst fører ofte til hurtigere vejrtrækning og øget opmærksomhed på kropslige fornemmelser, hvilket kan forstærke drejesansen eller forlænge den. Hos nogle udvikler der sig en kronisk angstrelateret form for svimmelhed efter en indledende udløsende faktor. At håndtere stress med vejrtrækningsteknikker, søvn og professionel støtte kan hjælpe med at dæmpe symptomernes styrke.

Hvordan kan jeg afgøre, hvilket øre der forårsager min svimmelhed?

Du kan normalt ikke selv afgøre det, og det er netop derfor, at undersøgelse ved sengen er vigtig. En kliniker bruger manøvrer som Dix-Hallpike-testen, der placerer dit hoved i en bestemt stilling for at fremkalde og observere øjenbevægelser, for at identificere den berørte side. Ledetråde som hvilken retning rummet ser ud til at dreje sig, hvilket øre der føles fuldt, eller hvilken side der har høringsændringer kan hjælpe, men kun en uddannet undersøger kan pålideligt bekræfte kilden. Hvis episoderne gentager sig, bør du bede din læge om en formel balancevurdering.

Kan blodprøver diagnosticere svimmelhed?

Nej. Blodprøver kan ikke diagnosticere svimmelhed, da tilstanden identificeres gennem sygehistorie og fysisk undersøgelse. Det blodprøver kan gøre, er at hjælpe med at udelukke bidragende faktorer og tilstande, der ligner svimmelhed, såsom lavt blodsukker, anæmi, elektrolytforstyrrelser eller skjoldbruskkirtelproblemer. Tænk på laboratorieprøver som en måde at udelukke stofskiftemæssige årsager på frem for at bekræfte en indre øre- eller hjernelidelse. Når en hjerneårsag mistænkes, bruges billeddiagnostik med CT eller MRI i stedet for blodprøver.

Hvordan behandles svimmelhed derhjemme?

Hjemmebehandling afhænger af årsagen og virker bedst i kombination med professionel rådgivning. Ved BPPV kan en kliniker lære dig en repositioneringsmanøvre, du kan udføre derhjemme. Under en episode bør du bevæge dig langsomt, sætte dig ned eller lægge dig ned, når snurren begynder, holde rummet svagt oplyst og stille, og rejse dig gradvist fra sengen. At sove med hovedet let hævet og bruge en stok, hvis du føler dig ustabil, kan mindske risikoen for fald. Undgå at køre bil, indtil svimmelheden er aftaget, og opsøg en læge, hvis episoderne er svære, hyppige eller ledsages af advarselstegn.

Kilder

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

Få dine resultater forklaret på få minutter

Blodprøver kan ikke diagnosticere svimmelhed, men de kan hjælpe din læge med at udelukke bidragende faktorer som lavt blodsukker, anæmi, elektrolytforstyrrelser eller en ubalance i skjoldbruskkirtlen. AI DiagMe omsætter tallene fra en glukosetest, en komplet blodtælling, en elektrolytpanel eller en skjoldbruskkirtelpanel til klare, letforståelige forklaringer, som du faktisk kan bruge. Det er udviklet til at hjælpe dig med at forstå dine resultater og forberede bedre spørgsmål – ikke til at stille en diagnose eller erstatte din læge.

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart