Åbner i en ny fane

Modermærkekræft (melanom): advarselstegn, diagnose og behandling

Indholdsfortegnelse

Modermærkekræft, en hudkræft, med symptomer, diagnose og behandlinger

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

At genkende melanom-symptomer tidligt kan gøre forskellen mellem en hurtig, enkel behandling og en langt mere kompliceret en. Melanom er den mest alvorlige form for hudkræft, fordi det – i modsætning til de mere almindelige hudkræftformer – kan sprede sig til andre dele af kroppen, hvis det ikke opdages i tide. Den beroligende nyhed er, at de fleste melanomer opstår på huden, hvor de kan ses, og mange opdages tidligt – ofte af folk, der blot lagde mærke til en modermærke, der så anderledes ud end de øvrige. I denne artikel lærer du, hvordan du spotter advarselstegnene med ABCDE-reglen, hvordan læger diagnosticerer og stadieinddeler sygdommen, hvilke blodprøver og biomarkører der er relevante og hvornår, samt hvordan behandlingen af melanom har ændret sig de seneste år. Målet er klar, rolig information – ikke bekymring.

Hvad er melanom?

Melanom er en kræftform, der opstår i melanocytter – de celler, der producerer melanin, det pigment, der giver huden dens farve. Da melanocytter primært findes i huden, opstår de fleste melanomer der, men de kan lejlighedsvis udvikle sig i øjet, under en negl eller på slimhinden i munden eller andre indre overflader. Melanom udgør en lille andel af alle hudkræfttilfælde, men er årsag til størstedelen af dødsfaldene som følge af hudkræft, fordi det kan sprede sig – eller metastasere – hvis det ikke behandles.

Ikke alle melanomer ser ens ud. At kende de vigtigste mønstre hjælper med at forklare, hvorfor advarselstegnene kan variere fra person til person.

De vigtigste typer melanom

  • Overfladisk spredende melanom er den mest almindelige form og har tendens til at vokse udad hen over huden, før det vokser nedad.
  • Nodulært melanom er en hurtigtvoksende, ofte hævet og fast hudforandring, der kan være mørk eller – sjældnere – helt mangle pigment.
  • Lentigo maligna-melanom opstår typisk på solskadet hud hos ældre voksne, f.eks. i ansigtet.
  • Akralt lentiginøst melanom udvikler sig på håndfladerne, fodsålerne eller under neglene og kan forekomme hos personer med alle hudfarver.

Melanom-symptomer: ABCDE-advarselstegnene

Det mest nyttige redskab til at genkende melanom-symptomer derhjemme er ABCDE-reglen. Hvert bogstav peger på et kendetegn, der er mere almindeligt ved melanom end ved et normalt modermærke. En plet behøver ikke vise alle kendetegn for at fortjene opmærksomhed, og enhver enkelt ændring, der er ny eller voksende, er værd at få vurderet af en fagperson.

TegnHvad du skal kigge efter
A — AsymmetriDen ene halvdel af pletten matcher ikke den anden halvdel.
B — Border (kant)Kanterne er uregelmæssige, ujævne, indhakkede eller slørede frem for glatte.
C — FarveFlere nuancer optræder på ét sted: brun, sort, beige og nogle gange rød, hvid eller blå.
D — DiameterStørre end cirka 6 millimeter, omtrent bredden af et viskelæder på en blyant, selvom melanomer kan være mindre.
E — Ændring (Evolving)Enhver forandring over uger eller måneder i størrelse, form, farve eller højde, eller ny kløe, blødning eller skorpedannelse.

Andre advarselstegn

Dermatologer holder også øje med “det grimme ællingeskilt”: en modermærke, der simpelthen ser anderledes ud end personens øvrige modermærker. Et nyt mærke i voksenalderen, et sår der ikke vil hele, en mørk stribe under en finger- eller tånegl, eller en forandring i et modermærke man har haft længe, bør alle undersøges. Godartede vækster kan også se bekymrende ud. For at få en fornemmelse af, hvordan et almindeligt godartet mærke kan forveksles med kræft, kan du læse vores sammenligning af seborroisk keratose og melanom.

Hvornår skal du kontakte en læge

Bestil en tid hos en læge eller dermatolog, hvis du bemærker noget af følgende:

  • Et modermærke eller mærke, der ændrer sig i størrelse, form eller farve.
  • Et nyt mærke, der ser anderledes ud end dine øvrige, især efter 30-årsalderen.
  • Et mærke, der klør, bløder, væsker eller ikke heler.
  • En mørk stribe under en negl, som du ikke kan forklare med en skade.
  • Enhver hudforandring, der bekymrer dig, selv hvis den ikke passer præcist ind i ABCDE-mønstret.

Hvad forårsager melanom, og hvem har en højere risiko?

Melanom opstår, når melanocytter får genetiske skader, der får dem til at vokse ukontrolleret. Den klart største påvirkelige årsag er ultraviolet stråling, eller UV-stråling, fra solen og fra solarier. Ifølge Centers for Disease Control and Prevention og American Academy of Dermatology er det at beskytte huden mod UV-stråling den mest effektive måde at sænke risikoen på.

Risikofaktorer du bør kende

  • Gentagne solforbrændinger, især blæredannende solforbrændinger i barndommen.
  • Brug af indendørs solarier.
  • Lys hud, der let brænder, lyse øjne og blondt eller rødt hår.
  • Et stort antal modermærker (50 eller flere) eller flere atypiske modermærker.
  • Personlig eller familiær disposition for melanom.
  • Et svækket immunsystem, for eksempel efter en organtransplantation.

Ældre voksne diagnosticeres oftest, men melanom er også en af de hyppigere kræftformer hos yngre voksne, og det er netop derfor, advarselstegnene er vigtige i alle aldre. Det at have risikofaktorer betyder ikke, at melanom er uundgåeligt, og mange med melanom har kun én eller to af dem.

Hvordan melanom diagnosticeres og klassificeres

Diagnosticering af melanom er en trinvis proces, der starter med øjet og slutter med mikroskopet. Ingen blodprøve kan bekræfte eller udelukke melanom; diagnosen stilles ud fra en vævsprøve fra det mistænkelige område.

Hudundersøgelse og dermatoskopi

En kliniker undersøger først pletten og ofte hele hudoverfladen. Mange anvender dermatoskopi, et håndholdt forstørrelsesglas med polariseret lys, der afslører mønstre, som ikke er synlige for det blotte øje – det øger præcisionen og reducerer unødvendige indgreb.

Biopsi og histopatologi

Hvis en hudlæsion er mistænkelig, er næste skridt typisk en biopsi, hvor hele pletten fjernes med en margin af normalt hud. En patolog undersøger derefter vævsprøven under mikroskop for at bekræfte melanom og måle vigtige karakteristika, herunder Breslow-tykkelsen (hvor dybt melanomet vokser ned i huden) og om overfladen er ulcereret. Disse oplysninger er afgørende for stadieinddeling og behandlingsplan.

Sentinel lymfeknudebiopsi og billeddiagnostik

Ved melanomer over en vis tykkelse kan lægerne undersøge sentinel-lymfeknuden – den første lymfeknude, som området dræner til – for at se, om kræftceller er begyndt at sprede sig. Billeddiagnostik som ultralyd, CT, PET-CT eller MR-scanning er generelt forbeholdt tykkere melanomer eller tilfælde, hvor spredning mistænkes, og ikke til tynde, tidlige læsioner. Stadieinddeling kombinerer tumortykkelse, ulceration, lymfeknudestatus og – ved fremskreden sygdom – resultater fra blodprøver.

Blodprøver og biomarkører ved melanom

Folk spørger ofte, hvilken blodprøve der kan påvise melanom. Det ærlige svar er, at ingen enkelt prøve kan det, og der findes ingen rutinescreening for melanom via en blodprøve, sådan som visse kræftformer følges med en proteinmarkør. For at forstå, hvad disse markører kan og ikke kan, se vores forklaring om tumormarkører. I stedet finder specifikke blod- og vævsprøver deres plads på bestemte tidspunkter – primært til at vurdere prognose, vejlede behandling eller overvåge fremskreden sygdom.

TestHvad den ser påHvornår det typisk er relevant
LDH (laktatdehydrogenase)Et generelt enzym i blodet, der kan stige, når væv er under stress.Fremskreden (stadie IV) melanom, som en prognostisk markør indbygget i stadieinddeling.
S100BEt protein, der typisk afspejler mængden af melanom i kroppen.Prognose og monitorering på visse centre, primært i Europa.
BRAF-mutationstestEn genetisk ændring i tumorvævet, oftest på et sted kaldet V600.Fremskreden eller højrisikosygdom, for at afgøre om målrettet behandling kan anvendes.
Cirkulerende tumor-DNA (ctDNA)Små fragmenter af tumor-DNA, der frigives til blodbanen.Fremvoksende anvendelse til monitorering af fremskreden melanom; ikke en screeningstest.

LDH: en prognostisk markør ved fremskreden sygdom

Laktatdehydrogenase er et enzym, der findes i mange væv, og det er derfor ikke specifikt for melanom. Ved fremskreden melanom er et forhøjet LDH-niveau dog forbundet med en dårligere prognose og indgår formelt i klassificeringen af stadie IV-sygdom. Det bruges til at vurdere prognose og følge sygdomsforløbet – ikke til at opdage melanom i første omgang. For at se, hvordan dette enzym måles og rapporteres, læs vores guide til LDH-blodprøven.

S100B: sporing af tumorbyrde

S100B er et protein, der ofte stiger i takt med, at mængden af melanom i kroppen øges. I nogle lande måles det for at hjælpe med at vurdere prognose og til at monitorere patienter over tid. Det er en støttemarkør snarere end en diagnostisk markør, og brugen varierer fra center til center.

BRAF-mutationstest: en nøgle til behandling

Cirka halvdelen af kutane melanomer bærer en mutation i et gen kaldet BRAF, oftest en ændring kendt som V600. Denne test udføres på tumorvævet, ikke på blod, og den er vigtig, fordi den åbner døren til målrettet behandling. Kendskab til BRAF-status ved fremskreden melanom hjælper teamet med at vælge mellem behandlingsmuligheder.

Cirkulerende tumor-DNA: den fremvoksende flydende biopsi

Cirkulerende tumor-DNA består af små DNA-fragmenter, som en tumor frigiver til blodet. At måle det – nogle gange kaldet en flydende biopsi – er et hurtigt udviklende forskningsområde, der sigter mod at opdage et tilbagevendende melanom tidligere og vurdere, hvor godt behandlingen virker. Disse flydende biopsier bygger på den samme teknologi som nyere screeningsværktøjer; for et bredere overblik kan du læse vores oversigt over blodprøver til tidlig opdagelse af flere kræftformer. Nogle kræftformer følges med en proteinmarkør i blodet, men melanom er ikke afhængig af én i dag; for at se, hvordan den tilgang fungerer, kan du læse vores artikel om CEA-blodprøven.

Sådan behandles melanom

Behandlingen afhænger i høj grad af stadiet. Tidligt melanom, der ikke har spredt sig, behandles og helbredes normalt med operation alene, mens fremskredet melanom kræver et bredere behandlingsarsenal, der er udvidet markant i løbet af det seneste årti.

Operation

Operation er hjørnestenen i behandlingen af melanom, der opdages tidligt. Kirurgen fjerner melanomet sammen med en margen af rask hud – en procedure kaldet bred lokal excision. Når det er indiceret, foretages en sentinel lymfeknudebiopsi samtidig for at kontrollere for tidlig spredning.

Immunterapi

Immunterapi hjælper immunsystemet med at genkende og angribe melanomceller. Den vigtigste klasse, kaldet immun checkpoint-hæmmere, omfatter lægemidler, der blokerer PD-1 (såsom pembrolizumab og nivolumab), og et lægemiddel, der blokerer CTLA-4 (ipilimumab), som nogle gange gives i kombination. Ifølge National Cancer Institute har disse lægemidler forandret udsigterne for mange mennesker med fremskredet melanom.

Målrettet behandling

For melanomer, der bærer en BRAF V600-mutation, kan målrettet behandling slukke for det fejlagtige vækststimulus. Disse behandlinger kombinerer en BRAF-hæmmer (såsom dabrafenib eller vemurafenib) med en MEK-hæmmer (såsom trametinib) for at virke bedre og længere tilsammen. Det er derfor, BRAF-testning foretages, inden man vælger denne vej.

Strålebehandling og støttende pleje

Strålebehandling kan bruges i bestemte situationer, f.eks. ved behandling af melanom, der har spredt sig til hjernen, eller til at lindre symptomer. Under immunterapi eller målrettet behandling overvåger teamet rutinemæssige blodprøver; for at se, hvad disse værdier måler, kan du læse vores forklaring af den store blodtælling (hæmatologisk status). Plejen omfatter også håndtering af bivirkninger og støtte til det generelle velvære.

Hvis din patologirapport beskriver de immunceller, der er fundet inde i tumoren, som livlige eller ikke-livlige, kan du se vores guide til tumorinfiltrerende lymfocytter.

Reducer din risiko: forebyggelse og opfølgning

Da UV-eksponering er den vigtigste modificerbare årsag, er solbeskyttelse kernen i forebyggelsen. American Academy of Dermatology anbefaler at søge skygge, bære beskyttende tøj og en bredskygget hat samt bruge en bredspektret solcreme med SPF 30 eller højere, mens man helt undgår indendørs solarium.

Regelmæssige selvundersøgelser af huden hjælper dig med at lære, hvad der er normalt for dig, så en ændring springer i øjnene. Mange læger anbefaler at tjekke din hud månedligt og opsøge en fagperson til en hudundersøgelse baseret på din personlige risiko. Omhyggelig solbeskyttelse giver sjældent problemer med D-vitamin, men hvis du er bekymret for dine niveauer, kan du læse vores guide til D-vitamin-blodprøven. Opdaget og behandlet tidligt er melanom meget ofte helbart; udsigterne bliver mere alvorlige, når det spreder sig, og det er præcis derfor, at det er så værdifuldt at bemærke ændringer tidligt.

Seneste videnskabelige fremskridt inden for melanom

Melanomforskningen bevæger sig hurtigt fremad, og flere nylige fund er ved at omforme behandlingen. Punkterne nedenfor er forenklet til en almindelig læser, og ingen af dem erstatter råd fra dit eget behandlingsteam.

Immunterapi før operation

For melanom, der har nået nærliggende lymfeknuder, men stadig kan fjernes, fandt et klinisk forsøg fra 2024, at immunterapi givet før operationen – en tilgang kaldet neoadjuverende behandling – holdt flere mennesker kræftfrie i længere tid end at give den kun efter operationen. Hvad dette betyder for dig: tidspunktet for immunterapi, ikke kun selve lægemidlet, er ved at blive en del af samtalen ved stadium III-melanom.

Blodprøver der overvåger for tilbagefald

Forskere forfiner tests for cirkulerende tumor-DNA for at opdage tilbagevendende melanom tidligere end scanninger kan, og for hurtigere at vise, om en behandling virker. Hvad det betyder for dig: disse flydende biopsier bruges stadig primært i forskning og på specialiserede centre frem for til rutinemæssig screening, men de peger mod en fremtid, hvor en simpel blodprøve kan hjælpe med at overvåge fremskreden melanom.

Bedre metoder til at vurdere prognosen

Ud over den veletablerede LDH-test undersøger forskere yderligere blodmarkører, herunder proteiner og immunsignaler, for mere præcist at forudsige, hvordan en individuel melanom vil udvikle sig. Hvad det betyder for dig: i dag er LDH og vævsbaseret BRAF-testning stadig de vigtigste redskaber, mens nyere markører stadig valideres og endnu ikke er en del af den daglige kliniske praksis.

Ordliste

BegrebDefinition
MelanocytEn hudcelle, der producerer melanin – det pigment, der giver farve til hud, hår og øjne. Melanom opstår i disse celler.
ABCDE-reglenEn enkel tjekliste (Asymmetri, Border/kant, Farve, Diameter, Ændring) til at spotte modermærker, der kan være melanom.
DermatoskopiUndersøgelse af huden med et særligt forstørrelsesglas og lys for at se mønstre, der er usynlige for det blotte øje.
BiopsiFjernelse af en vævsprøve eller hele området, så det kan undersøges under et mikroskop.
Breslow-tykkelseEt mål for, hvor dybt et melanom er vokset ind i huden – bruges til at bestemme stadiet.
Sentinel lymfeknudebiopsiEn undersøgelse af den første lymfeknude, som området dræner til, for at kontrollere for tidlig spredning.
MetastaseSpredning af kræft fra det sted, hvor den opstod, til andre dele af kroppen.
Laktatdehydrogenase (LDH)Et blodenzym, der bruges som prognostisk markør ved fremskreden melanom – ikke som screeningstest.
BRAF-mutationEn genetisk ændring i tumoren, der kan målrettes med specifikke lægemidler; findes i cirka halvdelen af kutane melanomer.
Cirkulerende tumor-DNA (ctDNA)Fragmenter af tumor-DNA i blodet, målt ved en flydende biopsi for at hjælpe med at overvåge sygdommen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ser et tidligt melanom ud?

Tidligt melanom er ofte en flad eller næsten ikke hævet plet, der bryder ABCDE-reglerne: den kan være asymmetrisk, have en ujævn kant, vise mere end én farve eller simpelthen være under forandring. Den kan være lille, så størrelse alene er ikke beroligende. Mange tidlige melanomer er smertefrie, og derfor er udseende og forandring vigtigere end ubehag. Hvis en plet ser anderledes ud end dine andre modermærker eller er under forandring, bør du få den undersøgt frem for at vente på symptomer.

Kan en blodprøve påvise melanom?

Ingen enkelt blodprøve kan diagnosticere melanom, og der findes ingen rutinemæssig blodscreening for det. En diagnose stilles ved biopsi af den mistænkelige hud. Blodprøver spiller dog en støttende rolle: LDH hjælper med at vurdere prognosen ved fremskreden sygdom, S100B bruges på nogle centre til at overvåge tumorbelastningen, og cirkulerende tumor-DNA er en ny metode til at følge fremskreden melanom. Disse prøver informerer behandlingen, når melanom allerede er påvist – de finder det ikke i første omgang.

Hvad er forskellen på en modermærke og melanom?

Et almindeligt modermærke er typisk lille, ensfarvet, rundt eller ovalt med en glat kant, og det forbliver stabilt i årevis. Melanom har tendens til at være asymmetrisk, flerfarvet, med uregelmæssig kant, større eller forandrende sig over tid. Det “grimme ælling”-modermærke, der skiller sig ud fra dine øvrige, er et nyttigt tegn. Da nogle ufarlige hudforandringer kan ligne melanom, giver en dermatolog det endelige svar – ofte ved hjælp af dermatoskopi og om nødvendigt en biopsi.

Skal alle melanompatienter have foretaget en BRAF-test?

Ikke nødvendigvis. BRAF-test foretages generelt ved fremskreden eller højrisiko-melanom, da formålet primært er at afgøre, om målrettet behandling er en mulighed. Testen udføres på tumorvæv fra biopsien – ikke på en blodprøve. Mange med tynd, tidlig melanom, der er fuldt fjernet ved operation, har slet ikke brug for BRAF-test. Din onkolog anbefaler den, når resultatet ville ændre behandlingsplanen.

Er melanom altid livstruende?

Nej. Når melanom opdages og fjernes tidligt, helbredes det meget ofte, og de fleste der diagnosticeres på et tidligt stadie klarer sig godt. Risikoen stiger, når melanom vokser dybere eller spreder sig til lymfeknuder eller andre organer – det er derfor, tidlig opdagelse er så vigtig. Selv ved fremskreden melanom har moderne immunterapi og målrettet behandling forbedret resultaterne betydeligt sammenlignet med for ti år siden.

Hvor ofte bør jeg tjekke min hud?

Mange dermatologer anbefaler en månedlig selvundersøgelse, så du lærer dine egne modermærker at kende og kan bemærke forandringer. Brug et spejl eller bed om hjælp til at undersøge svært tilgængelige steder som ryggen, hovedbunden og fodsålerne. Hvor ofte du har brug for en professionel hudundersøgelse afhænger af dine risikofaktorer – personer med mange modermærker, lys hud eller en personlig eller familiær disposition for melanom kan blive anbefalet hyppigere kontrol.

Kilder

  • National Cancer Institute — Melanoma Treatment (PDQ), Patient Version — cancer.gov
  • American Academy of Dermatology — Melanoma: overview and warning signs — aad.org
  • American Cancer Society — Signs and Symptoms of Melanoma Skin Cancer — cancer.org
  • Tasdogan et al. — Kutan melanom — Nature Reviews Disease Primers, 2025 — doi.org/10.1038/s41572-025-00603-8
  • Boutros et al. — Behandling af fremskreden melanom: aktuelle tilgange og nye udfordringer — Critical Reviews in Oncology/Hematology, 2024 — doi.org/10.1016/j.critrevonc.2024.104276
  • Castellani et al. — BRAF-mutationer ved melanom: biologiske aspekter, terapeutiske implikationer og cirkulerende biomarkører — Cancers, 2023 — doi.org/10.3390/cancers15164026
  • Blank et al. — Neoadjuverende nivolumab og ipilimumab ved resektabel stadium III-melanom — New England Journal of Medicine, 2024 — doi.org/10.1056/NEJMoa2402604
  • Eroglu et al. — Påvisning af molekylær restsygdom baseret på cirkulerende tumor-DNA til behandlingsmonitorering ved fremskreden melanom — Cancer, 2023 — doi.org/10.1002/cncr.34716
  • Kaleem et al. — Billeddiagnostik og laboratorieundersøgelser ved melanom — Oral and Maxillofacial Surgery Clinics of North America, 2022 — doi.org/10.1016/j.coms.2021.11.004
  • Ding et al. — Prognostiske biomarkører ved kutan melanom — Photodermatology, Photoimmunology & Photomedicine, 2022 — doi.org/10.1111/phpp.12770

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

Få dine resultater forklaret på få minutter

Melanom minder os om, hvor meget en enkelt forandring på huden – eller et enkelt tal i en laboratorieprøve – kan betyde. Hvis en melanomudredning inkluderer blodprøver som LDH, en komplet blodtælling eller en nyere test for cirkulerende tumor-DNA, kan det være svært at forstå tallene på papiret. For at få styr på resultaterne kan du konsultere vores guide til at forstå blodprøveresultater, og AI DiagMe kan hjælpe dig med at forstå, hvad dine værdier betyder på et enkelt sprog. Det er et værktøj til at hjælpe dig med at forstå dine resultater, ikke en måde at diagnosticere melanom på, og det erstatter ikke din læge eller dermatolog.

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart