Åbner i en ny fane

Blodprøve for CTE: hvad de nye JAMA-studier viser om at påvise CTE hos levende

Indholdsfortegnelse

Blodprøve for CTE: en laborant holder et plasmarør ved siden af en hjerne med tau-fibriller og en fodboldhjelm

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Den 19. november 2026 offentliggjorde JAMA et studie fra Boston University, der tyder på, at en simpel blodprøve en dag kan hjælpe med at påvise kronisk traumatisk encefalopati (CTE) hos levende mennesker. Indtil nu har CTE, den hjernesygdom der er forbundet med mange års gentagne slag mod hovedet, kun kunnet bekræftes ved at undersøge hjernen efter døden.

Studiet målte et fragment af tau-proteinet i blodet, kaldet eMTBR-tau, hos tidligere amerikanske fodboldspillere, som senere donerede deres hjerne. En anden artikel i JAMA fra Washington University in St. Louis, offentliggjort den 13. november, fandt det samme signal med en anden laboratoriemetode. Her kan du læse, hvad forskningen i en blodprøve for CTE viser, hvad den endnu ikke kan, og hvilke blodprøver der faktisk bruges i dag efter en hovedskade.

Hvad holdet fra Boston University undersøgte

Forskerne arbejdede med 21 mænd, der havde spillet amerikansk fodbold (12 professionelt, 7 på college og 2 i high school). Hver af dem afgav en blodprøve, mens de levede, som led i forskningen på BU CTE Center, og donerede efter deres død deres hjerne. Det design er sjældent og værdifuldt: Det gør det muligt at sammenligne et blodprøvesvar med de faktiske skader, man ser i mikroskopet.

  • 18 af de 21 donorer havde CTE ved obduktionen: 16 i et fremskredent stadie (stadie III eller IV) og 2 i et tidligt stadie.
  • 5 af donorerne med CTE havde også forandringer i hjernen forenelige med Alzheimers sygdom.
  • Blodprøverne blev analyseret på Banner Sun Health Research Institute i Arizona med en ny antistofbaseret test (immunoassay) for eMTBR-tau sammen med p-tau217, den bedst kendte blodmarkør for Alzheimers.

Resultaterne: et signal for fremskreden CTE

eMTBR-tau i blodet var tydeligt højere hos personer med CTE i et fremskredent stadie end hos personer med CTE i et tidligt stadie eller uden CTE. Jo flere tau-fibriller hjernen indeholdt i 11 områder, desto højere var niveauet i blodet. Forskellen holdt, også når de 5 donorer med Alzheimer-forandringer blev holdt uden for, og de allerhøjeste niveauer sås hos personer, der havde både CTE og Alzheimers sygdom.

Til gengæld var p-tau217 ikke forbundet med selve CTE: Den steg især hos donorer, der også havde Alzheimer-forandringer. De to markører ser med andre ord ud til at fortælle forskellige historier, hvilket en dag kan hjælpe lægerne med at skelne mellem de to sygdomme.

Studiet fra Washington University (Horie og kolleger) brugte massespektrometri, en anden laboratorieteknik, hos 229 personer. Hos 11 personer med CTE bekræftet ved obduktion adskilte plasma-eMTBR-tau243 CTE i stadie III og IV meget godt fra raske kontrolpersoner, men påviste ikke pålideligt CTE i stadie I. Niveauerne ved CTE var desuden meget lavere end ved Alzheimers sygdom.

Hvorfor det er vigtigt for personer med gentagne slag mod hovedet

CTE er fundet hos tidligere udøvere af kontaktsport, bl.a. amerikansk fodbold, ishockey, fodbold, rugby og brydning, og hos nogle militærveteraner. Ifølge CDC er den eneste måde at bekræfte CTE på i dag at undersøge hjernen efter døden, og forskerne ved stadig ikke med sikkerhed, hvilke symptomer der direkte skyldes sygdommen. Pårørende fortæller ofte om problemer med hukommelse, humør, adfærd og selvmordstanker, men disse symptomer kan have mange årsager.

En pålidelig blodprøve ville ændre tre ting: Den kunne hjælpe lægerne med at påvise CTE i levende live, følge personer i risiko over tid og udvælge deltagere til fremtidige behandlingsforsøg rettet mod tau.

Begrænsningerne: hvad denne blodprøve endnu ikke kan

  • Den er ikke FDA-godkendt til CTE og bør ikke bruges til at stille en CTE-diagnose i dag, som forskerne fra BU selv understreger.
  • Grupperne var små: 21 donorer i det ene studie og 11 personer med CTE i det andet.
  • CTE i tidligt stadie blev dårligt påvist, og BU-studiet havde ingen aldersmatchede kontrolpersoner.
  • eMTBR-tau stiger også ved Alzheimers sygdom og ved visse arvelige former for frontotemporal demens, så den kan ikke stå alene som test for CTE.
  • Markøren er udviklet på Washington University og givet i licens til C2N Diagnostics, men ingen kommerciel udgave er valideret til CTE.

Hvilke prøver kan bruges til at følge eller screene?

Ingen almindelig blodprøve kan diagnosticere CTE. Efter en hovedskade eller hos en person med ændringer i hukommelse eller humør er det disse prøver, lægerne faktisk bruger:

SituationPrøveHvad den fortæller
Nylig hovedskade (inden for 12 til 24 timer)Blodprøve for GFAP og UCH-L1FDA-godkendt til voksne som hjælp til at afgøre, om en CT-scanning af hovedet er nødvendig; et negativt svar gør en blødning i hjernen meget usandsynlig
Problemer med hukommelse eller tænkningB12-vitamin, TSH, glukose eller HbA1c, natrium, hæmatologi (blodtal)Leder efter årsager, der kan behandles, f.eks. B12-mangel, stofskiftesygdom, diabetes eller blodmangel
Mistanke om Alzheimers sygdomBlodprøver for Alzheimers (p-tau217), rygmarvsvæskeprøver, amyloid-PETBruges i specialistregi til at påvise Alzheimer-forandringer, som ofte optræder sammen med CTE
CTEBlodprøve for eMTBR-tauKun til forskning; ikke tilgængelig til diagnose

Læs mere i vores artikler om tau-blodprøven, der vurderer stadiet af Alzheimers, de patientnære blodprøver ved slagtilfælde, blodprøven for B12-vitamin og TSH-målingen.

Nye fremskridt i forskningen

  • Studier af unge hjernedonorer, der dyrkede kontaktsport, har vist, at CTE-forandringer allerede kan findes hos personer i tyverne, mest i tidlige stadier, og at mange af disse unge sportsfolk havde symptomer, uanset om der blev fundet CTE eller ej.
  • Forskning i hundredvis af hjernedonorer udsat for gentagne slag mod hovedet viser, at CTE sjældent kommer alene: Alzheimers sygdom, TDP-43-forandringer og skader på blodkarrene lægger sig ofte oven i hinanden og forklarer tilsammen hukommelsesproblemerne.
  • Et obduktionsstudie i en almindelig befolkning fandt CTE især hos personer med lang udsættelse for gentagne slag mod hovedet og kun sjældent efter en enkelt hjerneskade.
  • Blodprøver for akut hjerneskade (GFAP og UCH-L1) er gået fra forskning til rutinebrug på skadestuer i USA og Europa, bl.a. med hurtigere laboratorieplatforme og studier hos børn.
  • De nye JAMA-studier er de første, der kobler en blodmarkør til tau-fibriller, som er typiske for CTE, bekræftet ved obduktion.

Hvornår skal du søge læge?

  • Ring 112 efter en hovedskade med bevidsthedstab, tiltagende hovedpine, gentagne opkastninger, forvirring, kramper, kraftnedsættelse eller utydelig tale.
  • Gå til læge, før du vender tilbage til sporten efter enhver mistanke om hjernerystelse.
  • Bestil en tid, hvis du har dyrket kontaktsport eller gjort militærtjeneste og bemærker ændringer i hukommelse, humør, adfærd eller impulskontrol.
  • Hvis du har selvmordstanker, så ring straks til Livslinien på 70 201 201 eller til 112.

Ordliste

  • Kronisk traumatisk encefalopati (CTE): en hjernesygdom forbundet med mange års gentagne slag mod hovedet, kendetegnet ved ophobning af tau omkring små blodkar i bunden af hjernens folder.
  • Tau-protein: et protein, der støtter nervecellernes indre skelet; ved CTE og Alzheimers sygdom klumper det sammen til fibriller.
  • eMTBR-tau: et fragment af tau i blodet, der afspejler tau-fibriller i hjernen.
  • p-tau217: en form for tau, der stiger tidligt ved Alzheimers sygdom og bruges i blodprøver for Alzheimers.
  • CTE-stadie: en skala fra I til IV, der beskriver, hvor langt tau-forandringerne har bredt sig i hjernen.
  • GFAP og UCH-L1: proteiner, som hjernecellerne frigiver efter en akut skade, og som måles i akutte blodprøver.
  • Gentagne slag mod hovedet: slag mod hovedet, med eller uden symptomer på hjernerystelse, gentaget over måneder eller år.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få taget en blodprøve for CTE i dag?

Nej. eMTBR-tau-testen er et forskningsredskab. Den er ikke FDA-godkendt til CTE, og intet laboratorium tilbyder den til at diagnosticere sygdommen.

Hvordan stilles diagnosen CTE i dag?

CTE kan kun bekræftes ved at undersøge hjernen efter døden. I levende live kan lægerne kun vurdere symptomerne og tidligere slag mod hovedet og udelukke andre årsager.

Kan én hjernerystelse give CTE?

Ifølge CDC er der ikke stærke beviser for, at en eller nogle få hjernerystelser fører til CTE. Sygdommen er især forbundet med langvarig udsættelse for gentagne slag mod hovedet.

Findes der en blodprøve for hjernerystelse?

Ja. En blodprøve for GFAP og UCH-L1 er FDA-godkendt til voksne som hjælp til at afgøre, om en CT-scanning er nødvendig efter en nylig hovedskade. Den diagnosticerer hverken selve hjernerystelsen eller CTE.

Er det den samme test som blodprøven for Alzheimers?

Nej. Blodprøver for Alzheimers måler mest p-tau217 eller amyloid-forhold. eMTBR-tau er en nyere markør, der stiger ved Alzheimers sygdom og ved fremskreden CTE.

Kilder

Andre artikler

Forstå dine egne blodprøvesvar med AI DiagMe

Har du fået taget en blodprøve for nylig med værdier uden for referenceområdet, f.eks. B12-vitamin, TSH eller glukose? Upload dit laboratoriesvar til AI DiagMe, og få på få minutter en klar forklaring af hvert resultat og forbered spørgsmål til din læge.

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart