Åbner i en ny fane

Kolik hos voksne: smertemønstre, årsager og advarselstegn

Indholdsfortegnelse

Kolik hos voksne med symptomer, årsager og behandlinger

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Kolik hos voksne beskriver en meget specifik type smerte: den bygger støt op til et højdepunkt, holder sig der et stykke tid og aftager derefter – kun for at vende tilbage i en ny bølge. Det stigende og faldende mønster er det egentlige kendetegn. Det opstår, når et hult organ – en kanal eller sæk, såsom en galdegang, en urinleder eller en tarmsløjfe – presser hårdt mod noget, der blokerer den. Fordi mønsteret skyldes blokeringen snarere end ét bestemt sted, kan koliksmerter optræde i den øvre del af maven, i flanken eller i bækkenet. Placeringen fortæller derefter dit behandlingsteam, hvilket organ der er involveret. I denne artikel lærer du, hvad koliksmerter egentlig er, hvordan galdekolik, nyrekolik og tarmkolik adskiller sig fra hinanden, hvilke advarselstegn der betyder, at du ikke bør vente derhjemme, og hvilke blodprøver og scanninger der faktisk hjælper med at finde årsagen.

Hvad kolik hos voksne egentlig betyder

Mønsteret betyder mere end stedet

De fleste beskrivelser af mavesmerter begynder med placeringen. Kolik er anderledes, fordi den defineres af sit forløb over tid. Et hult organ er en muskuløs kanal eller pose, og dens muskel trækker sig sammen i rytmiske bølger – en bevægelse kaldet peristaltik – for at skubbe indholdet fremad. Når en sten, et arvæv eller en svulst blokerer denne vej, trækker musklen sig hårdere sammen mod forhindringen. Hver sammentrækning giver en smertebølge, der stiger, når et plateau og derefter aftager, når musklen slapper af. Minutter senere ankommer den næste bølge.

Det er derfor, at mennesker med kolik ofte siger, at smerten “kommer og går”. Det forklarer også noget, der overrasker mange patienter: i modsætning til smerten ved en betændelse i bughinden, som typisk forværres ved enhver bevægelse, får koliksmerter ofte folk til at gå frem og tilbage, skifte stilling eller krølle sig sammen i søgen efter en lindring, der ikke kommer.

Kolik hos voksne er ikke det samme som spædbørnskolik

Dette punkt fortjener at blive sagt klart, fordi det er her, en stor del af informationen på nettet går galt. Spædbørnskolik henviser til langvarig, uforklarlig gråd hos en ellers rask og velernæret baby. Det er et adfærdsmønster uden nogen identificeret blokering, og det forsvinder af sig selv med alderen. Kolik hos voksne betyder noget helt andet: et mekanisk problem i et bestemt organ med en bestemt årsag, der som regel kan findes og behandles. Råd skrevet til spædbørnskolik – beroligende rutiner, ændringer i fodringen, vindmidler – har ingen relevans for en voksen med bølgelignende mavesmerter, og at følge dem kan forsinke en diagnose, der er vigtig.

Galdekolik: når galdeblæren er kilden

Hvordan et galdeblæreanfald føles

Galdekolik opstår, når en galdesten midlertidigt blokerer udløbet fra galdeblæren eller en galdegang. Smerten sidder typisk i øverste højre del af maven eller lige under brystbenet, og den stråler ofte ud til det højre skulderblad eller den højre skulder. Mange mærker det efter et fedtholdigt måltid, fordi fedt får galdeblæren til at trække sig sammen, og det rammer hyppigt om natten.

Her er en vigtig præcisering af selve betegnelsen. På trods af at det kaldes kolik, er et galdeblæreanfald ofte ikke ægte intermitterende. Det bygger sig typisk op over flere minutter til et vedvarende, kraftigt plateau, der varer mindst en halv time og kan holde i flere timer, inden det letter. Hvis du venter på, at smerten skal komme i korte, gentagne bølger, inden du tager den alvorligt, kan du vente for længe. Kvalme og opkastning ledsager det ofte.

Når et galdeblæreanfald eskalerer

Et ukompliceret anfald aftager, når stenen falder tilbage og gangen åbner sig igen. Hvis det ikke sker, kan der opstå flere komplikationer. Kolecystitis er betændelse og infektion i galdeblærevæggen og giver sig typisk til kende ved smerter, der varer mere end et par timer, samt feber. Choledocholithiasis betyder, at en sten er vandret ind i den fælles galdegang, hvilket får galde til at ophobe sig i blodbanen og kan gøre hud og øjne gule. Galdestenspankreatitis opstår, når en sten blokerer den fælles afløbskanal med bugspytkirtlen og giver kraftige smerter, der borer sig igennem til ryggen. Vores bibliotek dækker også symptomerne og advarselstegnene på pankreatitis, og en separat guide forklarer hvad der sker ved en galdeblæreruptur. Hver af disse er en grund til at søge læge samme dag frem for at afvente udviklingen.

Nyrekolik: når en nyresten er årsagen

Nyre- eller ureterkolik opstår, når en sten bevæger sig ud af nyren og sætter sig fast i urinlederen – den smalle kanal, der fører urinen ned til blæren. Smerten starter pludseligt, ofte uden varsel, og sidder i flanken – området mellem de nederste ribben og hoften. Efterhånden som stenen bevæger sig nedad, stråler den karakteristisk rundt om siden og ned i lysken, testiklen eller skamlæberne.

To træk skiller sig ud. Det første er manglende evne til at ligge stille: personer med stensmerte vrider sig typisk, går frem og tilbage eller skifter stilling gentagne gange, hvilket klinikere genkender med det samme. Det andet er blod i urinen, som enten kan ses med det blotte øje eller kun påvises med en urinstix. Kvalme og opkastning er almindeligt, og nogle oplever også en pludselig trang til at lade vandet oftere. Vores team forklarer årsagerne til, symptomerne på og behandlingen af nyresten i detaljer, og en tilhørende artikel gennemgår årsagerne til blod i urinen.

En sten, der blokerer urinlederen, mens der samtidig er en infektion til stede, er en reel nødsituation. Feber eller kraftige kuldegysninger kombineret med smerter i flanken kræver øjeblikkelig vurdering, da en blokeret og inficeret nyre kan forværres hurtigt.

Tarmkolik: når tarmen er årsagen

Tarmkolik er den bredeste kategori. Den alvorligste årsag er tarmobstruktion, hvor tarmen er fysisk blokeret. Adhærencer – strimler af indre arvæv, som regel efter tidligere maveoperation – er en hyppig årsag, ligesom brok, hvor en del af tarmen sidder fast, fordi den trænger igennem et svagt punkt i bugvæggen. Tumorer og svær forstoppelse kan også blokere passagen. Smerten sidder typisk omkring navlen eller i den nedre del af maven, kommer i bølger med få minutters mellemrum og ledsages af oppustethed, høje gurglelyde og opkastning.

Ikke alle tilfælde af tarmkramper skyldes dog en obstruktion. Kramper, der vender tilbage over måneder, hænger sammen med afføringsvaner og letter efter afføring, peger i stedet på en funktionel lidelse som irritabel tyktarm, hvor tarmen er overfølsom uden nogen strukturel blokering. Vores bibliotek dækker hvordan man forstår og håndterer irritabel tyktarm. Inflammatorisk tarmsygdom kan også give kramper og efterlader ofte markører, som prøver kan påvise.

Gynækologiske årsager til koliksmerter i bækkenet

Livmoderen og æggelederne er også hule organer og kan derfor give de samme bølgelignende smerter. Svære menstruationssmerter, endometriose, en vredet æggestokcyste og ektopisk graviditet kan alle vise sig som koliksmerter i bækkenet – nogle gange med udstråling til lænden eller låret. Smerter, der følger menstruationscyklussen, eller som ledsages af unormal blødning eller smerter under samleje, peger i denne retning. Vores bibliotek beskriver hvordan endometriose diagnosticeres og behandles. Pludselige, svære ensidede bækkensmerter hos enhver, der kan være gravid, kræver øjeblikkelig undersøgelse.

Sæt dine smerter i forbindelse med det sandsynlige organ

Fordi kolik hos voksne defineres ud fra mønster snarere end sted, kræver det at indsnævre årsagen en kombination af fire ledetråde: hvor smerten sidder, hvor den breder sig hen, hvad der udløser den, og hvad der følger med den. Tabellen nedenfor forbinder disse ledetråde med det organ, der sandsynligvis er ansvarligt. Den er en orienteringshjælp til en samtale med din læge – ikke en erstatning for undersøgelse og billeddiagnostik.

Hvor smerten sidderHvor den breder sig henTidsmønster og udløsende faktorerSymptomer der ofte følger medDet organ, der sandsynligvis er involveret
Øverst i højre side af maven eller lige under brystbenetHøjre skulderblad eller højre skulderOfte efter et fedtholdigt måltid; hyppigt om natten; vedvarende i 30 minutter til flere timerKvalme, opkastning, svedtendensGaldeblæren eller galdevejene (galdekolik)
Flanken, mellem de nederste ribben og hoftenRundt om siden mod lysken, testiklen eller skamlæbernePludseligt opståen, ingen sammenhæng med måltider; bølger der varer minutterBlod i urinen, kvalme, uro og manglende evne til at ligge stilleNyre eller urinleder (nyrekolik)
Omkring navlen eller hen over den nedre del af mavenDiffus og svær at lokalisere præcistBølger hvert par minutter; kan komme efter måltiderOppustethed, høje gurglende lyde, opkastning, ændret afføringsvaneTyndtarm eller tyktarm (tarmkolik)
Nedre del af maven eller bækkenet, ofte på den ene sideLænden eller den øverste del af låretKan følge menstruationscyklussenUnormal blødning, smerter under samlejeLivmoder, æggestokke eller æggeledere

Advarselstegn, der kræver akut behandling – ikke afventende holdning

De fleste kolikepisoder aftager, når blokeringen løser sig. Nogle gør ikke, og det er vigtigt at kende forskel. Søg akut hjælp frem for en tid næste uge, hvis noget af følgende gælder:

  • Feber eller kraftige kuldegysninger sammen med mavesmerterne, hvilket kan tyde på infektion bag blokeringen.
  • Gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene, eller mørk urin med lys afføring, hvilket kan tyde på en blokeret galdegang.
  • Smerter, der varer ved i flere timer uden nogen lettelse, i stedet for at aftage mellem bølgerne.
  • En mave, der er stiv, hård som en planke eller ekstremt øm selv ved let berøring.
  • Opkastning kombineret med manglende evne til at afgive afføring eller luft, hvilket kan tyde på en fuldstændig tarmobstruktion.
  • Blod i afføringen eller sort, tjæreagtig afføring.
  • Besvimelse, nær-besvimelse, hurtig puls eller forvirring.
  • Kraftige ensidede bækkensmerter hos enhver, der kan være gravid.

Vores bibliotek dækker også årsagerne til rektal blødning og hvornår du bør søge hjælp.

Hvilke blodprøver er relevante, når man mistænker kolik

Laboratorieresultater kan ikke alene stille diagnosen kolik. De kan understøtte eller svække det kliniske billede, pege mod ét organ frem for et andet og afsløre komplikationer tidligt. Det er billeddiagnostik, der bekræfter årsagen.

Blodprøver

Ved mistanke om en galdeblæreårsag er leverenzymer og bilirubin de vigtigste markører. Stigende bilirubin kombineret med forhøjet alkalisk fosfatase tyder på, at galden ikke dræner ordentligt, hvilket peger mod en sten i den fælles galdegang snarere end et simpelt galdeblæreanfald. Vores guide forklarer hvordan man læser en leverfunktionsprofil. Lipase, et enzym frigivet af bugspytkirtlen, er den prøve, der bruges til at påvise bugspytkirtelinflammation, og vores team gennemgår hvad amylase- og lipaseresultater betyder. En komplet blodtælling kan vise et stigende antal hvide blodlegemer, der tyder på infektion, og vores bibliotek forklarer hvordan man læser en komplet blodtælling. C-reaktivt protein sporer betændelse og måles ofte samtidig, som beskrevet i vores guide til CRP-betændelsesmarkøren.

Ved mistanke om en nyresten viser kreatinin og estimeret glomerulær filtrationshastighed, om blokeringen påvirker nyrefunktionen, og vores bibliotek gennemgår prøverne i en nyrefunktionsprofil.

Urinprøver

Urinanalyse er central ved nyrekolik. Den viser ofte røde blodlegemer, selv når urinen ser normal ud, og den kan påvise nitritter eller hvide blodlegemer, der tyder på en urinvejsinfektion oven i stenen – den kombination, der forvandler en smertefuld sten til en akut situation. Vores guide gennemgår tolkning af urinanalyseresultater.

Billeddiagnostik bekræfter, hvad laboratorieprøver kun antyder

Abdominal ultralyd er den primære undersøgelse ved galdesten, fordi den viser sten og fortykkelse af galdeblærevæggen uden stråling. CT-scanning uden kontrast er standarden ved mistanke om nyresten, da den afslører stenens størrelse og placering – begge dele afgørende for behandlingen. CT anvendes også, når tarmobstruktion mistænkes. Et normalt blodprøvesvar udelukker ikke en sten, og et unormalt bekræfter den ikke – derfor er billeddiagnostik stadig det afgørende bekræftelsestrin.

Sådan behandles kolik hos voksne

Behandlingen retter sig mod den underliggende blokering og ikke kun smerten, og den falder inden for nogle brede kategorier. Smertelindring er den umiddelbare prioritet, typisk med antiinflammatorisk eller anden smertestillende medicin givet af en kliniker, der har vurderet din nyrefunktion og øvrig medicin. Væskeindgift og kvalmestillende medicin støtter helbredelsen, særligt når opkastning har været vedvarende.

Ved sten i den nedre urinleder anvendes medicinsk udstødningsterapi, som bruger medicin, der afslapper urinlederen, så en lille sten kan passere af sig selv i stedet for at kræve et indgreb. Større eller fastsiddende sten behandles med stødlitotripsi eller ureterskopi. Ved gentagne galdeblæretilfælde er kikkertsoperativ fjernelse af galdeblæren den standardmæssige endelige behandling, mens en sten, der sidder fast i galdevejen, normalt fjernes endoskopisk. Tarmobstruktion håndteres først med tarmhvile og dekompression, og operation følger, hvis blokeringen ikke løser sig, eller hvis tarmens blodforsyning er truet.

To forholdsregler er vigtige her. Brug ikke håndkøbs-antiinflammatorisk medicin til selv at behandle mistænkte sten- eller galdeblæresmerter uden lægelig rådgivning, da disse lægemidler er usikre for visse personer – særligt dem med nedsat nyrefunktion. Og behandl aldrig mistænkt tarmobstruktion med afføringsmidler.

Seneste videnskabelige fremskridt

Forskning offentliggjort i løbet af de seneste tre år har præciseret, hvordan koliksmerter håndteres. Resultaterne nedenfor er opsummeret i et klart og tilgængeligt sprog, med fulde referencer i kildeafsnittet.

Antiinflammatoriske smertestillende midler mod nyresten

En Cochrane-gennemgang fra 2025 – en Cochrane-gennemgang samler resultaterne fra mange separate forsøg i én samlet analyse – inkluderede 29 randomiserede forsøg med antiinflammatoriske smertestillende midler ved pludselige nyrestenssmerter. Den viste, at disse lægemidler lindrer nyrekolik bedre end en placebobehandling, selvom forfatterne vurderede evidensens sikkerhed som lav, hvilket betyder, at fremtidige studier kan ændre billedet. En sammenligning af de enkelte lægemidler viste ingen konsekvent forskel imellem dem, og indgift via en blodåre virkede omtrent lige så godt som en injektion i musklen. Hvad det betyder for dig: der er ikke ét enkelt bedste antiinflammatorisk middel mod stensmerte, så dit akutteam vil vælge ud fra din nyrefunktion, dine øvrige lægemidler og hvad du tåler.

Operation af galdeblæren er ikke altid det automatiske svar

Et stort britisk forsøg offentliggjort i 2023 fordelte tilfældigt voksne med ukomplicerede galdestenssymptomer til enten kikkertsoperation med fjernelse af galdeblæren eller konservativ behandling, det vil sige afventende strategi med symptomkontrol. I løbet af de første 18 måneder var den gennemsnitlige smerterelatererede livskvalitet stort set den samme i begge grupper, og den konservative behandling kostede mindre. Hvad det betyder for dig: hvis dine anfald er sjældne og ukomplicerede, er operation ikke automatisk den eneste fornuftige vej, og afventende strategi er en legitim mulighed at drøfte med din kirurg. Dette er dog kortsigtede resultater – forskerne understregede, at længere opfølgning er nødvendig, og mange i den afventende gruppe endte alligevel med at blive opereret. Kompliceret galdestenssygdom med infektion, gulsot eller bugspytkirtelbetændelse er en anden situation og behandles akut.

Hjælp til at udskille små sten med medicin

En netværks-metaanalyse fra 2025 – en metode der sammenligner flere behandlinger, selv når de aldrig er blevet testet direkte mod hinanden – samlede 19 forsøg med medicinsk udskillelsesbehandling af sten i den nedre urinleder. En kombination af en muskelafslappende alfablokkerende medicin og et andet præparat hjalp flere sten med at passere end alfablokkeren alene og reducerede behovet for smertestillende medicin. Hvad det betyder for dig: når en scanning viser en lille sten lavt i urinlederen, kan din urolog tilbyde medicin til at hjælpe den ud frem for at gå direkte til et indgreb. Disse beslutninger kræver recept og afhænger af stenens størrelse og placering.

Ordliste

BegrebDefinition
AdhæsionerBånd af indre arvæv, oftest efterladt af tidligere maveoperation. De kan fastgøre eller knække en tarmslyng og forårsage en obstruktion år senere.
GaldekolikSmerte forårsaget af en galsten, der midlertidigt blokerer udløbet fra galdeblæren eller en galdegang. Den bygger typisk op til et vedvarende, kraftigt plateau, der varer fra en halv time til flere timer.
KolecystitisBetændelse og infektion i galdeblærens væg, som regel forårsaget af en sten, der sidder fast. Smerter, der varer mere end et par timer kombineret med feber, er det typiske advarselstegn.
KoledokolithiasisEn galsten, der er vandret ind i den fælles galdegang. Da galden ikke længere kan løbe frit, kan det medføre gulsot, mørk urin og lys afføring.
KoliksmerterSmerter, der bygger op til et toppunkt, holder et plateau og derefter aftager og vender tilbage i bølger. Det er tegn på, at et hult organ trækker sig sammen mod en blokering.
HæmaturiBlod i urinen. Det kan være synligt for øjet eller kun påviseligt ved en laboratorietest eller en urinstix.
Hult organEnhver rørformet struktur eller sæk i kroppen, der transporterer eller opbevarer indhold, f.eks. tarmen, en galdegang, en urinleder eller livmoderen. Kun hule organer giver ægte kolik.
LipaseEt fordøjelsesenzym produceret af bugspytkirtlen. Et markant forhøjet niveau i blodet er det vigtigste laboratoriesignal ved bugspytkirtelbetændelse.
Medicinsk udstødningsterapiReceptpligtig medicin, der afslapper urinlederen for at hjælpe en lille sten med at passere af sig selv og dermed undgå et indgreb.
PeristaltikDen rytmiske sammentrækning af et hult organs muskellag, der bevæger indholdet fremad. Når det presser mod en blokering, opstår der koliksmerter.
UrinlederDet smalle rør, der fører urin fra en nyre ned til blæren. Det er det sædvanlige sted, hvor en nyresten sætter sig fast.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan jeg skelne kolik fra almindelige mavekramper?

De to vigtigste tegn er rytme og intensitet. Almindelige kramper er typisk milde, diffuse og kortvarige, og de letter ofte efter afgang af luft eller afføring. Kolik bygger op til et toppunkt, der er svært at ignorere, holder sig der og aftager derefter – og den ledsages typisk af kvalme. Et andet nyttigt tegn er adfærden under anfaldet: personer med kolik kan ofte ikke finde en behagelig stilling og bliver ved med at bevæge sig, mens en person med betændelse i bughinden ligger meget stille, fordi bevægelse gør ondt. Hvis smerten er så kraftig, at den får dig til at stoppe op, bør du søge læge – uanset hvilken betegnelse der passer bedst.

Er kolik hos voksne det samme som kolik hos spædbørn?

No, and confusing the two is a common source of poor information. Infant colic means prolonged crying in a healthy, well-fed baby with no identified obstruction, and it resolves as the baby grows. Colic in adults means a hollow organ is contracting against a genuine blockage, most often a gallstone, a kidney stone or a bowel obstruction. The causes, the tests and the treatments have nothing in common, so advice written for infants does not apply.

How long does a colic attack usually last?

It depends on the organ. Biliary attacks generally last at least 30 minutes and can continue for several hours before easing, often as a steady severe plateau rather than short repeating waves. Renal colic tends to come in sharper waves lasting minutes at a time, though episodes can recur over hours as the stone moves. Intestinal colic waves often arrive every few minutes. Any colicky pain that carries on for several hours without letting up should be assessed urgently, because that pattern suggests the blockage has not cleared.

Can blood tests alone show what is causing my colic?

No. Blood tests support a clinical picture and reveal complications, but they do not confirm the cause. Liver enzymes and bilirubin suggest a bile duct problem, lipase points to the pancreas, and a white cell count and CRP flag infection or inflammation. All of these can be normal early in an attack even when a stone is present. Imaging — ultrasound for gallstones, CT for kidney stones and obstruction — is what establishes the diagnosis. Labs and imaging work together, and neither replaces a clinical examination.

Does fatty food really trigger gallbladder attacks?

It genuinely can. Fat entering the small intestine prompts the gallbladder to contract and release bile, and if a stone is sitting near the outlet, that contraction can wedge it in place. This is why gallbladder attacks so often follow a rich meal and why they frequently start in the evening or overnight. Reducing very fatty meals may lower how often attacks happen, but it does not dissolve stones or remove the underlying problem, so it is not a substitute for medical assessment when attacks keep recurring.

Can colic pain go away on its own?

Ofte ja. En galsten kan falde tilbage i galdeblæren og genåbne gangen, og en lille nyresten kan passere ned i blæren og dermed afslutte anfaldets. At smerten stopper, betyder dog ikke, at årsagen er forsvundet — stenen er stadig der, og anfald har tendens til at komme igen, nogle gange med komplikationer. Ethvert første tilfælde af betydelig koliksmerter bør undersøges, så årsagen kan fastslås. Tilbagevendende anfald er værd at udrede, selv når hvert enkelt går over af sig selv.

Kilder

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

Når koliksmerter sender dig til undersøgelse, ankommer resultaterne ofte som en side med tal uden nogen forklaring. AI DiagMe læser din prøverapport og forklarer den i et klart sprog — hvad dine leverenzymer og bilirubin antyder om galdeafløbet, om din lipase peger mod bugspytkirtlen, hvad dit antal hvide blodlegemer og CRP siger om betændelse, og hvordan dit kreatinin og dine urinprøver hænger sammen med dine nyrer. Det hjælper dig med at forstå dine resultater og forberede bedre spørgsmål til din konsultation. Det stiller ingen diagnose og erstatter ikke din læge.

Få dine resultater forklaret på få minutter

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart