Åbner i en ny fane

Tau-blodprøve: nyt JAMA-studie følger Alzheimers stadie

Indholdsfortegnelse

Forskning i tau-blodprøver: en laborant holder et plasmarør ved siden af en hjerne med Alzheimers stadier af sammenfiltringer

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Blodprøver for Alzheimers sygdom har udviklet sig hurtigt. Siden 2025 har prøver, der måler p-tau217, kunnet fortælle lægen, om de karakteristiske amyloidforandringer ved Alzheimers sandsynligvis er til stede hos en person med hukommelsesproblemer. Det, de ikke er gode til, er at sige, hvor langt sygdommen har bredt sig i hjernen. Et studie offentliggjort i JAMA den 16. november 2026 og præsenteret den 18. november på konferencen Clinical Trials on Alzheimer's Disease (CTAD) i Boston beskriver en tau-blodprøve, der forsøger at besvare det andet spørgsmål.

Prøven måler et fragment af tau-proteinet kaldet eMTBR-tau, som følger de sammenfiltringer (tangles), der ophobes inde i hjernecellerne, efterhånden som Alzheimers udvikler sig. Her er, hvad forskerne fandt, hvad det endnu ikke betyder, og hvordan det passer sammen med de blodprøver, der allerede bruges.

Hvad det nye JAMA-studie undersøgte

Arbejdet blev ledet af forskere fra Banner Sun Health Research Institute i Arizona og Lund University i Sverige. De brugte en ny immunanalyse, udviklet med antistoffer fra Bioventix og kørt på Alamar Biosciences' platform, til at måle eMTBR-tau i blodplasma.

Indtil nu har denne markør kun kunnet måles med massespektrometri, en langsom og specialiseret laboratoriemetode, der kræver omkring 1,5 mL plasma. Den nye analyse kræver 35 mikroliter, cirka 40 gange mindre, hvilket gør store studier og en dag måske rutinemæssige prøver mere realistiske.

Holdet undersøgte 728 personer i fire forskningsgrupper:

  • 521 hjernedonorer fra Banners program for donation af hjerne og krop og fra University of California, Irvine, hvis blod blev sammenlignet med de sammenfiltringer, der faktisk blev fundet i deres hjerne efter døden;
  • 207 levende personer fra TRIAD-studiet i Canada og BioFINDER-2-studiet i Sverige, hvis blod blev sammenlignet med tau-PET-skanninger af hjernen.

Hvad forskerne fandt

Niveauet af eMTBR-tau i blodet steg kraftigt, efterhånden som sammenfiltringerne bredte sig i hjernen. Hos hjernedonorerne var niveauet omkring 25 til 50 gange højere i det mest fremskredne stadie end i de tidligste stadier. Stigningen i p-tau217 over det samme forløb var meget mindre, omkring 3 til 5 gange.

Prøven var god til at skelne personer med fremskreden spredning af sammenfiltringer fra personer med mildere spredning, og i den ene af de to obduktionsgrupper gjorde den det bedre end en standard p-tau217-prøve. I de andre grupper var forskellen i forhold til p-tau217 ikke statistisk signifikant. Den nye analyse gav også resultater, der lå meget tæt på den ældre massespektrometrimetode.

BlodmarkørHvad den primært afspejlerHvornår den ændrer sigStatus i 2026
p-tau217Tilstedeværelse af Alzheimer-forandringer i hjernen, især amyloide plaquesTidligt, ofte år før symptomerneFDA-godkendte prøver, der bruges som hjælp til at stille diagnosen hos personer med symptomer
Amyloid beta 42/40-ratioAmyloide plaquesTidligtKombineres ofte med p-tau217
eMTBR-tauTau-sammenfiltringer inde i hjernecellerneSenere, efterhånden som sygdommen skrider fremKun til forskning, ikke tilgængelig i patientbehandlingen

Forfatterne ser de to tau-markører som partnere snarere end konkurrenter: p-tau217 hjælper med at vise, at Alzheimers er til stede, og eMTBR-tau kan hjælpe med at vise, hvor fremskreden den er. Det har betydning, fordi en central udfordring, som studiets leder Niklas Mattsson-Carlgren sagde til Reuters, er at bekræfte, at Alzheimer-forandringerne er fremskredne nok til at være den sandsynlige årsag til personens symptomer.

Hvorfor det er vigtigt at kunne bestemme Alzheimers stadie med en blodprøve

Mange ældre har noget amyloid i hjernen uden nogensinde at udvikle demens. Sammenfiltringerne følger derimod symptomerne meget tættere. En blodprøve, der afspejler spredningen af sammenfiltringer, kan hjælpe på tre måder:

  • at afgøre, om Alzheimers er den sandsynlige årsag til hukommelsesproblemerne, eller om der skal ledes efter en anden sygdom;
  • at hjælpe lægen med at vurdere, om en person kan komme i betragtning til amyloidsænkende lægemidler, som er godkendt til sygdom i tidligt stadie;
  • at udvælge deltagere til, og følge resultaterne i, forsøg med lægemidler rettet mod tau.

I dag måles spredningen af sammenfiltringer med tau-PET-skanninger, som er dyre og kun findes på få centre. En blodprøve er langt lettere at tage.

Begrænsningerne: hvad prøven endnu ikke kan

  • Den er ikke tilgængelig til klinisk brug. Banner Health har ikke givet nogen tidsplan, og prøven er ikke beregnet til at stille diagnosen Alzheimers alene.
  • Den kan ikke inddele tidlig sygdom. Hos personer med lille spredning af sammenfiltringer var mange resultater for lave til at kunne måles præcist.
  • Studiet var et tværsnitsstudie: det tog ét øjebliksbillede af hver person. Det kan endnu ikke vise, om markøren forudsiger, hvor hurtigt en person vil blive dårligere.
  • Deltagerne kom fra forsknings- og hjernedonationsprogrammer og var ikke særlig forskelligartede, så resultaterne kan være anderledes i den almindelige klinik.
  • Flere af forfatterne har tilknytning til virksomheder, der fremstiller eller licenserer tau-prøver. Det er almindeligt på dette område, men værd at vide.

Et andet JAMA-studie fra Washington University in St. Louis, offentliggjort den 13. november 2026, fandt, at eMTBR-tau243 også er forhøjet ved visse andre hjernesygdomme med lignende tau, herunder fremskreden kronisk traumatisk encefalopati (CTE), den tilstand, der er forbundet med gentagne slag mod hovedet. Det er en påmindelse om, at ingen enkelt markør fortæller hele historien.

Hvilke prøver kan bruges til at følge eller screene for dette?

Der findes ingen blodprøve til at screene raske personer for Alzheimers, og Alzheimer's Associations retningslinje siger, at biomarkører i blodet kun bør bruges hos personer, der allerede har kognitive symptomer, som led i en fuld udredning hos en speciallæge. Hvis du eller en pårørende har hukommelsesproblemer, omfatter udredningen typisk:

Som baggrund kan du læse vores guider om Alzheimers sygdom og dens stadier og om hvad p-tau217 kan forudsige.

Nye videnskabelige fremskridt

Forskningen i tau-blodprøver har taget fart de seneste to år. Et studie fra 2025 i Nature Medicine viste for første gang, at eMTBR-tau243 i blodet stiger med mængden af tau-sammenfiltringer og med sværhedsgraden af problemer med hukommelse og tænkning. I 2026 kortlagde et studie af den svenske BioFINDER-2-gruppe, hvornår hver blodmarkør ændrer sig: p-tau217 ændrer sig først, omkring det tidspunkt, hvor amyloid opstår, mens eMTBR-tau ændrer sig senere, tættere på det tidspunkt, hvor sammenfiltringerne breder sig, og symptomerne forværres.

Helt konkret er forskerne ved at opbygge et sæt blodprøver, der fungerer som en tidslinje: én markør siger, at sygdomsprocessen er begyndt, en anden siger, hvor langt den er nået. Den nye immunanalyse fra JAMA er et skridt på vejen mod at gøre den anden markør let nok at måle uden for nogle få specialiserede laboratorier. Allerede i 2024 opdaterede Alzheimer's Association sine diagnostiske kriterier, så de omfatter biologisk stadieinddeling, hvilket giver sådanne prøver en naturlig plads, hvis de bliver bekræftet.

Hvornår skal du gå til lægen?

  • Hukommelsestab, der påvirker hverdagen, fx at man gentager spørgsmål eller farer vild på kendte steder.
  • Besvær med at planlægge, håndtere penge, finde ord eller følge en samtale.
  • Ændringer i humør, personlighed eller dømmekraft, som familie eller venner bemærker.
  • Pludselig forvirring, som kræver akut hjælp, fordi den ofte har en anden årsag, fx en infektion, en bivirkning af medicin eller en blodprop eller blødning i hjernen.

Ordliste

  • Tau-sammenfiltringer: snoede tråde af tau-protein, der ophobes inde i hjernecellerne ved Alzheimers sygdom og breder sig gennem hjernen i stadier.
  • eMTBR-tau: et fragment af tau, der indeholder dets mikrotubulibindende region, findes i blodet og afspejler sammenfiltringer.
  • p-tau217: en form for tau med en fosfatgruppe på position 217; niveauet i blodet stiger tidligt ved Alzheimers.
  • Amyloide plaques: klumper af amyloid beta-protein mellem hjernecellerne, et af de to kendetegn ved Alzheimers.
  • Braak-stadie: en skala fra I til VI, der beskriver, hvor langt sammenfiltringerne har bredt sig i hjernen.
  • Tau-PET: en hjerneskanning, der bruger et sporstof til at vise, hvor sammenfiltringerne sidder.
  • Immunanalyse: en laboratorieprøve, der bruger antistoffer til at påvise og måle et bestemt protein.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få taget eMTBR-tau-blodprøven nu?

Nej. Det er en forskningsprøve. Den er ikke godkendt af FDA og tilbydes ikke i patientbehandlingen.

Er den anderledes end de blodprøver for Alzheimers, der allerede findes?

Ja. De nuværende prøver, der mest bygger på p-tau217 og amyloid, viser, om Alzheimer-forandringer sandsynligvis er til stede. eMTBR-tau skal vise, hvor langt tau-sammenfiltringerne har bredt sig, hvilket ligger tættere på sygdommens stadie.

Kan en blodprøve fortælle mig, hvilket stadie af Alzheimers jeg har?

Ikke endnu. I dag vurderer lægen stadiet ud fra symptomer, evnen til at klare hverdagen og nogle gange skanninger. Tau-blodprøver kan måske hjælpe med biologisk stadieinddeling i fremtiden, efter større studier.

Bør raske personer få taget en blodprøve for Alzheimers?

Eksperterne anbefaler det ikke. De nuværende retningslinjer begrænser disse prøver til personer med problemer med hukommelse eller tænkning, som bliver udredt af en speciallæge.

Kan andre sygdomme påvirke tau-blodprøver?

Ja. Nedsat nyrefunktion kan hæve p-tau217, og eMTBR-tau243 kan også være forhøjet ved visse andre hjernesygdomme, fx fremskreden CTE. Resultaterne skal altid fortolkes af en læge.

Kilder

Andre artikler

Forstå dine egne blodprøvesvar med AI DiagMe

Har du for nylig fået taget en blodprøve med værdier uden for normalområdet, fx B12, stofskifte eller nyretal? Upload dit laboratoriesvar til AI DiagMe, og få en klar forklaring i et letforståeligt sprog af hvert resultat på få minutter, og forbered dine spørgsmål til lægen.

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart