Åbner i en ny fane

Diarré efter faste: årsager og hvad der hjælper

Indholdsfortegnelse

Diarré efter faste forklaret – hvordan det første måltid efter en lang periode uden mad får tarmen til hurtigt at tømme sig

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Diarré efter faste betyder løse eller vandige afføringer, der begynder kort efter, at du begynder at spise igen, og det er en almindelig oplevelse, uanset om du faster af religiøse årsager, følger et spisemønster med fastetimer eller undlader at spise inden en medicinsk procedure. Det afspejler oftest normal fordøjelsesfysiologi, der reagerer på den pludselige tilstrømning af mad – ikke sygdom.

I denne artikel lærer du, hvad der sker i tarmen, mens du faster og begynder at spise igen, hvorfor det første måltid så ofte sender dig direkte på toilettet, hvilke madvarer og drikkevarer der øger risikoen, hvornår mønstret egentlig afslører en eksisterende tilstand, og hvilke advarselstegn der betyder, at du bør kontakte en læge.

Hvad sker der i din tarm under en faste og når du begynder at spise igen

Fordøjelseskanalen slukker aldrig helt. Når der ikke ankommer mad, kører tyndtarmen en langsom rengøringsbølge, der fejer rester videre mod tyktarmen. Fordøjelsessekretionerne falder, galdeblæren holder på galden i stedet for at frigive den, og de sammentrækninger, der driver indholdet fremad, bliver sjældnere.

At spise vender alt dette på én gang. Maven strækker sig, hormoner signalerer til bugspytkirtlen og galdeblæren om at frigive enzymer og galde, og tarmen skifter fra tomgang til arbejde. Jo længere pausen uden mad har været, desto mere markant føles dette skift.

To ting konkurrerer derefter. Tarmen skal optage vand, fedt og sukker, mens sammentrækningerne driver indholdet fremad hurtigere end normalt. Hvis transporten overhaler optagelsen, forbliver vand i tarmen, og resultatet er en løs afføring. Det er denne ubalance – snarere end noget skadeligt i maden – der forklarer de fleste tilfælde.

Den gastrocoliske refleks og hvorfor det første måltid rammer hårdt

Den gastrocoliske refleks er det automatiske signal, der rejser fra en fyldt mave til tyktarmen og fortæller den, at den skal gøre plads. Alle har den. Det er derfor, mange har brug for toilettet kort efter morgenmaden, og hvorfor et stort måltid efter en lang pause kan udløse en trang til afføring, længe inden maden overhovedet kan være fordøjet.

Måltidets størrelse og rigdom driver refleksens styrke. En stor portion spist hurtigt strækker maven mere, og en kraftigere strækning giver en kraftigere reaktion i tyktarmen.

Dette er den klart hyppigste årsag til diarré efter faste: at spise meget og hurtigt, når tarmen har været i ro. Tyktarmens vigtigste opgave er at genoptage vand fra det, der passerer igennem den, så når indholdet bevæger sig hurtigere, er der mindre tid til det.

Hvad du spiser, når du bryder fasten

Sammensætningen af det første måltid er lige så vigtig som dets størrelse. Tre kategorier er ansvarlige for de fleste madrelaterede episoder.

Fedt og galdeudslippet

Galde ophobes i galdeblæren under en faste, og det første fede måltid udløser en stor, pludselig frigivelse af den til tyndtarmen. Galdesyrer, der ikke genoptages længere nede, når tyktarmen, hvor de trækker vand ind i afføringen og stimulerer sammentrækninger. Stegt mad, wienerbrød, flødesaucer og kraftige kødretters leverer en stor fedtmængde på én gang.

Fedtet, lys afføring, der flyder og er svær at skylle ud, tyder på, at fedt ikke optages ordentligt. Det mønster beskrives i vores guide til fedtet afføring.

Sukkerarter, fruktose og sukkeralkoholer

Koncentreret sukker trækker vand ind i tarmen ved osmose, hvilket betyder, at tarmen fortynder det for at matche kroppens egen væskekoncentration. Frugtsaft, sukkerholdige desserter og store mængder tørret frugt leverer meget sukker på én gang.

Fruktose, sukkeret i frugt, honning og mange sodavand, optages langsomt og ufuldstændigt selv hos raske mennesker. Sukkeralkoholer som sorbitol, mannitol og xylitol, der findes i sukkerfri slik, tyggegummi og visse flydende lægemidler, optages dårligt af design. Det Nationale Institut for Diabetes og Fordøjelses- og Nyresygdomme opfører begge som anerkendte årsager til diarré. Det, der ikke optages, bevæger sig videre til tyktarmen, hvor bakterier gærer det til gas og syrer, hvilket giver oppustethed, kramper og løs afføring.

Koffein på tom mave

Kaffe og stærk te stimulerer tyktarmens aktivitet direkte, uafhængigt af deres koffeinindhold, og på en tarm, der har været i ro i timevis, slår den stimulans hårdere igennem. Koffein har også en mild vanddrivende effekt, hvilket betyder mere, når væskeindtaget i forvejen er lavt.

Dehydrering og elektrolytændringer

Mange fastemønstre begrænser både væske og mad, og selv dem, der ikke gør det, fører ofte til, at man drikker mindre, fordi det at spise og drikke normalt sker samtidig. Nyrerne reagerer ved at tilbageholde natrium og vand.

Diarré forværrer så situationen, fordi afføringen fører både vand og salte ud af kroppen. Svimmelhed ved at rejse sig, tør mund, meget mørk urin eller usædvanlig svaghed tyder på væskemangel snarere end et tarmproblem alene.

Hvis symptomerne er tilbagevendende eller alvorlige, kan en læge bestille en elektrolytprofil for at se, hvad der er gået tabt. Blodprøver kan måle natriumniveauer og kaliumniveauer, og hvor dehydrering er en bekymring, inkluderer den samme prøve ofte en nyrefunktionsprofil.

Når en faste afslører en tilstand, der allerede var til stede

En faste skaber normalt ikke en fordøjelsesforstyrrelse. Den ændrer, hvad og hvordan du spiser, og den ændring kan afsløre noget, der altid har været der, men tidligere har været skjult i en blandet kost. Fasten er spotlyset snarere end årsagen.

Mælk indtaget til et fuldt måltid håndteres anderledes end et stort glas mælk på tom mave. Flere tilstande viser sig på denne måde.

Laktoseintolerans

Laktase, det enzym der nedbryder mælkesukker, falder med alderen hos størstedelen af verdens befolkning. En person, der tåler mælk i te hele dagen, kan reagere tydeligt på en stor mejeribaseret ret spist alene. NIDDK beskriver laktoseintolerans som en tilstand, der giver oppustethed, luft i maven, mavesmerter og diarré inden for få timer efter indtagelse af mad med laktose.

Cøliaki

Cøliaki er en immunreaktion på gluten, der beskadiger slimhinden i tyndtarmen. Den kan opstå i alle aldre og overses ofte i årevis. Hvis måltider baseret på brød pålideligt fremkalder symptomer sammen med træthed eller uforklarlig anæmi, er det værd at drøfte med sin læge. Vores artikel forklarer, hvordan læger undersøger glutenintolerans og cøliaki.

Irritabel tyktarm og galdesyrediarre

En usædvanlig kraftig gastrokolisk refleks, trang til at gå på toilettet efter måltider og skiftende afføringmønstre kan tyde på irritabel tyktarm, hvor tarmen og de nerver, der forsyner den, er mere reaktive end normalt.

Galdesyrediarre er en separat og underanerkendt årsag. Galdesyrer, der burde genoptages i den sidste del af tyndtarmen, løber i stedet ud i tyktarmen og giver hurtig, vandig og ofte gul afføring. Det er mere almindeligt efter fjernelse af galdeblæren og ved Crohns sygdom. Da genindtagelse af mad udløser en stor galdeudskillelse, kan dette mønster blive tydeligt, når en faste slutter.

Infektion og inflammatorisk tarmsygdom

En infektion, der er opstået før eller under fasten, vil give diarré uanset hvad du spiser, og er ofte ledsaget af feber eller opkastning. Inflammatorisk tarmsygdom forårsager vedvarende betændelse i tarmvæggen. Læger kan bestille en fækal calprotectin-test for at skelne betændelse fra en funktionel årsag, og kan også anmode om en komplet blodtælling.

Mønster du bemærkerHvad det typisk peger påFornuftig næste skridt
En løs afføring efter et stort eller fedtrigt måltid, derefter normaltGastrokolisk refleks som reaktion på mængde og fedtIngen handling nødvendig; notér hvad og hvor meget du spiste
Løs afføring hver gang du bryder en faste, uanset hvad du spiserTarmmotilitet og galdetiming, nogle gange en underliggende følsomhedFør en symptom- og maddagbog, og tal med din læge om det
Symptomer knyttet til én fødevaregruppe, f.eks. mejeriprodukter eller hvedeEn intolerance eller cøliaki, som fasten har afsløretSpørg din læge, inden du skærer fødevarer ud, da testning kræver, at de er til stede
Akut, vandig, gul afføring, ofte efter fjernelse af galdeblærenMulig galdesyrediarreBed om en lægelig vurdering; der findes specifikke undersøgelser
Diarre med smerter, blod, feber eller vægttabInfektion, inflammatorisk tarmsygdom eller en anden årsag, der kræver udredningKontakt en læge hurtigt – vent ikke på, at det går over af sig selv
Symptomer efter langvarig eller alvorlig fødevarerestriktionMuligt reernæringssyndrom – en medicinsk nødsituationSøg lægehjælp, inden du spiser mere; se boksen nedenfor

Reernæringssyndrom: når det at begynde at spise igen kræver medicinsk overvågning

Reernæringssyndrom er en alvorlig og potentielt dødelig komplikation ved at begynde at spise igen efter langvarig eller alvorlig fødevarerestriktion. Det er ikke en fordøjelsesforstyrrelse. Det er en medicinsk nødsituation.

Når kroppen har manglet tilstrækkelig ernæring, er lagrene af fosfat, kalium og magnesium udtømt – selv hvis blodværdierne ser normale ud. Genindføring af mad hæver blodsukkeret, insulin stiger som reaktion, og insulin driver fosfat og kalium hurtigt ind i cellerne. Blodniveauerne kan derefter falde så meget, at det medfører forstyrrelser i hjerterytmen, vejrtrækningsbesvær, kramper, forvirring og hjertestop. Thiamin, et B-vitamin der bruges til at omsætte glukose, kan også løbe tør, med neurologiske konsekvenser til følge.

Kontakt en læge, inden du genoptager normal spisning – frem for at følge en webside – hvis noget af følgende gælder for dig: du har undværet tilstrækkelig mad i en længere periode; du har en meget lav kropsvægt eller har tabt dig utilsigtet; du har kastet op gentagne gange eller misbrugt afføringsmidler; du har en historik med en spiseforstyrrelse; du drikker alkohol i store mængder; eller du har en tilstand, der hæmmer optagelsen af næringsstoffer.

Kontrolleret reernæring indebærer blodprøver før og under genindføringen af mad, korrektion af lave elektrolytter, tilskud af thiamin og vitaminer samt gradvis genindføring af mad under opsyn. Enhver i denne situation bør kontakte sin læge eller tage på skadestuen frem for at håndtere det selv.

Fordi fosfat, kalium og magnesium er centrale i dette problem, overvåger kliniske teams dem nøje og måler fosforværdier og magnesiumniveauer gentagne gange i de første dage, hvor man begynder at spise igen.

For de fleste, der bryder et almindeligt dagligt faste, gælder denne risiko ikke. Den gælder ved langvarig eller alvorlig restriktion.

Hvad der generelt hjælper efter en faste

Dette er generelle principper, ikke en behandlingsplan, og de erstatter ikke rådgivning tilpasset dig.

At tage det roligt hjælper som regel mest. At spise det første måltid langsomt og stoppe, inden du føler dig meget mæt, reducerer den maveuddistension, der driver den gastrokoliske refleks. At dele et måltid op i en mindre første portion efterfulgt af mere senere fordeler belastningen.

Mildere madvalg tåles typisk bedre. Måltider med lavt fedtindhold og lavt indhold af koncentreret sukker stiller færre krav til galdeudskillelsen og til optagelsen. Meget krydrede retter, frugtsaft, sukkerfri slik og stærk kaffe er værd at bemærke, hvis symptomerne vender tilbage.

Væske er vigtigt hele vejen igennem, ikke kun når symptomerne opstår. Hvis du allerede har haft diarré, bliver det prioriteten at erstatte væske og salte, og der findes rehydreringsopløsninger til det formål; spørg en apoteker eller læge, hvilket produkt der passer til dig, frem for at gætte. Undgå at tage midler mod diarré uden rådgivning, da de ikke er egnede til alle årsager.

En kort oversigt over, hvad du spiste, hvor hurtigt og hvad der fulgte efter, er ofte mere afslørende end en enkelt ændring og giver en læge noget konkret at arbejde med. At forstå normal og unormal afføringskonsistens gør den oversigt mere nyttig.

Advarselstegn og hvornår du bør kontakte en læge

Kontakt straks en læge, eller søg akut hjælp, hvis diarréen ledsages af et af følgende:

  • blod i afføringen, eller afføring der er sort og tjæreagtig
  • svære eller tiltagende mavesmerter
  • feber
  • vedvarende opkastning eller manglende evne til at holde væske nede
  • tegn på dehydrering såsom svimmelhed, meget mørk urin eller ingen vandladning
  • diarré der varer mere end et par dage, eller som bliver ved med at vende tilbage
  • utilsigtet vægttab
  • symptomer hos et spædbarn, et lille barn, en ældre voksen, en gravid eller en person med et svækket immunsystem

Særskilt, og uden grund til bekymring: hvis mad, spisning eller faste er begyndt at føles belastende, eller sværere at styre end du ønsker, er det værd at tage op med din læge. Det er noget, mange taler med deres læge om, og en kvalificeret fagperson kan hjælpe.

AI DiagMe stiller ingen diagnoser og udelukker ingen tilstande; det kan kun en kliniker, der kan undersøge dig, gøre.

Seneste videnskabelige fremskridt inden for forståelsen af faste og fordøjelse

Resultaterne nedenfor præsenteres, som de er, uden nogen antydning af, at faste er eller ikke er tilrådeligt for dig.

Fordøjelsessymptomer under ramadan er som regel milde, og eksisterende tarmlidelser er den bedste forudsigelse af dem

Et tværsnitsstudie fra 2026 — en undersøgelse, der kortlægger en gruppe på ét bestemt tidspunkt — af 696 universitetsstuderende i Palæstina målte mave-tarm-symptomer under ramadan ved hjælp af et standardiseret spørgeskema. De gennemsnitlige symptomscorer var milde. Den stærkeste forudsigelse var ikke fasten i sig selv, men at have en allerede eksisterende kronisk tarmlidelse. Specifikke vaner, herunder indtagelse af brød og søde sager ved aftensmåltidet samt at spise kort tid inden sengetid, var også forbundet med symptomer.

Hvad dette betyder for dig: hvis din mave reagerer dårligt, når du bryder en faste, er en underliggende lidelse en mere sandsynlig forklaring end fasteperioden. Et tværsnitsstudie viser sammenhænge, men kan ikke bevise årsagssammenhæng, og selvrapporterede symptomer er upræcise.

Fordøjelsesgener optræder i fastestudier, men den samlede forekomst af bivirkninger ligner kontrolgrupperne

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2024 – en undersøgelse, der samler resultater fra mange forsøg i ét samlet billede – kombinerede 15 randomiserede kontrollerede forsøg med 1.365 voksne. Forekomsten af bivirkninger som træthed og hovedpine samt andelen af deltagere, der afbrød forsøget, var ikke meningsfuldt forskellig mellem intermitterende faste og kontrolgrupperne. Svimmelhed forekom hyppigere i én undergruppe, men uden at nå statistisk signifikans.

Hvad det betyder for dig: under overvågede forhold gav fastemønstre ikke anledning til flere rapporterede bivirkninger end alternativerne. Forsøgene var kortvarige og inkluderede en bestemt population, så de siger ikke meget om personer med eksisterende fordøjelsessygdomme.

Konsensusretningslinjer understreger vigtigheden af at vurdere risikoen for reernæringssyndrom hos alle

I 2025 offentliggjorde Australasian Society of Parenteral and Enteral Nutrition konsensusudtalelser om reernæringssyndrom. Gruppen konkluderede, at egentligt reernæringssyndrom er sjældent, men at alle patienter, der påbegynder ernæring, bør vurderes for risikoen for at udvikle det. De anbefaler tilskud af thiamin og multivitaminer samt regelmæssig elektrolytovervågning til alle i risikogruppen, med korrektion af lave elektrolytniveauer i henhold til lokale protokoller.

Hvad det betyder for dig: den kliniske tilgang til risikoen for reernæringssyndrom er overvågning og korrektion – ikke at udskyde mad på ubestemt tid – og det hører hjemme i en medicinsk sammenhæng. Konsensusudtalelser afspejler eksperternes enighed, hvor forsøgsbaseret evidens er begrænset, så anbefalingerne kan ændre sig.

Tarmens mikrobiom ændrer sig under faste, men betydningen af disse ændringer er stadig uklar

En gennemgang fra 2026 sammenfatte humane studier om ramadanfaste og tarmens mikrobiom – det samfund af bakterier, der lever i fordøjelseskanalen. Studierne rapporterer ændringer i mikrobiel mangfoldighed og i artsbalancen i løbet af fastemåneden. Resultaterne var ikke ensartede, og forfatterne beskriver de foreslåede mekanismer, herunder effekter på håndteringen af galdesyrer, som hypotesegenererende snarere end veletablerede.

Hvad det betyder for dig: bakterierne i din tarm ser ud til at ændre sig, når spisemønstret ændres, hvilket er én mulig bidragende faktor til ændrede afføringsvaner. Studierne var for det meste små og observationelle, resultaterne var modstridende, og meget andet ændrer sig samtidig i løbet af en fastemåned.

Ordliste over vigtige begreber

BegrebDefinition
Gastrokolisk refleksDet automatiske signal fra en fyldt mave, der får tyktarmen til at bevæge sit indhold fremad, og som ofte skaber trang til at gå på toilettet efter et måltid.
GenernæringProcessen med at begynde at spise igen efter en periode med lille eller ingen madindtagelse.
ReernæringssyndromFarlige forstyrrelser i fosfat-, kalium- og magnesiumniveauerne, som kan opstå efter genindførelse af mad efter langvarig eller svær restriktion. En medicinsk nødsituation.
GaldesyrerStoffer produceret af leveren, oplagret i galdeblæren og frigivet til tarmen for at hjælpe med at fordøje fedt.
Galdesyre-diarréVandig diarré forårsaget af, at galdesyrer når tyktarmen i stedet for at blive genoptaget i tyndtarmen.
MotilitetDen koordinerede muskulære bevægelse, der skubber mad og væske gennem fordøjelseskanalen.
OsmoseVandets bevægelse mod en mere koncentreret opløsning – det er sådan, uabsorberet sukker trækker væske ind i tarmen.
SukkeralkoholerSødestoffer som sorbitol, mannitol og xylitol, der bruges i sukkerfrie produkter og optages dårligt af tarmen.
ElektrolytterSalte opløst i kroppens væsker, herunder natrium, kalium, magnesium og fosfat, som holder nerver, muskler og hjertet i gang.
TarmmikrobiometDet samfund af bakterier og andre mikrober, der lever i fordøjelseskanalen.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt at have diarré efter faste?

En enkelt løs afføring efter det første ordentlige måltid er almindeligt og sjældent grund til bekymring. Tarmen har arbejdet langsomt, og modtager så en stor mængde mad og en bølge af galde på én gang – og tyktarmen reagerer ved at sende tingene hurtigt videre. Det, der ikke er normalt, er diarré, der bliver ved uanset hvad du spiser, diarré ledsaget af smerter, blod eller feber, eller diarré efter en længere periode med meget lav madindtagelse. I de tilfælde bør du søge læge frem for at lade dig berolige af en hjemmeside.

Hvor længe varer diarré efter faste typisk?

Når årsagen blot er et stort måltid efter en pause, aftager symptomerne typisk inden for en dag, ofte efter en eller to løse afføringer. Hvis løs afføring varer mere end et par dage, vender tilbage hver gang du spiser, eller er ledsaget af opkastning, feber eller tegn på dehydrering, passer dette mønster ikke længere til en simpel refleksreaktion og bør undersøges. Vedvarende diarré indebærer også en reel risiko for tab af væske og salte, hvilket er den vigtigste grund til ikke blot at vente og se.

Hvad skal jeg spise, når jeg bryder en faste?

Der findes ingen universel opskrift, og denne artikel undlader bevidst at foreskrive én. Som generelle principper tåler de fleste en mindre første portion bedre end en stor, spist langsomt frem for hurtigt. Måltider med lavt fedtindhold og lavt indhold af koncentreret sukker har tendens til at falde bedre, fordi de stiller færre krav til galdeudskillelsen og optagelsen. Væske indtaget jævnt frem for i én stor mængde er som regel lettere for tarmen. Har du en medicinsk tilstand, tager faste lægemidler eller har begrænset din madindtagelse over en længere periode, bør du bede din læge eller en autoriseret diætist om råd tilpasset din situation frem for at følge generelle retningslinjer.

Hvorfor er mine afføringer gule efter faste?

Gul, løs og presserende afføring afspejler ofte hurtig tarmpassage: galde mørkner normalt afføringen, efterhånden som den bearbejdes undervejs, så når indholdet bevæger sig hurtigt, bevares gallens gulgrønne farve. Fedt, der ikke er blevet optaget, kan også lysne farven og gøre afføringen fedtet eller svær at skylle ud. En enkelt gul afføring efter et kraftigt måltid er som regel uden betydning. Et gentaget mønster, særligt efter fjernelse af galdeblæren, kan pege på galdesyrediarre eller et problem med fedtoptagelsen og er værd at tage op med en læge.

Jeg fik diarré efter ikke at have spist i en dag eller to. Hvad betyder det?

De samme mekanismer gælder, uanset om pausen i madindtagelsen var planlagt eller ej. En længere pause betyder generelt en langsommere tarm, en mere fyldt galdeblære og en kraftigere reaktion på det første måltid. Hvis du ikke spiste, fordi du var syg, kan en infektion være den underliggende årsag til både appetitløsheden og diarréen. Hvis du ikke spiste, fordi mad har været svært for dig, eller fordi dit indtag har været lavt i et stykke tid, bør du tale med en læge, inden du vender tilbage til normal kost, da den situation indebærer en anden og mere alvorlig risiko.

Hjælper probiotika mod diarré efter faste?

Evidensen for probiotika ved diarré er blandet og afhænger i høj grad af den specifikke stamme, dosen og den underliggende årsag. Der er ingen god evidens for, at de forebygger den almindelige refleksreaktion på et stort måltid efter faste. Nogle oplever dem som nyttige, og de fleste tåler dem godt, men de er ikke en erstatning for at finde ud af, hvorfor diarréen opstår. Hvis symptomerne er hyppige, bør du drøfte dem med din læge eller en farmaceut, inden du bruger penge på kosttilskud.

Kilder

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

Hvis din læge har undersøgt tilbagevendende diarré, kan dine resultater omfatte en elektrolytprofil, magnesium- og fosfatniveauer, cøliakiscreening eller en komplet blodtælling. Disse tal kan være svære at forstå på egen hånd. AI DiagMe forklarer, hvad hver enkelt markør måler, og hvad et resultat uden for referenceintervallet kan betyde – i et klart og forståeligt sprog. Det hjælper dig med at forstå din prøvesvar og forberede bedre spørgsmål til din læge; det stiller ikke diagnoser og erstatter ikke din læge.

Få dine resultater forklaret på få minutter

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart