Åbner i en ny fane

ALAT: normalværdi, årsager til forhøjet ALAT og næste skridt

Indholdsfortegnelse

ALT-leverenzym: niveauer, betydning, årsager og normalværdier

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

Dit ALT-niveau er et af de mest almindelige tal på en leverblodprøve, og det kan være bekymrende at se det markeret som forhøjet. ALT, som er en forkortelse for alaninaminotransferase, er et enzym, der primært befinder sig inde i levercellerne, så mængden i dit blod giver et nyttigt indblik i, hvordan din lever har det. Den beroligende nyhed er, at et let forhøjet resultat er almindeligt og typisk følges op roligt frem for at blive behandlet som en nødsituation. I denne artikel lærer du, hvad ALT er, hvad der regnes som et normalt niveau, hvad et højt eller lavt resultat kan betyde, hvordan ALT adskiller sig fra AST, og hvad fornuftige næste skridt ser ud, hvis dit resultat viser sig at være forhøjet.

Hvad ALT-niveauer måler

Enzymet bag tallet

Alaninaminotransferase er et enzym – et protein, der fremskynder en bestemt kemisk reaktion. Inde i levercellerne hjælper ALT med at omdanne en byggesten fra protein til energi, som leveren kan bruge. Fordi dette enzym er koncentreret i leveren, betragter læger det som en af de mere leverspecifikke markører på en blodprøve. Mindre mængder findes også i nyrerne og musklerne, men leveren er det sted, hvor størstedelen af dit ALT er lagret.

Hvorfor ALT siver ud i blodet

Når levercellerne er raske, slipper kun en lille mængde ALT ud i blodbanen, så blodniveauet forbliver lavt. Når disse celler er belastede, betændte eller beskadigede, frigiver de mere ALT, og niveauet i dit blod stiger. Derfor tolkes et højt resultat som et tegn på mulig levercelleskade snarere end en diagnose i sig selv. For en letforståelig gennemgang af testen forklarer det amerikanske nationale bibliotek for medicin ALT-blodprøven.

Normale ALT-værdier og hvorfor de varierer

De fleste laboratorier angiver et referenceinterval for ALT på ca. 7 til 55 enheder per liter (U/L) ifølge Mayo Clinic, selvom nogle laboratorier bruger en øvre grænse tættere på 45 U/L. Den præcise grænseværdi afhænger af det udstyr og de metoder, hvert laboratorium anvender, så det tal, der er trykt på din egen prøveseddel, er det, der betyder mest. Sammenlign altid dit resultat med det referenceinterval, der er angivet på den pågældende laboratorieseddel, frem for et tal fra et andet sted.

Hvordan køn, alder og kropsstørrelse påvirker tallet

ALT er ikke det samme for alle. Mænd har i gennemsnit en tendens til at have lidt højere værdier end kvinder, og resultaterne kan ændre sig med alderen og kropsstørrelsen. Nogle eksperter mener, at de traditionelle grænseværdier er for generøse, og at en reel sund øvre grænse ligger lavere – omkring 30 U/L for mænd og ca. 19 U/L for kvinder. Da AST normalt vises lige ved siden af ALT på prøvesedlen, er det også nyttigt at forstå AST referenceværdier.

Det er også nyttigt at huske, at ethvert ALT-resultat er et øjebliksbillede. En enkelt måling afspejler den dag, den blev taget, så en kortvarig stigning efter hård træning, en weekend med mere alkohol end sædvanligt eller en forbigående infektion kan forsvinde ved en ny test. Det er én af grundene til, at læger lægger mere vægt på en tendens på tværs af flere resultater end på en enkelt isoleret værdi – og til, at de sjældent handler på én grænseværdi uden at tjekke den igen.

Hvad en høj ALT betyder, og hvad der typisk forårsager det

En høj ALT fortæller dig, at levercellerne frigiver mere enzym end normalt, men det afslører ikke i sig selv årsagen. Læger vurderer størrelsen af stigningen, mønstret i andre levermarkører, dine symptomer og din sygehistorie samlet. Tabellen nedenfor viser, hvordan klinikere typisk tænker om forskellige niveauer. Brug den som en generel vejledning frem for et selvdiagnostisk redskab, da grænseværdierne varierer fra laboratorium til laboratorium.

ALT-resultatHvad det ofte afspejlerTypisk næste skridt
Inden for referenceværdierne (ca. 7 til 55 U/L)Lille mængde enzym, der lækker fra leveren; normalt ingen aktiv leverbelastningOftest ingen handling; periodiske kontroller, hvis du har risikofaktorer
Let forhøjet (op til ca. 3 gange den øvre grænse)Oftest fedtlever (MASLD), alkohol, medicin eller en nylig infektionGentag testen; gennemgå alkoholforbrug, medicin og metabolisk helbred
Moderat til markant forhøjet (ca. 3 til 10 gange)Aktiv betændelse, f.eks. viral, lægemiddelinduceret eller autoimmun hepatitisHurtig lægelig vurdering med yderligere blodprøver eller billeddiagnostik
Meget høj (mere end 10 gange, op i hundredvis eller tusindvis)Akut leverskade forårsaget af virus, giftstoffer, visse overdoser eller nedsat blodgennemstrømningAkut lægelig vurdering, nogle gange samme dag

Metabolisk dysfunktionsrelateret steatotisk leversygdom (MASLD)

Den hyppigste årsag til en let forhøjet ALT i mange lande er fedtlever, som nu kaldes metabolisk dysfunktionsassocieret steatotisk leversygdom, eller MASLD. Det er det nuværende navn for det, der tidligere hed non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), omdøbt i 2023 for at afspejle den tætte sammenhæng med metabolisk helbred. Ekstra fedt, der oplagres i levercellerne, kan holde ALT let forhøjet i årevis, ofte uden nogen symptomer. Det er tæt forbundet med overvægt, type 2-diabetes og unormalt kolesterol. Fedtlever er udbredt: sundhedsmyndigheder anslår, at det rammer ca. én ud af fire voksne i USA, hvilket er en del af forklaringen på, hvorfor en let forhøjet ALT er et så hyppigt fund ved rutinemæssige blodprøver.

Viral hepatitis B og C

Infektion med hepatitis B- eller hepatitis C-virus betænder leveren og kan få ALT til at stige, nogle gange i årevis inden symptomerne viser sig. Screeningsblodprøver kan identificere disse infektioner tidligt, når behandlingen virker bedst. For at undersøge for én almindelig viral årsag bestiller læger hepatitis B-overfladeantigentest, og for at undersøge for den anden bruger de hepatitis C-antistoftest.

Alkohol, medicin og muskelskade

Regelmæssigt stort alkoholforbrug irriterer leveren og hæver dens enzymer. Flere lægemidler kan gøre det samme, herunder visse kolesterolsænkende midler, bestemte antibiotika, anfaldshæmmende medicin og høje doser paracetamol. Da ALT også findes i muskler, kan intens motion eller en muskelskade få det til at stige en smule uden nogen leverproblemer overhovedet. Din læge vil normalt gennemgå dine recepter, kosttilskud og nylige aktiviteter, inden der bestilles flere prøver.

Jernoverskud og andre årsager

Mindre almindelige årsager omfatter hæmokromatose, en arvelig tilstand, hvor kroppen optager og lagrer for meget jern, samt autoimmun hepatitis og problemer med galdevejene. Når jernoverskud mistænkes, er det værd at forstå hæmokromatose og dens behandling. Dit behandlingsteam kan også bestille blodprøver for jern for at se, hvor meget jern din krop lagrer.

Hvad en lav ALT kan betyde

En lav ALT er sjældent grund til bekymring. Meget lave værdier kan blot afspejle normal variation, høj alder eller lave niveauer af vitamin B6, som enzymet har brug for for at fungere. Noget forskning forbinder en vedvarende lav ALT med skrøbelighed og nedsat muskelmasse hos ældre voksne, men dette er fortsat et område under løbende undersøgelse snarere end en grund til alarm. Hvis din ALT er lav og du har det godt, kræver det normalt ingen specifik handling ud over rutinemæssig opfølgning hos din læge. Som med et højt resultat læses en lav ALT i sammenhæng med resten af din blodprøvepanel, fordi målet altid er det samlede mønster snarere end et enkelt enzym. I praksis er medicinske beslutninger næsten aldrig afhængige af en lav ALT alene.

ALT vs. AST og AST/ALT-forholdet

ALT rapporteres ofte ved siden af et beslægtet enzym, aspartataminotransferase (AST). Begge stiger, når leverceller er beskadiget, men AST er mindre specifikt, fordi det også stammer fra hjertet og musklerne. At sammenligne de to kan pege mod en årsag, og derfor afvejer klinikere ofte AST/ALT-forholdet og dets fortolkning. Tabellen nedenfor opsummerer, hvordan de to enzymer adskiller sig, og hvad deres mønster kan tyde på.

EgenskabALTAST
Primær kilde i kroppenPrimært levercellerLever, plus hjerte og skeletmuskulatur
Hvor leverspecifik den erRet specifik for leverenMindre specifik; stiger også ved muskel- eller hjerteskade
Typisk mønster ved fedtlever (MASLD)Ofte højere end ASTNormalt lavere end ALT
Typisk mønster ved alkoholrelateret leverskadeLavere end ASTOfte ca. det dobbelte af ALT eller mere
Sådan bruges de sammenUdgør grundlaget for leverpaneletKombineres med ALT til at beregne AST/ALT-forholdet (De Ritis-ratio)

Hvornår ALT måles, og hvordan man læser resultatet i sammenhæng

ALT måles næsten aldrig alene. Den indgår i et leverpanel – en gruppe blodprøver, der læses samlet for at give et mere fuldstændigt billede. Fordi en enkelt markør kan være misvisende, måler panelet også AST, alkalisk fosfatase, bilirubin og albumin, og vores supplerende guide forklarer den fulde leverfunktionsprofil.

At læse disse markører samlet hjælper med at skelne en harmløs udsving fra en betydningsfuld tendens. Et enkelt mildt forhøjet resultat kontrolleres ofte blot igen efter et par uger, mens et stabilt mønster på tværs af flere markører vejleder om, hvad der bør ske som næste skridt. Din læge vurderer også dine symptomer, medicin og personlige sygehistorie i sammenhæng med tallene.

Sådan tages ALT-prøven

Måling af ALT kræver kun en almindelig blodprøve, som typisk tages fra en blodåre i armen i forbindelse med rutinemæssig blodprøvetagning. De fleste behøver ikke at faste specifikt til ALT-testen, selvom det bredere panel, den indgår i, kan have egne anvisninger – følg derfor de retningslinjer, din klinik anbefaler. Svarene er typisk klar inden for en til to dage. Din læge læser dem derefter samlet med resten af panelet – ikke isoleret – inden vedkommende forklarer, hvad mønsteret betyder for dig, og om det er relevant at gentage prøven.

Næste skridt, hvis din ALT er forhøjet

En enkelt mildt forhøjet ALT er almindeligt og håndteres normalt med tålmodighed – ikke panik. Det mest nyttige første skridt er ofte at gentage prøven efter et par uger, da niveauerne naturligt svinger. Din læge kan gennemgå dit alkoholforbrug, din medicin og dit metaboliske helbred og kan anbefale gradvist vægttab og mere motion, hvis fedtlever ser sandsynlig ud. Hvis livsstil er årsagen, gennemgår vores supplerende guide praktiske måder at sænke ALT-niveauet på.

Det er også en god idé at gemme kopier af dine prøvesvar. En oversigt over din ALT over flere måneder giver dig og din læge mulighed for at se, om tallet er stabilt, faldende eller langsomt stigende – hvilket ofte betyder mere end en enkelt prøve. Tag den historik med til din næste konsultation, sammen med en liste over din medicin og dine kosttilskud.

Hvornår skal du kontakte en læge

Kontakt en sundhedsprofessionel hurtigt, hvis en forhøjet ALT ledsages af et af følgende:

  • Gulfarvning af hud eller øjne (gulsot)
  • Mørk urin eller lys afføring
  • Smerter eller hævelse i den øvre højre side af maven
  • Uforklarlig kvalme, opkastning eller appetitløshed
  • Let ved at få blå mærker, forvirring eller svær træthed
  • En kendt overdosis af et lægemiddel som paracetamol, hvilket er en medicinsk nødsituation

Disse symptomer tyder på, at leveren muligvis har brug for akut opmærksomhed, og man bør ikke vente på en rutinekonsultation.

Seneste videnskabelige fremskridt

Forskning i ALAT bidrager løbende til at nuancere, hvordan læger tolker værdien. Resultaterne nedenfor stammer fra nyere fagfællebedømte studier indekseret i PubMed og præsenteres her i et letforståeligt sprog, med de fulde referencer i kildeafsnittet.

Hvad betyder “normalt” egentlig?

En gennemgang fra 2024 i World Journal of Gastroenterology argumenterede for, at en værdi i den høje ende af normalområdet – hvis den forbliver der over tid – kan være et tidligt tegn på fedtlever (MASLD, det nuværende navn for fedtrelateret leversygdom). Forfatterne bemærker, at den sundeste øvre grænse muligvis er lavere end den klassiske grænseværdi – tættere på 30 U/L for mænd og 19 U/L for kvinder. Hvad det betyder for dig: en værdi, der er mærket normal, men ligger tæt på toppen, kan stadig være værd at kontrollere igen, især hvis du har metaboliske risikofaktorer som overvægt eller forhøjet blodsukker.

ALAT og ASAT set i sammenhæng

Et amerikansk studie fra 2024, der analyserede en stor national sundhedsundersøgelse, fandt, at når ALAT er høj i forhold til ASAT, er mønsteret forbundet med en større risiko for og sværhedsgrad af fedtlever. Hvad det betyder for dig: forholdet mellem de to enzymer kan være mere informativt end hver enkelt værdi for sig, hvilket er én af grundene til, at læger sjældent vurderer ALAT isoleret.

Hvordan livsstil påvirker værdien

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2025 (et studie, der samler resultaterne fra mange forsøg) i BMC Medicine rapporterede, at en middelhavsinspireret kost og regelmæssig motion moderat sænker ALAT hos personer med fedtlever. Hvad det betyder for dig: sunde hverdagsvaner, der holdes ved over tid, kan trække ALAT i den rigtige retning – sideløbende med den behandling, din læge anbefaler.

En bemærkning om kosttilskud

En Cochrane-gennemgang fra 2024 – en type evidensopsummering af høj kvalitet – fandt, at E-vitamin sandsynligvis sænker ALAT og ASAT en smule ved fedtlever, men det er stadig uklart, om det fører til færre alvorlige leverproblemer på sigt. Hvad det betyder for dig: en lavere ALAT-værdi er beroligende, men den underliggende årsag er stadig det vigtigste, og ethvert kosttilskud bør drøftes med din læge frem for at blive startet på egen hånd.

Ordliste over vigtige begreber

BegrebDefinition
Alaninaminotransferase (ALT)Et leverenzym, der lækker ud i blodet, når leverceller er belastede eller beskadigede, hvilket gør det til en vigtig markør for leverens sundhed.
Aspartataminotransferase (AST)Et beslægtet enzym, der findes i lever, hjerte og muskler; aflæses sammen med ALT i en leverprofil.
Leverfunktionsprøver (LFT)En gruppe blodprøver, herunder ALT og AST, der tilsammen viser, hvordan leveren fungerer.
Metabolisk dysfunktionsrelateret steatotisk leversygdom (MASLD)Det nuværende navn for fedtlever forbundet med metabolisk sundhed, tidligere kaldet ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD).
SteatoseDet medicinske udtryk for en ophobning af fedt inde i celler, som f.eks. det fedt, der lagres i leveren ved MASLD.
CirroseFremskreden ardannelse i leveren, som kan opstå efter langvarig betændelse eller skade.
Øvre normalgrænse (ULN)Den højeste værdi, et laboratorium anser som normal for en prøve; resultater over denne grænse markeres som forhøjede.
De Ritis-ratioForholdet mellem AST og ALT, der bruges til at pege på årsagen til en leverskade.
HepatocytEn levercelle; hepatocytter indeholder størstedelen af kroppens ALT.
HæmokromatoseEn arvelig tilstand, hvor kroppen lagrer for meget jern, hvilket over tid kan skade leveren.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg bekymre mig om mine ALT-værdier?

En let forhøjet ALT – op til cirka to eller tre gange den øvre normalgrænse – er almindeligt og bliver typisk kontrolleret igen frem for behandlet som en nødsituation. Det bliver mere bekymrende, når værdien er meget høj, når den fortsætter med at stige ved gentagne prøver, eller når den optræder sammen med gulsot, mørk urin, mavesmerter eller svær træthed. Sammenhængen spiller også en rolle: risikofaktorer som stort alkoholforbrug, viral hepatitis eller stofskiftesygdomme øger prioriteten. Din læge vurderer tallet, tendensen og dine symptomer samlet, inden der besluttes, hvad der skal gøres.

Er en ALT på 70 eller 80 høj?

Sammenlignet med en typisk øvre normalgrænse på cirka 45 til 55 U/L er værdier på 70 eller 80 U/L let forhøjede. Alene i dette interval er sådanne værdier almindelige og skyldes ofte fedtlever, en nylig virusinfektion, alkohol, medicin eller endda hård motion. De er sjældent tegn på en nødsituation. Den sædvanlige fremgangsmåde er at gentage prøven efter et par uger og samtidig se på AST og andre levermarkører. Hvis værdien fortsætter med at stige, eller der opstår symptomer, vil din læge undersøge det nærmere.

Ændrer normale ALT-værdier sig med alder og køn?

Ja, til en vis grad. Mænd har generelt en lidt højere ALT end kvinder, og værdierne kan variere med alder og kropsstørrelse. Det er én af grundene til, at laboratorier angiver et referenceinterval frem for en enkelt ideel værdi, og til at nogle eksperter foreslår lavere sunde grænseværdier for kvinder end for mænd. Når du gennemgår dit resultat, bør du sammenligne det med det interval, der er angivet på din egen prøveseddel, og spørge din læge om, hvordan din alder, dit køn og din sygehistorie påvirker, hvad der er normalt for dig.

Hvilke lægemidler kan forhøje ALT-værdier?

Flere almindelige lægemidler kan forhøje ALT, som regel let og forbigående. Typiske eksempler er visse statiner mod forhøjet kolesterol, bestemte antibiotika, anfaldshæmmende medicin, visse antiinflammatoriske smertestillende midler samt højere doser af paracetamol. Nogle naturlægemidler og kosttilskud til bodybuilding kan også belaste leveren. Det betyder ikke, at du selv skal stoppe med at tage en ordineret medicin. Fortæl i stedet din læge om alt, hvad du tager – herunder kosttilskud – så de kan vurdere, om et lægemiddel sandsynligvis er årsagen, og om der er behov for ændringer eller kontrol.

Kan ALT være forhøjet uden leversygdom?

Ja. Fordi der findes små mængder ALT i muskler, kan intens motion, en muskelskade eller en intramuskulær injektion midlertidigt forhøje niveauet uden nogen leverproblemer. Nylig sygdom, visse lægemidler og normal daglig variation kan også påvirke det en smule. Det er præcis derfor, at et enkelt forhøjet resultat som regel gentages, inden der drages nogen konklusion. Hvis opfølgningstesten er normal, og du har det godt, kræver en kortvarig stigning ofte ingen yderligere handling ud over rutinemæssig overvågning.

Kan livsstilsændringer sænke et forhøjet ALT?

Ofte ja, når årsagen er fedtlever eller alkohol. Gradvist vægttab, mere fysisk aktivitet, en afbalanceret middelhavsinspireret kost og reduktion af alkohol kan sænke ALT over måneder. Det hjælper også at gennemgå medicin og kosttilskud med din læge. Slankekure er ikke målet; stabile, vedvarende vaner virker bedre og er mere skånsomme for leveren. Da et forhøjet ALT kan have flere årsager, bør livsstilsændringer kombineres med lægelig rådgivning, så den underliggende årsag identificeres og behandles korrekt.

Kilder

  • MedlinePlus, U.S. National Library of Medicine — ALT Blood Test, 2024 — medlineplus.gov
  • Mayo Clinic — Liver function tests, 2023 — mayoclinic.org
  • Cleveland Clinic — Liver Function Tests, 2022 — my.clevelandclinic.org
  • National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIH) — Definition and Facts of NAFLD and NASH, 2021 — niddk.nih.gov
  • Moyana TN — Metabolic dysfunction-associated steatotic liver disease: the question of long-term high-normal alanine aminotransferase as a screening test — World Journal of Gastroenterology, 2024 — doi.org/10.3748/wjg.v30.i42.4576
  • Xuan Y, Wu D, Zhang Q, et al. — Elevated ALT/AST ratio as a marker for NAFLD risk and severity: a cross-sectional analysis in the United States — Frontiers in Endocrinology, 2024 — doi.org/10.3389/fendo.2024.1457598
  • Artola Arita V, Castro Cabezas M, Beigrezaei S, et al. — Mediterranean diet, exercise, and their combination on body composition and liver outcomes in MASLD: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials — BMC Medicine, 2025 — doi.org/10.1186/s12916-025-04320-7
  • Wen H, Deng H, Yang L, et al. — E-vitamin til personer med non-alkoholisk fedtleversygdom — Cochrane Database of Systematic Reviews, 2024 — doi.org/10.1002/14651858.CD015033.pub2

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

ALT er blot én linje på en leverpanel, og en enkelt værdi fortæller sjældent hele historien. AI DiagMe hjælper dig med at forstå resultater som ALT, AST, GGT og bilirubin ved at omsætte dem til klare forklaringer i et letforståeligt sprog, som du kan tage med til din næste konsultation. Det er designet til at hjælpe dig med at forstå dine tal og stille bedre spørgsmål – det stiller ikke diagnoser og erstatter ikke din læge.

Få dine resultater forklaret på få minutter

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart