Åbner i en ny fane

Konjunktivitis (øjenbetændelse): typer, symptomer og behandling

Indholdsfortegnelse

Konjunktivitis eller rødt øje med årsager, symptomer og behandlinger

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Konjunktivitis, bedre kendt som rødt øje eller øjenbetændelse, er et af de mest almindelige øjenproblemer i almen praksis, og i langt de fleste tilfælde er det mildt og går over af sig selv. Ordet beskriver betændelse i konjunktiva – den tynde, klare hinde, der dækker det hvide i øjet og beklæder indersiden af øjenlågene – hvilket får øjet til at se rødt ud og føles vandigt, kløende eller gruset. Det kan udløses af en virus, bakterier, en allergi eller et irriterende stof, og det er vigtigt at skelne mellem disse, da de behandles forskelligt. I denne artikel lærer du, hvad konjunktivitis er, hvordan du genkender de forskellige typer, hvorfor de fleste tilfælde ikke kræver antibiotika, hvordan det behandles og forebygges, og hvilke advarselstegn der betyder, at du bør søge læge.

Hvad er konjunktivitis (rødt øje/øjenbetændelse)?

Konjunktivitis er betændelse i konjunktiva, det tynde, gennemsigtige lag væv, der beklæder indersiden af dine øjenlåg og dækker det hvide i dit øje. Når denne hinde irriteres eller inficeres, svulmer de små blodkar og bliver mere synlige, hvilket giver øjet dets karakteristiske lyserøde eller røde udseende. Øjet kan også løbe i vand, svie eller føles gruset, som om et sandkorn sidder fast under øjenlåget.

Rødt øje kan opstå akut – pludseligt og vare fra et par dage til et par uger – eller være kronisk og vare ved i uger eller vende tilbage igen og igen. Den gode nyhed er, at de fleste akutte tilfælde er selvbegrænsende, hvilket betyder, at de går over uden specifik behandling. Konjunktivitis truer sjældent dit syn, men et lille antal tilfælde er mere alvorlige, og det er præcis derfor, det er værd at kende advarselstegnene.

De fire hovedtyper af konjunktivitis

Konjunktivitis inddeles normalt efter årsag. De fire typer kan ved første øjekast ligne hinanden, men adskiller sig i, hvordan de smitter, og hvordan de behandles.

Viral konjunktivitis

Virus er årsagen til langt de fleste smitsomme tilfælde. Forskningsoversigter anslår, at virus tegner sig for ca. 80% af akut konjunktivitis, og at en virusfamilie kaldet adenovirus forårsager ca. 80% af disse virale tilfælde. Viral øjenbetændelse giver typisk en vandig, klar sekretion, starter ofte på ét øje, inden det spreder sig til det andet, og kan opstå i forbindelse med en forkølelse eller ondt i halsen. Det er meget smitsomt og skal, ligesom en almindelig forkølelse, som regel bare gå over af sig selv.

Bakteriel konjunktivitis

Bakterier som stafylokokker og streptokokker er årsag til en mindre andel af tilfældene og rammer oftere børn end voksne. Det karakteristiske tegn er en tyk, gul eller grøn (mukopurulent) sekretion, der kan lime øjenlågene sammen efter søvn. Bakteriel konjunktivitis er også smitsom, men mange tilfælde forsvinder alligevel uden antibiotika.

Allergisk konjunktivitis

Allergisk konjunktivitis er ikke en infektion og kan ikke smitte andre. Det er en IgE-medieret reaktion – en immunreaktion drevet af et antistof kaldet immunglobulin E – på udløsende faktorer som pollen, husstøvmider, kæledyrsskæl eller skimmelsvamp. Intens kløe i begge øjne er det mest fremtrædende symptom, som regel ledsaget af en vandig sekretion og ofte en løbende næse. Den kan være sæsonbetinget med opblussen om foråret eller efteråret, eller den kan vare hele året.

Irritativ konjunktivitis

Kemikalier og fysiske irritanter – klor i en svømmepøl, røg, luftforurening, et stænk shampoo eller en dårligt tilpasset kontaktlinse – kan betænde konjunktiva uden at nogen bakterie eller allergen er involveret. At skylle øjet og fjerne irritanten giver som regel hurtig lindring.

Sådan skelner du mellem de forskellige typer konjunktivitis

Intet enkelt symptom kan med sikkerhed adskille den ene type fra den anden, og selv klinikere kan ikke altid skelne viral fra bakteriel øjenbetændelse ved blot at se på øjet. Alligevel giver det samlede mønster af dine symptomer nyttige pejlemærker. Tabellen nedenfor opsummerer de typiske forskelle; betragt den som en vejledning, ikke en diagnose.

TypeHyppig årsagSekretion og kløeSmitsom?Sædvanlig førstelinjebehandling
ViralAdenovirus og andre viraVandig; mild kløeJa, megetLindrende foranstaltninger; forsvinder af sig selv
BakterielStafylokok- eller streptokokbakterierTyk, gulgrøn; klistrede øjenlågJaForsvinder ofte af sig selv; øjendråber i udvalgte tilfælde
AllergiskPollen, husstøvmider, kæledyrsskælVandig; intens kløeNejAntihistamin- eller mastcelledråber
IrritativRøg, klor, kemikalier, kontaktlinserVandig; varierende kløeNejFjern udløseren; skyl øjet

En praktisk tommelfingerregel: intens kløe peger i retning af allergi, øjenlåg der er limet sammen med pus tyder på bakterier, og et vandigt øje efter en forkølelse tyder på en virus. Da disse tegn overlapper hinanden i høj grad, betyder det samlede billede – herunder om folk omkring dig er påvirket, og hvordan øjet udvikler sig over flere dage – mere end et enkelt symptom.

Symptomer og advarselstegn

De fleste tilfælde af øjenbetændelse deler en række typiske symptomer: rødme i det ene eller begge øjne, en vandig eller tykkere udflåd, kløe eller svie, en fornemmelse af sand i øjet, hævede øjenlåg og skorpedannelse på øjenvipper efter søvn. Let lysfølsomhed kan forekomme. Disse symptomer er ubehagelige, men er som regel ikke farlige i sig selv.

Visse tegn er anderledes. De kan varsle et problem ud over almindelig øjenbetændelse – såsom en hornhindeinfektion, herpesinvolvering eller en tilstand, der slet ikke er øjenbetændelse – og de kræver hurtig lægehjælp. Mayo Clinic anbefaler at søge læge ved øjensmerter, synsforstyrrelser eller udtalt lysfølsomhed, da disse kan pege på noget mere alvorligt.

Hvornår skal du kontakte en læge

Søg læge eller øjenlæge samme dag, hvis du bemærker noget af følgende:

  • Moderate til svære øjensmerter (almindelig øjenbetændelse er ubehagelig, men ikke egentlig smertefuld)
  • Enhver synsændring, f.eks. sløret syn, der ikke forsvinder, når du blinker
  • Udtalt lysfølsomhed, også kaldet fotofobi
  • Meget kraftig rødme, eller rødt øje ledsaget af hovedpine og kvalme
  • Symptomer hos en nyfødt baby
  • Nedsat immunforsvar, nylig øjenoperation eller tidligere herpesøjeninfektion
  • Blæreformet udslæt på øjenlåget, næsen eller panden
  • Symptomer, der ikke begynder at bedre sig efter en uge, eller som bliver ved med at vende tilbage

Kontaktlinsebrugere bør udvise ekstra forsigtighed. Hold op med at bære dine linser ved det første tegn på rødt øje, og kontakt en øjenspecialist, da brug af kontaktlinser øger risikoen for en systruende hornhindeinfektion og kan gøre visse tilfælde sværere at behandle.

Behandling og sandheden om antibiotika

Behandlingen afhænger helt af årsagen, og for de fleste er den enklere end forventet. Afhjælpende foranstaltninger hjælper ved næsten alle typer: et rent, køligt kompres lagt over lukkede øjne, fugtgivende kunstige tårer og forsigtigt fjernelse af skorper med en frisk, fugtig klud. Vask hænderne ofte, undgå at røre ved eller gnide øjet, og læg øjenmakeup og kontaktlinser til side, indtil øjet er normalt igen.

Viralt og bakterielt rødt øje

Viral konjunktivitis har ingen specifik kur; antibiotika virker ikke mod virus, og infektionen forsvinder af sig selv i løbet af en til to uger. Bakteriel konjunktivitis er der, hvor den største myte lever. En Cochrane-gennemgang fra 2023, der samlede 21 forsøg med mere end 8.800 personer, fandt, at de fleste akutte bakterielle tilfælde bedres uden antibiotika – mere end halvdelen af dem, der fik placebo, var kommet sig inden for ca. en uge – mens antibiotikaøjendråber kun gav en beskeden ekstra fordel og ikke forårsagede alvorlige bivirkninger. Et klinisk forsøg og en metaanalyse fra 2022 med børn nåede til en lignende konklusion, idet antibiotikaøjendråber kun forkortede symptomerne en smule.

På grund af dette, og for at bidrage til at bremse antibiotikaresistens, anvender mange klinikere nu en afventende tilgang eller en forsinket receptudstedelse og forbeholder antibiotikaøjendråber til mere alvorlige tilfælde, kontaktlinsebrugere eller personer, hvis symptomer ikke aftager. Centers for Disease Control and Prevention og American Academy of Ophthalmology bemærker begge, at antibiotika ofte ordineres mod rødt øje, når det ikke er nødvendigt. Det betyder ikke, at dråber aldrig er nyttige – de kan forkorte symptomerne i udvalgte tilfælde – men det betyder, at et rødt øje ikke automatisk er en grund til at ordinere antibiotika.

Allergisk og irritativ konjunktivitis

Allergisk konjunktivitis reagerer bedst på at undgå udløseren, hvor det er muligt, og på brug af allergiøjendråber. Retningslinjerne anbefaler antihistaminøjendråber, mastcellestabilisatorer eller kombinationsdråber, der gør begge dele; kølige kompresser og konserveringsmiddelfrie kunstige tårer giver yderligere lindring. Ved irritativ konjunktivitis er det som regel tilstrækkeligt at skylle øjet med rent vand eller saltvand og fjerne irritationskilden.

Hvor længe varer røde øjne, og hvornår kan du vende tilbage til arbejde eller skole?

Forløbet varierer afhængigt af årsagen. Viral konjunktivitis forværres ofte i et par dage og bedres derefter i løbet af en til to uger, selvom et hårdnakket tilfælde kan trække ud. Bakteriel konjunktivitis bedres normalt inden for en uge, med eller uden antibiotiske øjendråber. Allergisk konjunktivitis varer så længe, du er udsat for allergenet, og aftager, når udløseren er væk eller behandlet, mens tilfælde forårsaget af irritation typisk klinger af inden for en dag efter, at årsagen er fjernet.

Smitsomhed er det vigtigste hensyn, når du skal vende tilbage til arbejde, dagpleje eller skole. Viral og bakteriel konjunktivitis kan smitte, så længe øjet er rødt og løber. Den generelle anbefaling er, at du normalt kan vende tilbage, når øjet ikke længere producerer sekret, og eventuel feber er forsvundet. Når antibiotiske øjendråber er ordineret ved en bakteriel infektion, tillader mange steder tilbagevenden efter 24 timers behandling. Da reglerne varierer, bør du tjekke din arbejdsplads' eller skoles retningslinjer og spørge din læge, hvis du er i tvivl.

Hvordan konjunktivitis diagnosticeres, og hvornår laboratorieprøver er nyttige

Konjunktivitis er næsten altid en klinisk diagnose: en læge undersøger øjet, spørger til dine symptomer og deres forløb, og har sjældent brug for en prøve for at bekræfte et almindeligt tilfælde af røde øjne. Laboratoriedyrkning af øjensekret forbeholdes svære, vedvarende eller tilbagevendende tilfælde, nyfødte og kontaktlinsebrugere.

Blodprøver er ikke en del af den rutinemæssige behandling af røde øjne. De bliver nyttige i to specifikke situationer, og her kan det hjælpe at forstå dine prøvesvar. For det første kan allergitest identificere, hvad du reagerer på, hvis konjunktivitis er allergisk eller bliver ved med at vende tilbage: et laboratorium kan måle allergenspecifikke antistoffer, og du kan læse vores guide til allergi-blodprøver og IgE-paneler for at se, hvordan det fungerer. Relaterede markører kan til tider supplere billedet – vores forklaring dækker eosinofilers rolle ved allergi, den samme reaktion involverer histaminfrigivende basofiler, og i tilfælde der ligner en svær allergisk reaktion kan klinikere rekvirere en serum-tryptase-test.

For det andet er et rødt eller betændt øje lejlighedsvis ét tegn på en bredere, systemisk tilstand frem for en isoleret infektion. Vedvarende eller usædvanlig øjenbetændelse kan ledsage autoimmun sygdom; en specialist kan anmode om et autoimmunt antistofpanel, og vores guide forklarer C-reaktivt protein-testen (CRP) der bruges til at vurdere betændelse. Vores oversigt forklarer også hvordan lupus kan påvirke øjnene. Nogle infektioner viser også sammenhængen — konjunktivitis er et af de klassiske tegn på mæslinger — og laboratorier kan måle antistofklasser, herunder immunglobulin G for at dokumentere tidligere eller nuværende infektion. Budskabet er beskedent, men vigtigt: de fleste tilfælde af røde øjne kræver slet ingen blodprøve, men når mønstret er usædvanligt, hjælper de rette laboratorieundersøgelser din læge med at se ud over øjet.

Forebyggelse af konjunktivitis

Fordi viral og bakteriel konjunktivitis smitter så let, er god hverdagshygiejne den mest effektive forebyggelse. Vask hænderne ofte og grundigt, hold dem væk fra øjnene, og del ikke håndklæder, pudebetræk, vaskeklude, øjendråber eller makeup. Under en aktiv infektion bør du skifte pudebetræk og håndklæde hyppigt og desinficere de overflader, du rører ved.

Hvis du bruger kontaktlinser, skal du nøje følge rengørings- og udskiftningsplaner og aldrig sove med linser, der ikke er beregnet til det. Ved allergisk konjunktivitis handler forebyggelse om at begrænse kontakten med dine udløsende faktorer: hold vinduer lukket på dage med høj pollenkoncentration, brus af efter at have været udenfor, brug støvmidebetræk, og begræns kontakten med kæledyr. Solbriller med sideskærme kan reducere, hvor meget pollen der når dine øjne.

Seneste videnskabelige fremskridt

Konjunktivitis er en velkendt tilstand, men forskning de seneste år har nuanceret forståelsen og behandlingen af den. Her er, hvad nyere studier peger på, i klare vendinger.

Færre antibiotika, ikke flere

Det stærkeste budskab fra nyere forskning handler om brugen af antibiotika. Den Cochrane-gennemgang fra 2023, der er beskrevet ovenfor, bekræftede, at de fleste tilfælde af akut bakteriel konjunktivitis går over af sig selv, og at antibiotikaøjendråber kun giver en beskeden fordel. En klinisk gennemgang fra 2024 i American Family Physician nåede frem til en praktisk konklusion: at udskyde en antibiotikarecept giver omtrent lige så god symptomkontrol som at udskrive en med det samme. Hvad det betyder for dig: det er beroligende — at blive sendt hjem uden dråber er ofte god, evidensbaseret behandling og ikke forsømmelse.

En lovende mulighed ved vedvarende virale tilfælde

Ved adenoviral konjunktivitis, den meget smitsomme virale form, findes der stadig ingen dokumenteret kur, men forskere undersøger et antiseptisk middel kaldet povidon-iod, som muligvis kan reducere mængden af virus i øjet og lindre symptomerne. En gennemgang fra 2025 beskriver de foreløbige resultater som lovende, men understreger samtidig, at de stadig er indledende og kræver større forsøg, før dette bliver standardbehandling. Hvad det betyder for dig: det er et område at følge med i, men endnu ikke en behandling, du kan forvente.

Allergiske øjne og miljøet

Anmeldelser offentliggjort i 2024 og 2025 fremhæver, at allergisk konjunktivitis påvirkes af miljøforandringer — stigende luftforurening og forskydning af pollensæsoner ser ud til at øge forekomsten af allergiske øjensygdomme. Den samme forskning peger i retning af mere personlig behandling, herunder allergenimmunterapi, som gradvist træner immunsystemet til at tolerere en udløsende faktor, for personer med vedvarende, svært kontrollerbare symptomer. For de fleste med sæsonbetinget øjenkløe er simple antihistamindråber og undgåelse af udløsende faktorer dog fortsat den primære behandling. Alvorlige, kroniske børneformer som vernal keratokonjunktivitis kræver specialiseret øjenbehandling.

Ordliste

BegrebDefinition
KonjunktivaDen tynde, gennemsigtige hinde, der dækker det hvide i øjet og beklæder indersiden af øjenlågene.
Konjunktivitis (rødt øje)Betændelse i konjunktiva, der forårsager rødme, tåreflåd og irritation.
AdenovirusEn almindelig virusfamilie, der er ansvarlig for de fleste tilfælde af viral konjunktivitis og mange forkølelser.
Mukopurulent sekretTyk, gulgrøn udflåd med pus, typisk for bakteriel konjunktivitis.
LysfølsomhedØget følsomhed over for lys, der kan gøre stærkt lys ubehageligt.
Allergenspecifikt IgEEt antistof, som immunsystemet danner mod et bestemt allergen; det kan måles med en blodprøve for at identificere allergitriggere.
MastcellestabilisatorEn type øjendråber, der forhindrer celler i at frigive histamin; bruges til at behandle og forebygge allergisk konjunktivitis.
KeratitisBetændelse i hornhinden, øjets klare forreste lag; et mere alvorligt problem, der kan påvirke synet.
SelvbegrænsendeEn tilstand, der går over af sig selv uden specifik behandling.

Ofte stillede spørgsmål

Er konjunktivitis det samme som røde øjne?

Ja. "Røde øjne" er hverdagsnavnet for konjunktivitis, som er den medicinske betegnelse for betændelse i øjets bindehinde. De to ord beskriver den samme tilstand, uanset årsagen. Nogle tror, at røde øjne altid skyldes en infektion, men det samme røde, irriterede udseende kan også komme af allergier eller irriterende stoffer – ikke kun virus og bakterier.

Er konjunktivitis smitsom, og hvor længe?

Viral og bakteriel konjunktivitis er smitsomme; allergisk og irritationsbetinget konjunktivitis er det ikke. Smitsom øjenbetændelse kan spredes, så længe øjet er rødt og væsker – omtrent indtil udflådet stopper. Ved bakterielle tilfælde, der behandles med antibiotiske øjendråber, anses man mange steder for at være betydeligt mindre smitsom efter ca. 24 timers behandling. Grundig håndhygiejne og undgåelse af at dele håndklæder eller puder reducerer risikoen for smitte markant.

Har jeg virkelig brug for antibiotika mod røde øjne?

Normalt ikke. De fleste tilfælde af konjunktivitis skyldes virus, og antibiotika virker ikke mod virus. Selv bakteriel konjunktivitis går ofte over af sig selv, og forskning viser, at antibiotiske øjendråber kun giver en beskeden fordel. Læger forbeholder dem i stigende grad til mere alvorlige tilfælde, kontaktlinsebrugere eller symptomer, der ikke bedres. Hvis du ikke får antibiotika, er det ofte det rigtige, evidensbaserede valg.

Kan allergitest hjælpe, hvis mine røde øjne bliver ved med at komme igen?

Det kan det, når årsagen ser ud til at være allergisk. Tilbagevendende, kløende symptomer på begge øjne, der følger årstiderne eller bestemte eksponeringer, tyder på allergi. En blodprøve for allergenspecifikt IgE kan hjælpe med at finde frem til, hvad du reagerer på – f.eks. pollen, husstøvmider eller kæledyrsskæl. At identificere triggeren gør det lettere at undgå den og behandle den. Test understøtter, men erstatter ikke, en vurdering hos din læge eller en allergolog.

Kan jeg bruge kontaktlinser, når jeg har konjunktivitis?

Nej. Hold op med at bruge kontaktlinser, så snart symptomerne opstår, og genoptag dem ikke, før dit øje er helt normalt igen, og en øjenspecialist helst har bekræftet, at det er sikkert. Smid linser, opløsninger og etuier ud, som du brugte lige inden eller under infektionen, og udskift al øjenmakeup, da disse kan huse bakterier og få problemet til at vende tilbage.

Hvornår skal jeg bekymre mig om et rødt øje?

Søg hurtig hjælp, hvis det røde øje ledsages af moderat eller svær smerte, synsændringer, stærk lysfølsomhed, eller hvis du bruger kontaktlinser. Symptomer hos en nyfødt, et blæreformet udslæt nær øjet, et svækket immunsystem eller et rødt øje, der ikke bedres efter en uge, kræver også hurtig lægehjælp. Disse tegn kan indikere en mere alvorlig tilstand end almindelig øjenbetændelse.

Kilder

  • Centers for Disease Control and Prevention — Om røde øjne (konjunktivitis), 2024 — cdc.gov
  • American Academy of Ophthalmology — Røde øjne (konjunktivitis): Symptomer, årsager og behandling — aao.org
  • Mayo Clinic — Røde øjne (konjunktivitis): Symptomer og årsager, 2025 — mayoclinic.org
  • Chen Y-Y, Liu S-H, Nurmatov U, et al. — Antibiotika versus placebo ved akut bakteriel konjunktivitis — Cochrane Database of Systematic Reviews, 2023 — doi.org/10.1002/14651858.CD001211.pub4
  • Winters S, Frazier W, Winters J — Konjunktivitis: Diagnostik og behandling — American Family Physician, 2024 — pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39172671
  • Muto T, Imaizumi S, Kamoi K — Viral konjunktivitis — Viruses, 2023 — doi.org/10.3390/v15030676
  • Honkila M, Koskela U, Kontiokari T, et al. — Effekten af lokale antibiotika på varigheden af akut infektiøs konjunktivitis hos børn — JAMA Network Open, 2022 — doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2022.34459
  • Leonardi A, Quintieri L, Presa IJ, et al. — Behandling af allergisk konjunktivitis: Opdatering om øjendråber og -opløsninger — Current Allergy and Asthma Reports, 2024 — doi.org/10.1007/s11882-024-01150-0
  • Bao J, Wen Y, Tian L, Jie Y — Forståelse af allergisk konjunktivitis: Nyeste perspektiver på årsager og immunpatologiske mekanismer — Clinical Reviews in Allergy and Immunology, 2025 — doi.org/10.1007/s12016-025-09098-3
  • Shaikh S, Choudhry HS, Khan H, et al. — En omfattende gennemgang af adenoviral konjunktivitis: Povidon-jods rolle i behandlingen — International Ophthalmology Clinics, 2025 — doi.org/10.1097/IIO.0000000000000556
  • Bruschi G, Ghiglioni DG, Cozzi L, et al. — Vernal Keratoconjunctivitis: A Systematic Review — Clinical Reviews in Allergy and Immunology, 2023 — doi.org/10.1007/s12016-023-08970-4
  • Hübschen JM, Gouandjika-Vasilache I, Dina J — Measles — The Lancet, 2022 — doi.org/10.1016/S0140-6736(21)02004-3

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

Få dine resultater forklaret på få minutter

Konjunktivitis diagnosticeres ved at undersøge øjet, ikke ved en blodprøve – men når et rødt øje skyldes allergi, er tilbagevendende eller indgår i et større helhedsbillede, kan dine laboratorieresultater give vigtig klarhed. AI DiagMe hjælper dig med at forstå resultater som en allergi-blodprøve og allergenspecifik IgE, eosinofiler, C-reaktivt protein (CRP) eller en autoimmun panel – alt sammen i et klart og forståeligt sprog. Tjenesten er skabt til at hjælpe dig med at forstå dine analyser, ikke til at stille en diagnose eller erstatte din læge.

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart