Åbner i en ny fane

Hypotyreose (hypothyroidisme): symptomer, årsager, diagnose og behandling

Indholdsfortegnelse

Hypothyroidisme – symptomer, diagnose og effektiv behandling

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Hypotyreose, også kaldet en underaktiv skjoldbruskkirtel, opstår, når skjoldbruskkirtlen producerer for lidt skjoldbruskkirtelhormon i forhold til kroppens behov. Da disse hormoner styrer tempoet i dit stofskifte, bremser en mangel gradvist mange systemer på én gang – og det er netop derfor, de tidlige tegn er så lette at overse. Træthed, vægtøgning, kuldefølelse og nedtrykthed kan alle skyldes en skjoldbruskkirtel, der stille og roligt er holdt op med at følge med. Den gode nyhed er, at tilstanden er almindelig, kan måles med en simpel blodprøve og er meget behandlingsvenlig, når den først er opdaget. I denne artikel lærer du, hvad hypotyreose er, hvad der forårsager det, hvordan læger stiller diagnosen ud fra dine laboratorieresultater, og hvordan behandlingen genopretter balancen.

Hvad er hypotyreose?

Skjoldbruskkirtlen er en lille, sommerfugleformet kirtel nederst på halsen. Den producerer to primære hormoner – thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) – der transporteres med blodet og fortæller næsten alle celler, hvor hurtigt de skal arbejde. Disse hormoner påvirker din puls, kropstemperatur, fordøjelse, vægt og endda dit humør.

Ved hypotyreose kan kirtlen ikke frigive nok af disse hormoner, og kroppens kemiske processer sænker farten. Når problemet ligger i selve skjoldbruskkirtlen, kalder læger det primær hypotyreose, som udgør langt de fleste tilfælde. Sjældnere er kirtlen rask, men modtager for lidt stimulation fra hypofysen i hjernen – en tilstand, der kaldes central eller sekundær hypotyreose.

Hvor almindeligt er det?

En underaktiv skjoldbruskkirtel er en af de hyppigste hormonelle tilstande. Ifølge det amerikanske National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases har næsten 5 ud af 100 amerikanere på 12 år og derover en eller anden form for hypotyreose. Risikoen stiger med alderen og er flere gange højere hos kvinder end hos mænd, og det er netop derfor, der ofte anbefales en test, når typiske symptomer opstår.

Hvad forårsager hypotyreose?

De fleste tilfælde skyldes et problem i selve skjoldbruskkirtlen. I lande med tilstrækkeligt jod i kosten er den hyppigste enkeltårsag en autoimmun tilstand, men flere andre faktorer kan gøre kirtlen underaktiv.

Hashimotos thyroiditis

Ved Hashimotos thyreoiditis angriber immunsystemet ved en fejl skjoldbruskkirtlen og nedsætter gradvist dens evne til at producere hormoner. Denne langsomme skade efterlader ofte målbare immunmarkører i blodet. Når læger mistænker en autoimmun årsag, måler laboratoriet thyroidea-peroxidase-antistoffer (anti-TPO). Et positivt resultat er med til at forklare, hvorfor kirtlen svigter, og bekræfter, at processen er autoimmun.

Andre almindelige årsager

  • Skjoldbruskkirteloperationer, hvor en del af eller hele kirtlen fjernes.
  • Radioaktivt jod eller strålebehandling, der bruges til at behandle en overaktiv skjoldbruskkirtel eller kræft i hoved og hals.
  • Jodmangel eller jodoverskud – for lidt jod er en af de hyppigste årsager på verdensplan, mens et pludseligt overskud også kan forstyrre kirtlen.
  • Visse lægemidler, såsom lithium og nogle hjertemediciner eller kræftbehandlinger.
  • Ændringer i skjoldbruskkirtlen under og efter graviditet, som nogle gange går over af sig selv.
  • Sjældnere kan et problem med hypofysen sænke det signal, der når frem til skjoldbruskkirtlen.

Hvem er mest i risikogruppen?

Risikofaktorer omfatter at være kvinde, at være over 60 år, at have en familiehistorie med skjoldbruskkirtellidelser, at leve med en anden autoimmun sygdom samt tidligere skjoldbruskkirteloperation eller strålebehandling mod halsen. Kendskab til din personlige risiko hjælper dig og din læge med at afgøre, hvornår det giver mening at blive testet.

Symptomer på en underaktiv skjoldbruskkirtel

Fordi skjoldbruskkirtelhormonerne påvirker hele kroppen, er symptomerne på hypothyroidisme meget varierede og har tendens til at opstå langsomt over måneder eller år. Mange mennesker tilskriver de tidlige tegn stress, aldring eller et travlt liv. Tabellen nedenfor grupperer de mest almindelige klager efter den del af kroppen, de påvirker.

Del af kroppenAlmindelige tegn
Energi og stofskifteVedvarende træthed, uforklarlig vægtøgning, generel sløvhed
Temperatur og hudKuldefølelse, tør hud, sprødt hår og skøre negle
FordøjelseForstoppelse og oppustethed
Humør og tankerNedtrykthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt
Hjerte og kolesterolLangsom puls og forhøjet LDL- og totalkolesterol
Menstruation og fertilitetUregelmæssige eller kraftige menstruationer og besvær med at blive gravid

Intet enkelt symptom bekræfter diagnosen, og mange af disse tegn deles med andre tilstande som anæmi, depression eller simpel overbelastning. Det er præcis derfor, at læger baserer sig på blodprøver frem for symptomer alene, og hvorfor en uforklarlig kombination af disse klager er værd at undersøge nærmere.

Diagnose: de skjoldbruskkirtelprøver der er vigtige

At diagnosticere hypothyroidisme er et af de tydeligste eksempler på, hvor meget en laboratorieprøve kan afsløre. En læge starter med din sygehistorie og en fysisk undersøgelse og bekræfter derefter billedet med blodprøver. Diagnosen begynder næsten altid med en blodprøve, som læger kalder thyroideastimulerende hormon (TSH)-testen.

TSH er hypofysens besked til skjoldbruskkirtlen. Når kirtlen ikke holder trit, sender hypofysen et stærkere signal – så et forhøjet TSH er som regel det første tegn på en underaktiv skjoldbruskkirtel. For at se, hvor meget hormon skjoldbruskkirtlen faktisk frigiver, kombinerer læger dette resultat med en test, der måler frit thyroxin (frit T4). I udvalgte tilfælde måler laboratoriet også selve det aktive hormon, frit trijodthyronin (frit T3).

Sådan læser du din skjoldbruskkirtelprofil

At fortolke værdierne samlet giver et klarere billede end et enkelt tal alene. Tabellen nedenfor viser, hvad hver test måler, og hvordan mønsteret adskiller sig mellem udtalt hypothyroidisme og den mildere, tidlige form kaldet subklinisk hypothyroidisme.

SkjoldbruskkirteltestHvad den målerManifest hypothyroidismeSubklinisk hypothyroidisme
TSHHypofysens signal til skjoldbruskkirtlen om at arbejde hårdereHøjHøj
Fri T4Det vigtigste hormon, skjoldbruskkirtlen frigiver til blodetLavNormal
Frit T3Det aktive hormon, der driver stofskiftet i vævetLavt eller normaltNormalt i de fleste tilfælde
Anti-TPO-antistofferEt tegn på autoimmun (Hashimotos) skjoldbruskkirtelskadeOfte positivOfte positiv

Alle laboratoriesvar angiver også referenceværdier ved siden af dine tal. Disse værdier varierer lidt fra laboratorium til laboratorium, så en værdi, der ligger lige uden for området, er ikke altid et problem; sammenhæng og gentagne prøver er vigtige. Hvis du vil se typiske tal, forklarer en dedikeret guide, hvad der regnes som normale skjoldbruskkirtelniveauer.

Hvorfor mønsteret er vigtigt

Kombinationen af et højt TSH og et lavt frit T4 peger på åbenlys hypothyroidisme – den form, der normalt kræver behandling. Et højt TSH med et stadig normalt frit T4 tyder på subklinisk hypothyroidisme, et tidligt stadie, der ikke altid kræver medicin. Hvis anti-TPO-antistoffer er til stede, er en autoimmun årsag som Hashimotos sygdom den sandsynlige forklaring.

Behandling og opfølgning

Standardbehandlingen for hypothyroidisme er levothyroxin, en syntetisk udgave af det T4-hormon, din skjoldbruskkirtel ikke længere kan producere i tilstrækkelig mængde. Det tages som en daglig tablet og bringer hormonniveauerne tilbage til det normale – og for de fleste fjerner det symptomerne fuldstændigt.

Sådan tages levothyroxin

Levothyroxin virker bedst på tom mave, typisk 30 til 60 minutter før morgenmad, taget med vand. Kaffe, calcium- og jerntilskud samt visse andre lægemidler kan hæmme optagelsen, så tidspunkt og regelmæssighed er vigtige. Dosen er individuel: den afhænger af din vægt, alder, årsagen til din hypothyroidisme og eventuelle andre helbredstilstande.

Opfølgende blodprøver

Da den rette dosis fastlægges gradvist, kontrollerer din læge dit TSH ca. 6 til 8 uger efter opstart eller ændring af behandlingen, og derefter sjældnere, når dine værdier er stabile. De fleste tager levothyroxin resten af livet, men den daglige rutine er enkel, og medicinen er sikker, når den overvåges. Regelmæssig opfølgning er det, der holder behandlingen på rette spor og holder dine symptomer i skak.

Hvorfor behandling er vigtig

Hvis hypotyreose ikke behandles, vil nedgangen forværres gradvist. Over måneder og år kan det hæve kolesterol og blodtryk, belaste hjertet og forværre humør, koncentration og frugtbarhed. Under graviditet kan en ubehandlet underaktiv skjoldbruskkirtel påvirke både mor og barn. I de mest alvorlige tilfælde, ved meget svær og længe forsømt sygdom, kan der opstå en sjælden tilstand kaldet myxødem, med ekstrem træthed, fald i kropstemperaturen og forvirring. Det opmuntrende er, at disse konsekvenser i høj grad kan forebygges: at finde den rette dosis tidligt og kontrollere den regelmæssigt forhindrer tilstanden i at nå dette stadie for langt de fleste mennesker.

Hypotyreose, kolesterol og dit hjerte

En langsom skjoldbruskkirtel giver ikke kun træthed – den ændrer også din blodkemi. Når stofskiftet sænkes, renser kroppen fedt fra blodet mindre effektivt, og over tid kan en ubehandlet underaktiv skjoldbruskkirtel medføre højt kolesterol. Læger kombinerer derfor ofte skjoldbruskkirteltests med en fuld lipidpanel, og de holder øje med det såkaldte dårlige kolesterol, eller LDL-kolesterol. For hurtigt at vurdere hjerterisikoen beregner nogle læger også et kolesterolforhold. Det opmuntrende er, at normalisering af skjoldbruskkirtelniveauerne ofte forbedrer disse værdier – endnu en grund til at behandle og overvåge tilstanden korrekt.

Seneste videnskabelige fremskridt

Behandling af skjoldbruskkirtlen er et aktivt forskningsfelt, og nyere studier præciserer, hvem der har gavn af behandling, og hvordan den bedst tilpasses. Her er, hvad den nyeste forskning viser – i klart sprog.

Subklinisk hypotyreose: hvornår behandling hjælper

En gennemgang i JAMA fra 2025 og en metaanalyse fra 2024 om subklinisk hypotyreose – det milde stadie, hvor TSH er forhøjet, men frit T4 stadig er normalt – peger i samme retning: rutinemæssig hormonbehandling forbedrer ikke pålideligt hverdagssymptomerne hos personer, hvis TSH kun er let forhøjet. Billedet er anderledes for dem, der forsøger at blive gravide eller allerede er gravide, hvor det ser ud til at være vigtigere at korrigere et grænseværdigt resultat. Hvad det betyder for dig: en enkelt let unormal TSH-værdi betyder ikke automatisk livslang medicinering – beslutningen afhænger af dine præcise værdier, dine symptomer og din livssituation.

At finde den rette dosis og sikre korrekt optagelse

En gennemgang fra 2025 af absorptionsproblemer med levothyroxin fremhæver, hvordan mad, kaffe og kosttilskud som jern og calcium, samt visse fordøjelsessygdomme, kan forhindre tabletten i at blive optaget korrekt. Separat forskning i konsekvenserne af utilstrækkelig behandling viser, at en for lav dosis efterlader folk med vedvarende træthed og forhøjet kolesterol. Hvad det betyder for dig: at tage tabletten konsekvent på tom mave og holde dig til opfølgende blodprøver gør mere for dit helbred end nogen særlig specialkost.

Kombinationsbehandling med T4 og T3

De fleste har det godt med behandling med kun T4, men et mindretal gør ikke. En oversigt fra 2024 over nye behandlingsformer og et lille forsøg fra 2025 undersøger på ny, om tilsætning af en lav dosis T3 (liotyroni, det aktive hormon) hjælper denne gruppe. De tidlige resultater er lovende, men stadig foreløbige, hvilket betyder, at der er behov for større studier, før det bliver standardanbefaling. Hvad det betyder for dig: hvis du stadig føler dig dårlig på trods af normale blodprøveresultater, er det værd at drøfte mulighederne med din læge, mens du er klar over, at kombinationsbehandling endnu ikke er en dokumenteret løsning for alle.

Behandling tilpasset dine mål

Et studie fra 2024 om patientpræferencer viste, at mange mennesker sætter pris på at være involveret i beslutninger og vurderer succes ud fra, hvordan de har det – ikke kun ud fra et tal på en laboratorieprøve. Hvad det betyder for dig: det er helt rimeligt at fortælle din læge, hvad der betyder mest for dig, hvad enten det er energi, vægt eller blot ro i sindet.

Skjoldbruskkirtlens sundhed under graviditet

En samlet analyse fra 2025 af skjoldbruskkirtlens funktion under graviditet forbandt skjoldbruskkirtelproblemer og skjoldbruskkirtelantistoffer med en øget risiko for komplikationer som svangerskabsdiabetes, en form for diabetes der opstår under graviditeten. Hvad det betyder for dig: hvis du er gravid eller planlægger at blive det, så spørg, om test af skjoldbruskkirtlen bør indgå i dine kontroller, da dine behov ofte ændrer sig under graviditeten.

At leve med hypothyroidisme

Med den rette dosis og regelmæssig kontrol lever langt de fleste med hypothyroidisme et fuldt og sundt liv. Ud over at tage din medicin som foreskrevet hjælper et par hverdagsvaner.

  • Tag levothyroxin på samme tidspunkt hver dag, adskilt fra mad og andre kosttilskud.
  • Hold dine opfølgningsaftaler, så din dosis forbliver tilpasset dine behov.
  • Spis en varieret kost med tilstrækkeligt jod; der er ingen grund til ekstreme skjoldbruskkirteldiæter.
  • Fortæl enhver ny læge om din tilstand, da visse lægemidler og graviditet kan ændre din dosis.
  • Hold dig aktiv, da regelmæssig bevægelse understøtter energi, humør og en stabil vægt.

Hvornår skal du kontakte en læge

Tal med en sundhedsprofessionel, hvis du bemærker noget af følgende:

  • Vedvarende træthed, vægtøgning eller kuldefølelse uden klar forklaring.
  • Tør hud, tyndere hår, forstoppelse eller nedtrykthed, der varer ved i uger.
  • En kendt skjoldbruskkirtellidelse med nye eller forværrede symptomer.
  • Planlægning af graviditet, eller allerede gravid, hvis du har risikofaktorer for skjoldbruskkirtelproblemer.
  • Du tager levothyroxin og føler dig stadig utilpas på trods af behandlingen.

Søg akut lægehjælp ved sjældne, men alvorlige advarselstegn som ekstrem søvnighed, forvirring eller en følelse af at fryse meget, hvilket kan tyde på en alvorligt underbehandlet sygdom.

Ordliste

BegrebDefinition
HypothyroidismeEn underaktiv skjoldbruskkirtel, der producerer for lidt skjoldbruskkirtelhormon og dermed sænker kroppens stofskifte.
Thyroideastimulerende hormon (TSH)Et hypofysehormon, der fortæller skjoldbruskkirtlen, hvor meget hormon den skal producere; det stiger, når skjoldbruskkirtlen er underaktiv.
Frit thyroxin (frit T4)Det vigtigste hormon, skjoldbruskkirtlen frigiver til blodet; det falder ved udtalt hypothyroidisme.
Frit trijodthyronin (frit T3)Det aktive skjoldbruskkirtelhormon, der driver stofskiftet inde i vævene.
LevothyroxinEn syntetisk form af T4, der tages som en daglig tablet for at erstatte det manglende skjoldbruskkirtelhormon.
Hashimotos thyroiditisEn autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen; den hyppigste årsag til hypothyroidisme.
Anti-TPO-antistofferImmunproteiner mod thyroidperoxidase; deres tilstedeværelse peger på autoimmun skjoldbruskkirtellidelse.
Subklinisk hypothyroidismeEt mildt, tidligt stadie, hvor TSH er forhøjet, men frit T4 stadig er inden for normalområdet.
MyxødemSvær, langvarigt ubehandlet hypothyroidisme præget af hævelse og en farlig nedgang i kroppens funktioner.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er de første symptomer på hypothyroidisme?

De tidlige symptomer er lette at overse, fordi de udvikler sig langsomt. De mest almindelige er vedvarende træthed, uforklarlig vægtøgning, en følelse af kulde når andre har det godt, tør hud og forstoppelse. Nogle oplever også nedtrykthed, koncentrationsbesvær eller kraftigere menstruationer. Da disse tegn overlapper med mange andre tilstande, er en blodprøve den eneste måde at bekræfte en underaktiv skjoldbruskkirtel på.

Hvad forårsager en underaktiv skjoldbruskkirtel?

I lande med tilstrækkeligt jod i kosten er den hyppigste årsag Hashimotos thyroiditis, en autoimmun tilstand, hvor immunsystemet angriber skjoldbruskkirtlen. Andre årsager omfatter operation på skjoldbruskkirtlen, radioaktivt jod eller strålebehandling, visse lægemidler og jodmangel eller -overskud. Sjældnere kan et problem med hypofysen nedsætte signalet til skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtelforandringer i forbindelse med graviditet kan også give en midlertidig form.

Hvad er den vigtigste behandling for hypothyroidisme?

Standardbehandlingen er levothyroxin, en syntetisk form af T4-hormonet. Det tages som en tablet én gang dagligt på tom mave og erstatter det hormon, din skjoldbruskkirtel ikke længere kan producere. Dosen tilpasses dig og justeres ved hjælp af opfølgende TSH-blodprøver, indtil dine værdier er stabile – herefter føler de fleste sig som sig selv igen.

Kan hypothyroidisme helbredes?

I de fleste tilfælde er hypothyroidisme en langvarig tilstand frem for noget, der kan helbredes, især når den skyldes Hashimotos sygdom eller en operation på skjoldbruskkirtlen. Den er dog meget håndterbar: daglig levothyroxin holder hormonniveauet normalt. Nogle tilfælde, der er forbundet med graviditet, visse lægemidler eller en midlertidig betændelse i skjoldbruskkirtlen, kan bedres af sig selv over tid.

Kan hypothyroidisme føre til vægtøgning?

En underaktiv skjoldbruskkirtel sænker stofskiftet, hvilket kan føre til en beskeden vægtøgning og en vis væskeophobning. Stigningen er typisk på få kilo frem for en dramatisk ændring, og behandling kan ofte vende en del af den. Vægt, der ikke reagerer, når dit skjoldbruskkirtelniveau er korrigeret, skyldes som regel andre årsager, som det er værd at drøfte med din læge.

Er der fødevarer, man bør undgå ved hypothyroidisme?

Der er ingen streng liste over forbudte fødevarer. Meget store mængder rå strumafremkaldende grøntsager, såsom kål eller soja, kan i teorien forstyrre skjoldbruskkirtlen, men normale portioner er helt fine. Det vigtigste kostmæssige punkt er timing: tag levothyroxin på tom mave og hold det adskilt fra kaffe, calcium og jern, som nedsætter optagelsen.

Kilder

  • National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK) — Hypothyroidism (Underactive Thyroid) — niddk.nih.gov
  • Mayo Clinic — Hypothyroidism (underactive thyroid): Symptoms and causes — mayoclinic.org
  • American Thyroid Association — Hypothyroidism — thyroid.org
  • JAMA (2025) — Hypothyroidism: A Review — doi.org/10.1001/jama.2025.13559
  • Thyroid (2024) — Effects of Levothyroxine Treatment on Fertility and Pregnancy Outcomes in Subclinical Hypothyroidism: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials — doi.org/10.1089/thy.2023.0546
  • Annual Review of Medicine (2024) — Emerging Therapies in Hypothyroidism — doi.org/10.1146/annurev-med-060622-101007
  • Frontiers in Endocrinology (2025) — A feasibility double-blind trial of levothyroxine versus levothyroxine-liothyronine in postsurgical hypothyroidism — doi.org/10.3389/fendo.2025.1522753
  • The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism (2024) — Treatment Preferences in Patients With Hypothyroidism — doi.org/10.1210/clinem/dgae651
  • Medicina (2025) — Challenges in the Treatment of Hypothyroidism: Malabsorption and Pseudo-Malabsorption of Levothyroxine — pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41109285
  • The Lancet Diabetes and Endocrinology (2025) — Association of gestational thyroid function and thyroid autoimmunity with gestational diabetes: a systematic review and individual participant meta-analysis — doi.org/10.1016/S2213-8587(25)00068-3
  • Endocrine (2023) — Consequences of undertreatment of hypothyroidism — doi.org/10.1007/s12020-023-03460-1

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

At forstå dine TSH-, frit T4- og skjoldbruskkirtelantistofværdier er centralt i håndteringen af hypothyroidisme, men en side fyldt med tal og referenceværdier kan være svær at gennemskue på egen hånd. AI DiagMe læser din laboratorierapport og forklarer, hvad hver enkelt skjoldbruskkirtelværdi betyder i et klart og forståeligt sprog, så du kan møde op til din konsultation bedre forberedt. Tjenesten er udviklet til at hjælpe dig med at forstå dine resultater – ikke til at stille en diagnose – og den erstatter aldrig din læges råd.

Få dine resultater forklaret på få minutter

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart