Åbner i en ny fane

Albumin normalværdi: hvad dine albuminværdier betyder

Indholdsfortegnelse

Albumin-blodprøve og forståelse af dine resultater

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

En albumin blodprøve måler det vigtigste protein, din lever frigiver til blodbanen, og resultatet giver et samlet billede af din ernæringstilstand, leverfunktion og nyrefunktion. Mange støder første gang på denne markør i en rutinemæssig metabolisk blodprøve og vil hurtigt vide, om deres værdi er betryggende, eller om den er værd at tale nærmere om. Denne guide gennemgår, hvad albumin gør i kroppen, hvad der regnes som et normalt interval, hvorfor niveauet falder eller stiger, og hvordan læger kombinerer dette resultat med andre markører, inden de drager konklusioner. Du finder også en sammenligningsoversigt, en ordliste, nyere forskning og en kort FAQ, så du kan gå til din næste konsultation med klare og konkrete spørgsmål.

Hvad albumin gør i kroppen

Albumin er et protein, der næsten udelukkende dannes i leveren, og det udgør cirka halvdelen af alt det protein, der cirkulerer i dit blodplasma. Når det frigives til blodbanen, varetager det flere opgaver, der holder dit indre miljø stabilt og forsyner dine organer med det, de har brug for.

Et protein med samme navn findes i mad – se hvad ægalbumin bidrager med ernæringsmæssigt.

Forestil dig din blodbane som et travlt leveringsnetværk. Albumin fungerer som en flåde af små transportkøretøjer, der holder væsken inde i blodkarrene, transporterer hormoner og vitaminer til deres bestemmelsessted og hjælper med at stabilisere din blodkemi. Mister du en stor del af denne flåde – enten på grund af nedsat produktion eller øget tab – påvirker det, hvor godt netværket fungerer.

Fire centrale funktioner, du bør kende

  • Opretholdelse af det onkotiske tryk, som holder væsken inde i blodkarrene i stedet for at lække ud i det omgivende væv og forårsage hævelse.
  • Transport af stoffer som skjoldbruskkirtelhormoner, vitaminerne A, D, E og K, fedtsyrer, bilirubin og mange lægemidler gennem blodbanen.
  • Stabilisering af blodets pH-værdi, så kroppen kan opretholde den snævre syre-base-balance, som cellerne kræver for at fungere normalt.
  • Antioxidant-støtte ved at binde og neutralisere visse reaktive molekyler, der ellers ville skade vævet.

Fordi albumin berører så mange systemer, ordinerer læger denne markør af mange forskellige årsager. Den indgår rutinemæssigt i leverprøver, ernæringsvurderinger og udvidede metaboliske blodprøver, og klinikere gennemgår den ofte sammen med nyre- og inflammationsmarkører. En enkelt albuminværdi alene fortæller sjældent hele historien; den fungerer bedst som ét element i et bredere klinisk billede, som din læge sammensætter over tid.

Normalt albumininterval og hvordan resultater rapporteres

På en typisk laboratorierapport fremgår albumin i biokemi- eller proteinsektionen, ved siden af et referenceinterval fastsat af det pågældende laboratorium. Et standardreferenceniveau for voksne ligger typisk fra ca. 3,5 til 5,0 gram per deciliter (g/dL), hvilket svarer til ca. 35 til 50 gram per liter (g/L). Nogle laboratorier anvender lidt forskellige grænseværdier afhængigt af deres udstyr og den lokale befolkning, så tjek altid det interval, der er angivet på din egen rapport, frem for at stole på et enkelt universelt tal.

Et resultat ser typisk sådan ud: ALBUMIN 4,2 g/dL, referenceinterval 3,5 til 5,0 g/dL. Laboratorier tilføjer ofte et flag – f.eks. en pil eller en farvekode – når en værdi falder uden for det angivne interval.

Hurtig tjekliste, når du gennemgår dit resultat

  • Kontrollér, om din værdi ligger inden for laboratoriets eget referenceinterval – ikke et tal fra en anden kilde.
  • Tjek, om en pil, farve eller asterisk markerer resultatet som unormalt.
  • Sammenlign den aktuelle værdi med eventuelle tidligere albuminprøver for at spotte en betydningsfuld tendens.
  • Bemærk, om relaterede resultater – f.eks. totalprotein, leverenzymer eller nyremarkører – også er markeret.
  • Tag nylig kontekst i betragtning – herunder sygdom, operation, graviditet eller væsentlige kostændringer – som kan forklare et midlertidigt udsving.

Årsager til lavt albumin (hypoalbuminæmi)

Et resultat under referenceintervallet, kaldet hypoalbuminæmi, er det hyppigste fund og generelt det mest klinisk betydningsfulde. Flere forskellige mekanismer kan trække værdien ned, og det kræver som regel yderligere undersøgelser at fastslå, hvilken der gælder for dig – albumin-værdien alene er ikke tilstrækkelig.

Leverrelaterede årsager

Da leveren producerer næsten alt cirkulerende albumin, kan tilstande, der skader levervævet – f.eks. skrumpelever eller kronisk hepatitis – direkte reducere produktionen. En lav værdi i denne sammenhæng afspejler ofte ændringer i andre levermarkører, og læger anmoder typisk om en fuld leverpakke for at få et klart billede. At gennemgå dine AST (SGOT)-testresultater sammen med dine ALT-niveauer hjælper en læge med at vurdere, om en igangværende skade på levercellerne – og ikke blot nedsat synteseskapacitet – bidrager til en lav albuminværdi.

Nyrerelaterede årsager

Nefrotisk syndrom og andre tilstande, der skader nyrernes filtreringsenheder, kan få dette protein til at lække ud i urinen og hurtigt sænke blodniveauet, selv når leveren fortsat producerer normalt. Læger, der undersøger denne årsag, bestiller sædvanligvis en urin-albumin-kreatinin-ratio sammen med standard nyrefunktionsprøver, og de tjekker ofte dine estimeret glomerulær filtrationshastighed (eGFR) for at se, hvor effektivt nyrerne filtrerer overordnet set.

Ernæringsmæssige årsager

Fordi albuminproduktionen afhænger af tilstrækkeligt protein- og kalorieindtag, kan underernæring, langvarig restriktiv slankekur eller malabsorptionstilstande som cøliaki gradvist sænke niveauet. Denne ernæringsmæssige sammenhæng er én af grundene til, at klinikere i stigende grad omtaler albumin som en bredere markør for den generelle fysiologiske reserve snarere end blot proteinindtaget. Da albumin omsættes langsomt, tager en ernæringsmæssig årsag typisk uger om at udvikle sig og uger om at rette op på – i modsætning til nogle markører, der ændrer sig hurtigere.

Betændelsesrelaterede årsager

Den måske vigtigste kliniske nuance er, at albumin opfører sig som en negativ akutfasereaktant, hvilket betyder, at leveren bevidst reducerer produktionen under betydelig inflammation og omdirigerer ressourcer til andre forsvarsproteiner. Kroniske inflammatoriske tilstande, aktive infektioner, nylig operation og kritisk sygdom kan alle undertrykke albumin uafhængigt af ernæringstilstanden – og det er netop derfor, en enkelt lav værdi aldrig bør tolkes som underernæring alene. Det er præcis grunden til, at mange laboratorier nu rapporterer albumin sammen med en inflammationsmarkør; en lav albuminværdi kombineret med en CRP-test (C-reaktivt protein) der også er forhøjet, peger mod inflammation snarere end kost som den primære forklaring.

KategoriAlmindelige årsagerTypiske ledsagende tegn
LeverSkrumpelever, kronisk hepatitis, fedtleverForhøjet ASAT/ALAT, gulsot, træthed
NyreNefrotisk syndrom, kronisk nyresygdomSkummende urin, hævelse, forhøjet albumin-kreatinin-ratio i urinen
KostUnderernæring, malabsorption, restriktive diæterVægttab, lavt præalbumin, muskeltab
BetændelseInfektion, operation, kronisk inflammatorisk sygdom, kritisk sygdomForhøjet CRP, feber, nylig indlæggelse
Dehydrering/hæmokoncentration (højt albumin)Væsketab, utilstrækkeligt væskeindtagTørst, nedsat vandladning, forhøjet totalprotein

Årsager til højt albumin og dehydrering

Forhøjet albumin, kaldet hyperalbuminæmi, er langt sjældnere end en lav værdi og afspejler sjældent i sig selv en sygdomsproces. Den hyppigste forklaring er dehydrering, da et reduceret væskevolumen koncentrerer alle proteiner i blodet – herunder albumin – og dermed får niveauet til at fremstå kunstigt højt. Svær diarré, utilstrækkeligt væskeindtag, overdreven brug af vanddrivende midler og langvarig opkastning er hyppige årsager. Genopfyldning af væske bringer typisk værdien tilbage inden for normalområdet i løbet af få dage, og din læge vil måske blot anbefale en ny prøve, efter at du har fået genoprettet væskebalancen, frem for at igangsætte en omfattende udredning.

En mindre almindelig årsag er en kost med meget højt proteinindhold kombineret med reduceret væskeindtag, hvilket kan give en mild, midlertidig forhøjelse uden nogen underliggende sygdom. Hvis et forhøjet albumin-resultat gentager sig efter tilstrækkelig rehydrering, vil din læge se nærmere på nyrefunktionen og medicinforbruget, inden det betragtes som et vedvarende mønster.

Albumin, totalprotein og albumin-globulin-forholdet

Albumin optræder sjældent alene på en laboratorieprøve. Totalprotein afspejler den samlede koncentration af albumin og en anden gruppe proteiner kaldet globuliner, som omfatter antistoffer og forskellige transportmolekyler. Når man dividerer albumin med globulin, får man albumin-globulin-forholdet – et hurtigt screeningstal, der hjælper klinikere med at afgøre, om et unormalt totalprotein-resultat primært skyldes albumin-siden eller globulin-siden.

Et faldende albumin-globulin-forhold peger ofte på leversygdom, tab af protein via nyrerne eller en stigning i globuliner som følge af kronisk infektion eller en immunsygdom. Et stigende forhold er mindre almindeligt og kan afspejle nedsat globulinproduktion eller koncentreret albumin ved dehydrering. Fordi disse tre værdier hænger så tæt sammen, finder mange det nyttigt at gennemgå deres resultater fra blodprøve for total protein sammen med albumin og at tjekke deres albumin-globulin-forholdet når en laboratorieprøve inkluderer det, da denne kombination giver et mere fuldstændigt billede end en enkelt værdi alene.

Sådan adskiller albumin sig fra præalbumin som ernæringsmarkør

Laboratorier måler nogle gange et separat protein med hurtigere omsætning ved siden af eller i stedet for albumin, når ernæring vurderes specifikt. Du kan læse detaljerne i vores dedikerede guide til præalbuminniveauer og transthyretin, men den vigtigste praktiske forskel handler om timing: albumin har en halveringstid på cirka tre uger og afspejler derfor din proteinstatus over den foregående måned, mens præalbumin kun omsættes på to til tre dage og reagerer langt hurtigere på ændringer i indtaget.

Det gør præalbumin mere nyttigt til at følge en ernæringsintervention over dage til uger, mens albumin forbliver den mere veletablerede markør for langsigtet vurdering af lever, nyrer og den generelle fysiologiske tilstand. Begge proteiner deler den samme inflammatoriske svaghed: akut sygdom undertrykker dem begge uanset, hvor godt en person spiser, så klinikere fortolker typisk begge resultater i sammenhæng med en markør som CRP.

Hvornår du bør kontakte en læge om dit albuminresultat

De fleste isolerede, let unormale albuminresultater kræver ikke øjeblikkelig handling, men visse mønstre bør give anledning til en hurtig samtale med din læge.

  • Søg lægehjælp inden for et par dage, hvis du bemærker ny eller tiltagende hævelse i ben, ankler eller mave sammen med et lavt albuminresultat.
  • Book en tid snarest, hvis uforklarlig træthed, utilsigtet vægttab eller skummende urin ledsager et unormalt resultat.
  • Spørg om opfølgende prøver, hvis dit albumin er faldet betydeligt sammenlignet med et tidligere resultat, selv om den nye værdi teknisk set stadig er inden for normalområdet.
  • Nævn eventuelle nylige operationer, infektioner eller indlæggelser, da disse midlertidigt kan sænke albumin via inflammation frem for en kronisk sygdom.
  • Drøft væskeindtag og medicinbrug, hvis dit albumin kom tilbage som forhøjet, da dette mønster som regel er godartet og kan normaliseres.

Simpel overvågning, f.eks. en ny test om en til tre måneder, er ofte passende, når en let lav værdi optræder isoleret uden symptomer eller andre unormale markører.

Hvordan albumin bruges sammen med andre laboratorieprøver

Klinikere fortolker sjældent albumin isoleret. Det optræder typisk som en del af en omfattende metabolisk prøvepakke eller en dedikeret leverfunktionspakke, hvor det placeres ved siden af markører som leverenzymer, alkalisk fosfatase, bilirubin og totalprotein. Når nyresygdom mistænkes, kombinerer læger albumin med kreatinin, eGFR og et urin-albumin-kreatinin-forhold for at afgøre, om nyrerne filtrerer korrekt eller lækker protein. Når inflammation eller underernæring er den primære bekymring, giver et CRP-albumin-forhold eller en ernæringsmarkør som præalbumin nyttig sammenhæng, som albumin alene ikke kan give.

Tabellen nedenfor giver en forenklet måde at tænke en første fortolkning igennem på, men din læge vil altid veje din fulde sygehistorie og dine symptomer i stedet for at basere sig på en enkelt grænseværdi.

Dit albuminmønsterNyttig næste undersøgelseHvad det kan tyde på
Lavt albumin med forhøjede leverenzymerFuld leverpakke, billeddiagnostik ved vedvarende fundNedsat syntetisk kapacitet som følge af leversygdom
Lavt albumin med skummende urin eller hævelseUrin-albumin-kreatinin-forhold, eGFRProteintab gennem nyrerne
Lavt albumin med forhøjet CRPKlinisk sygehistorie for infektion, operation eller opblussenInflammation der hæmmer produktionen, ikke kosten
Lavt albumin med vægttab og lavt præalbuminKosthistorie, ernæringsvurderingReel ernæringsmæssig mangel
Højt albumin med tørst eller nedsat vandladningHydreringsstatus, gentag test efter væskeindtagDehydrering der koncentrerer resultatet

Nyere videnskabelige fremskridt

Albuminforskning er gået langt ud over sin traditionelle rolle som en simpel ernæringsmarkør, og flere nyere studier hjælper med at forklare, hvorfor læger nu behandler det som et bredere sundhedssignal snarere end et isoleret proteintal.

En gennemgang fra 2023 fandt, at lavere albuminniveauer er forbundet med dårligere forløb på tværs af et bemærkelsesværdigt bredt spektrum af hospitalsafdelinger – fra hjertesygdomme til nyretilstande til kræftbehandling. Hvad det betyder for dig: et lavt albumin-resultat under en indlæggelse bør forstås som en generel markør for, hvor meget fysiologisk stress din krop er udsat for – ikke nødvendigvis et tegn på, at du er underernæret. Enkelt sagt fungerer albumin som en negativ akutfasereaktant, hvilket betyder, at leveren bevidst producerer mindre af det under en betændelsesreaktion og omdirigerer ressourcerne andre steder hen. Ifølge PubMed og Consensus gjaldt dette mønster konsekvent inden for kardiologi, nefrologi, onkologi og infektionsmedicin (Gremese et al., 2023, Journal of Clinical Medicine).

En stor analyse fra 2024 af data fra et slagtilfælderegister, kombineret med en systematisk gennemgang og metaanalyse, fandt, at både usædvanligt lave og usædvanligt høje albuminniveauer ved indlæggelse var forbundet med en større risiko for langsigtede komplikationer efter et slagtilfælde. Hvad det betyder for dig: dette er endnu et bevis på, at albumin fungerer bedst som en generel markør, som din læge vurderer i sammenhæng med dit samlede kliniske billede – frem for et tal, der tolkes isoleret. Forskerne anvendte en såkaldt restricted cubic spline-model, en statistisk metode til at påvise buede frem for lineære sammenhænge, som viste, at mønsteret ikke blot var “lavere er altid værre”, men i stedet dannede en U-formet kurve (Thuemmler et al., 2024, Nutrients).

Et studie fra 2025 med næsten 2.800 indlagte ældre voksne sammenlignede CRP-til-albumin-forholdet – som kombinerer en betændelsesmarkør med albumin – med en anden ernæringsscore til forudsigelse af tidlige forløb. Hvad det betyder for dig: at kombinere albumin med en betændelsesmarkør som CRP giver et mere fuldstændigt signal end de to tests hver for sig, hvilket er en del af grunden til, at din læge kan bestille begge på samme tid, særligt under en indlæggelse. Det kombinerede forhold viste sig at være særligt nyttigt til at identificere risiko inden for den første uge af en indlæggelse, mens den separate ernæringsscore klarede sig bedre ved vurderinger foretaget over et længere ophold (Capurso et al., 2025, Nutrients).

Samlet set understreger denne forskning et beroligende punkt for de fleste, der gennemgår et rutinemæssigt svar: en enkelt albuminværdi uden for referenceområdet, især uden symptomer, er sjældent en nødsituation. Det er et første fingerpeg, som din læge vil vurdere i sammenhæng med din sygehistorie, dine symptomer og andre prøver – og den voksende brug af kombinerede markører som CRP-til-albumin-forholdet afspejler en bredere tendens til at fortolke resultater i deres sammenhæng frem for isoleret.

Ordliste

BegrebForklaring i klart sprog
AlbuminDet mest forekommende protein i blodplasmaet, produceret af leveren, som hjælper med at holde væske inde i blodkarrene og transportere stoffer rundt i kroppen.
HypoalbuminæmiDet medicinske udtryk for et albuminniveau under det normale referenceområde.
HyperalbuminæmiDet medicinske udtryk for et albuminniveau over det normale referenceområde, oftest forårsaget af dehydrering.
Negativ akutfasereaktantEt stof, som albumin, hvis produktion leveren nedsætter under betændelse eller akut sygdom, uanset ernæringstilstand.
Onkotisk trykDen trækraft, som proteiner som albumin skaber for at holde væske inde i blodkarrene i stedet for at lade den sive ud i vævet.
TotalproteinDen samlede måling af albumin og globuliner i en blodprøve.
Albumin-til-globulin-forhold (A/G-forhold)Et beregnet tal, der sammenligner albumin- og globulinniveauer, og som bruges til at indsnævre årsagen til et unormalt totalproteinresultat.
Præalbumin (transthyretin)Et separat protein med hurtigere omsætning, der nogle gange testes sammen med albumin for at følge kortsigtede ændringer i ernæringsstatus.
Nefrotisk syndromEn nyretilstand, der tillader store mængder albumin at lække fra blodet ud i urinen.
C-reaktivt protein (CRP)En separat blodmarkør, der stiger ved betændelse, og som ofte vurderes sammen med albumin.

Ofte stillede spørgsmål

Kan visse lægemidler påvirke resultatet af min albumin-blodprøve?

Ja. Kortikosteroider og anabolske steroider kan øge albuminproduktionen, mens visse lægemidler binder sig tæt til proteinet og kan påvirke, hvordan et niveau måles eller fortolkes. Insulin og visse hormonbehandlinger er også blevet forbundet med beskedne ændringer. Derfor er det en god idé at fortælle din læge eller sundhedsperson om alle receptpligtige lægemidler, kosttilskud og håndkøbsmedicin, du tager, inden de vurderer dit resultat.

Betyder et lavt albuminniveau altid dårlig ernæring?

Nej, og dette er en af de mere udbredte misforståelser om denne prøve. Betændelse, infektion, nylig operation samt lever- eller nyresygdom kan alle sænke albumin, selv når man spiser tilstrækkeligt. Læger ser typisk på markører som CRP sammen med albumin og tilføjer nogle gange præalbumin for at skelne en ernæringsmæssig årsag fra en inflammatorisk.

Hvordan hænger albumin-blodprøven sammen med nyrefunktionen?

To forskellige prøver bruger ordet albumin i forbindelse med nyreundersøgelser, og det er nyttigt at holde dem adskilt. Denne blodprøve måler albumin, der cirkulerer i blodbanen, mens en separat urinprøve – albumin-kreatinin-ratioen – undersøger, om albumin lækker ud i urinen. Raske nyrer holder albumin i blodet og ude af urinen, så fund af albumin i urinen, kaldet albuminuri, er ofte et tidligt tegn på nyreskade, mens et faldende blodniveau kan indikere et vedvarende, større proteintab.

Kan graviditet påvirke et normalt albumin-blodprøveresultat?

Ja. Blodvolumenet udvides betydeligt under graviditet, hvilket naturligt fortynder albumin og medfører et gradvist, forventet fald – særligt i tredje trimester. Et pludseligt eller mere udtalt fald adskiller sig fra dette forventede mønster og bør vurderes hurtigt, da det lejlighedsvis kan være tegn på en komplikation som præeklampsi.

Hvorfor lå mit albumin lidt uden for referenceområdet uden nogen symptomer overhovedet?

Et mildt unormalt resultat uden symptomer er almindeligt og afspejler ofte en midlertidig faktor som nylig sygdom, hydreringsstatus eller normal variation mellem laboratorier. Mange sundhedsudbydere anbefaler blot at gentage testen efter et bestemt interval for at se, om værdien normaliserer sig, inden man går videre med yderligere undersøgelser.

Skal man faste inden en albumin-blodprøve?

Typisk ikke. Albuminniveauer påvirkes ikke nævneværdigt af et nyligt måltid, så faste er normalt ikke nødvendigt specifikt til denne test. Hvis din blodprøve dog inkluderer andre tests, der kræver faste – såsom en glukose- eller lipidprofil – kan din læge bede dig om at faste inden hele besøget.

Kilder

  • MedlinePlus (National Library of Medicine, NIH) — Albumin Blood Test, 2024 — link
  • Cleveland Clinic — Albumin Blood Test, 2024 — link
  • National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK, NIH) — Albuminuria: Albumin in the Urine, 2016 — link
  • Gremese E, et al. — Serum Albumin Levels: A Biomarker to Be Repurposed in Different Disease Settings in Clinical Practice — Journal of Clinical Medicine, 2023 — link
  • Thuemmler R, et al. — Serum Albumin and Post-Stroke Outcomes: Analysis of UK Regional Registry Data, Systematic Review, and Meta-Analysis — Nutrients, 2024 — link
  • Capurso C, et al. — C-Reactive Protein/Albumin Ratio vs. Prognostic Nutritional Index as the Best Predictor of Early Mortality in Hospitalized Older Patients — Nutrients, 2025 — link

Videre læsning

Albumin fortæller sjældent hele historien alene, og ved at sammenholde det med relaterede værdier som totalprotein, præalbumin, kreatinin og CRP bliver det ofte tydeligere, hvad en enkelt unormal værdi betyder. At gennemgå flere markører samlet – frem for at fokusere på én linje i en rapport – er præcis den slags mønster, der bliver lettere at se med struktureret støtte. AI DiagMe hjælper dig med at forstå disse sammenhænge på tværs af dine egne laboratorieresultater, uden at stille en diagnose eller erstatte din læges vurdering.

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

Få dine resultater forklaret på få minutter

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart