Åbner i en ny fane

CA 19-9-blodprøve: hvad dit resultat betyder

Indholdsfortegnelse

CA 19-9-blodprøveresultat på en laboratorieseddel ved siden af en pen med en illustration af bugspytkirtlen og galdevejene

⚕️ Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke medicinsk rådgivning. Konsultér altid din læge for at få fortolket dine resultater.

CA 19-9 blodprøven måler et stof, som bugspytkirtlen og galdevejene frigiver til blodbanen, og læger bruger den primært til at følge en kræftsygdom, man allerede kender til – ikke til at lede efter en ny. Hvis dit tal er kommet tilbage forhøjet, så tag et øjeblik, inden du frygter det værste. Godartede tilstande som en tilstoppet galdegang, galdesten, en betændt bugspytkirtel eller gulsot alene er almindelige forklaringer, og de kan drive dette tal langt højere op, end de fleste forventer.

I denne artikel lærer du, hvad CA 19-9 egentlig er, hvorfor læger bestiller den, hvorfor cirka 5 til 10% af befolkningen slet ikke kan producere den, hvorfor et forhøjet niveau så ofte viser sig at have en uskadelig årsag, hvorfor udviklingen på tværs af flere prøver betyder mere end et enkelt tal, og hvornår et resultat er værd at drøfte hurtigt med din læge.

Hvad CA 19-9 er

CA 19-9 står for carbohydrate antigen 19-9. Det er et sukker-og-protein-molekyle, der sidder på overfladen af celler, som beklæder bugspytkirtlen, galdevejene, mavesækken og tarmen. Små mængder siver ud i blodet hos alle, og det er derfor, en rask person stadig har et målbart niveau.

Laboratorier måler det med en immunoassay – en teknik, der bruger antistoffer til at binde sig til molekylet og tælle det. Resultatet angives i enheder per milliliter, skrevet U/mL. De fleste laboratorier betragter alt under cirka 37 U/mL som inden for normalområdet, selvom den præcise grænseværdi varierer fra laboratorium til laboratorium, fordi forskellige producenter laver forskellige testkits.

CA 19-9 er klassificeret som en tumormarkør. Den betegnelse lyder mere definitiv, end den er. En tumormarkør er ganske enkelt et stof, der har tendens til at stige, når visse kræftformer er til stede, men det produceres ikke udelukkende af kræft. Betændt, irriteret eller obstrueret væv producerer det også, og det gør fuldt raskt væv i små mængder. Hvis du vil have et bredere billede af, hvordan denne type prøver fungerer, kan du læse vores oversigt over tumormarkører og deres begrænsninger.

Det vigtige at holde fast i er, at CA 19-9 måler en tendens – ikke en diagnose. Det er én linje på en laboratorierapport, og alene afgør den ingenting.

Hvorfor læger måler CA 19-9, og hvorfor det ikke er en screeningsprøve

CA 19-9's vigtigste rolle er overvågning. Når nogen allerede er blevet diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen eller galdevejene, afspejler niveauet ofte, hvor meget sygdom der er til stede. Læger bruger det til at se, om kemoterapi virker, til at holde øje med tilbagefald efter operation og til at hjælpe med at vurdere udsigterne. Brugt på den måde, sammen med scanninger og patientens faktiske tilstand, er det et nyttigt redskab.

Det CA 19-9 ikke er beregnet til, er at undersøge en rask person for kræft i bugspytkirtlen. National Cancer Institute er tydelig på, at undersøgelser af cirkulerende tumormarkører som screeningsredskaber generelt har vist, at disse markører ikke fungerer godt til screening: de overser for mange, der faktisk har sygdommen, og de giver for mange falske alarmer hos folk, der ikke har den.

Matematikken bag det er værd at forstå, for den forklarer meget unødig frygt. Kræft i bugspytkirtlen er ualmindelig i den brede befolkning. Når man anvender en test med kun moderat nøjagtighed på en stor gruppe mennesker, der har meget lille sandsynlighed for at have en bestemt tilstand, er næsten hvert eneste positive resultat en falsk alarm. Testen har ikke svigtet. Den bliver blot stillet et spørgsmål, den ikke kan besvare.

Hvor CA 19-9 virkelig hjælper

  • At følge op på, om en kendt kræft i bugspytkirtlen eller galdevejene reagerer på behandling.
  • At holde øje med tilbagefald under opfølgning efter operation.
  • At supplere scanninger og symptomer, når en diagnose er ved at blive afklaret.
  • At hjælpe med at vurdere prognosen, når en diagnose er bekræftet.

Bemærk, at alle disse anvendelser tager udgangspunkt i en kendt situation. Ingen af dem handler om at “tjekke, om jeg har kræft”.

Lewis-antigen-problemet: hvorfor nogle mennesker næsten ikke danner CA 19-9

Dette er det allervigtigste at forstå om CA 19-9, og det er den del, de fleste artikler springer over.

Kroppen kan kun danne CA 19-9-molekylet, hvis den har et bestemt enzym, som bestemmes af Lewis-blodtypesystemet. Lewis-systemet er en gruppe arvelige blodtypemarkører i samme familie som blodtyperne A, B og O. Cirka 5 til 10 % af befolkningen arver en variant, der gør dem ude af stand til overhovedet at danne CA 19-9. Disse personer beskrives som Lewis-negative.

Konsekvensen er markant. En Lewis-negativ person kan have fremskreden kræft i bugspytkirtlen og stadig vise et CA 19-9-resultat tæt på nul. Testen er ikke forkert, og laboratoriet har ikke begået en fejl. Der er simpelthen intet at måle, fordi kroppen aldrig danner molekylet.

Dette skærer begge veje, og begge dele er vigtige:

  • Et beroligende lavt CA 19-9 hos en Lewis-negativ person siger slet ingenting om, hvorvidt kræft er til stede.
  • CA 19-9 kan ikke bruges til at følge behandlingen hos en Lewis-negativ person, fordi der ikke er noget niveau at holde øje med – hverken op eller ned. Lægen vil i stedet støtte sig til scanninger og andre markører.

Hvis dit CA 19-9 er kommet tilbage som nul eller ikke målbart, er det en rimelig ting at tage op med din læge, særligt hvis testen blev bestilt på grund af en reel bekymring. Det er en velkendt begrænsning, den er nem at forklare, og den ændrer, hvordan resten af din opfølgning bør planlægges.

Hvorfor et forhøjet CA 19-9 så ofte har en godartet årsag

Et forhøjet CA 19-9 er ikke en kræftdiagnose. I daglig praksis er godartede forklaringer almindelige, og nogle af dem giver tal, der ser skræmmende ud.

Mekanismen er lettere at forstå, end den lyder. CA 19-9 føres normalt væk med galden. Når galden ikke kan løbe frit – hvad enten det skyldes en galsten, betændelse, hævelse eller ardannelse – ophobes molekylet og siver i stedet ud i blodbanen. Betændt væv producerer også mere af det. Niveauet kan derfor stige kraftigt uden at en eneste kræftcelle er involveret.

Tilstande, der ofte forhøjer CA 19-9 uden kræft, omfatter galsten, der blokerer en galdegang, kolangitis (infektion eller betændelse i galdevejene), akut eller kronisk betændelse i bugspytkirtlen, skrumpelever og andre kroniske leversygdomme samt gulsot af næsten enhver årsag. Gulsot fortjener særlig omtale: selve gulfarvningen – uanset hvad der forårsager den – kan løfte CA 19-9 markant.

Det opmuntrende er, hvad der sker bagefter. Når den underliggende blokering fjernes – ved at tage en sten ud, lægge en stent ind for at dræne galdevejene eller blot behandle infektionen – falder CA 19-9 som regel, ofte kraftigt og ofte inden for få uger. Dette fald er i sig selv informativt, og det er én af grundene til, at læger er forsigtige med at tolke et højt niveau hos en person med gulsot. De vil ofte vente, behandle obstruktionen og gentage testen.

Det er også derfor, CA 19-9 sjældent læses alene. Din læge vil normalt se på det i sammenhæng med dit leverfunktionsprøver, dit totale bilirubinniveau, dit alkalisk fosfatase-resultat og, hvis bugspytkirtlen er bekymringen, dine amylase- og lipaseværdier. Et forhøjet CA 19-9 kombineret med et mønster svarende til en blokeret galdegang på disse prøver fortæller en helt anden historie end et forhøjet CA 19-9 hos en person, hvis leverprøver er helt normale.

MønsterAlmindelige forklaringerHvad sker der typisk derefter
Let forhøjet, ingen symptomer, leverprøver normaleIndividuel variation, mild betændelse, rygning, godartede æggestoks- eller skjoldbruskkirtellidelserTesten gentages normalt blot efter et par uger for at se, om værdien falder
Tydeligt forhøjet, med gulsot eller et mønster på leverprøverne, der tyder på en blokeret galdegangGaldesten, kolangitis, galdevejsobstruktion, skrumpelever, hepatitisObstruktionen eller infektionen behandles først, hvorefter CA 19-9 måles igen, når galden flyder frit
Meget høj, med vægttab, rygsmerter eller en knude på en scanningKræver ordentlig udredning; kræft er én mulighed blandt flereBilleddannelse som CT-scanning, MRI eller endoskopisk ultralyd og som regel en biopsi, da kun væv kan bekræfte en diagnose
Stiger støt over flere tests på det samme laboratoriumBetydningsfuld uanset startværdien; retningen er signaletGiver anledning til nærmere gennemgang og billeddiagnostik, selv hvis hvert enkelt tal ser ubetydeligt ud
Tæt på nul eller ikke målbarNormal for de fleste, men kan indikere Lewis-negativ statusHvis kræft reelt mistænkes, baserer lægen sig på scanninger frem for denne markør

Sådan læser du dit CA 19-9-resultat

På en laboratorieprøve fremgår CA 19-9 typisk under en overskrift som tumormarkører og er angivet med laboratoriets eget referenceinterval ved siden af, som oftest noget i stil med “< 37 U/mL”. En værdi over dette interval er ofte markeret med en stjerne eller vist i en anden farve. Den markering betyder “uden for det interval, dette laboratorium anvender”. Det betyder ikke “kræft”.

Tendensen betyder mere end tallet

En enkelt CA 19-9-værdi er et øjebliksbillede – og et upræcist et af slagsen. Det, læger faktisk følger, er udviklingens retning over flere tests. Et niveau, der er stabilt over måneder, er beroligende, selv hvis det ligger over referenceintervallet. Et niveau, der stiger støt fra test til test, er værd at følge op på, selv hvis hvert enkelt tal stadig ser beskedent ud.

For at denne tendens skal betyde noget, skal testene være sammenlignelige. Forskellige producenters analysemetoder kan give mærkbart forskellige tal på den samme blodprøve, så et resultat på 45 på ét laboratorium og 60 på et andet afspejler måske slet ingen reel ændring i dig. Derfor vil din læge forsøge at holde din monitorering på det samme laboratorium med den samme analysemetode. Hvis dit behandlingsforløb skifter mellem hospitaler, er det virkelig værd at nævne, fordi et spring, der udelukkende skyldes et metodeskift, ellers kan se ud som en ændring i dit helbred.

Beskedne udsving på cirka 15 til 20% mellem på hinanden følgende tests skyldes som regel blot den normale unøjagtighed ved målingen og ikke noget, der sker i din krop.

Hvad en normal CA 19-9 betyder – og ikke betyder

En normal CA 19-9 er ikke en friskmelding, og det er vigtigt at være ærlig om det.

Et normalt resultat udelukker ikke kræft i bugspytkirtlen. Nogle tumorer, særligt små tidlige, frigiver simpelthen ikke nok af markøren til at hæve blodniveauet. Og som nævnt ovenfor vil en Lewis-negativ person aldrig vise et forhøjet niveau, uanset hvad der foregår inde i kroppen. Et beroligende tal hos en person med vedvarende, uforklarede symptomer bør ikke lukke samtalen.

Dette strider mod intuitionen, så det er værd at sige det klart: Hvis du har symptomer, der bekymrer dig, og din CA 19-9 kom tilbage som normal, fortjener disse symptomer stadig en undersøgelse. Blodprøven har ikke besvaret spørgsmålet. Det er scanninger, og nogle gange vævsprøver, der giver svaret.

Ligeledes er en lav CA 19-9 hos en person uden symptomer ikke noget, man behøver at tænke nærmere over. Lav er normalt. Der findes ikke en CA 19-9, der er bekymrende lav, og der er intet behov for at gøre noget for at hæve den.

Hvornår skal du kontakte en læge

Book en hurtig tid hos lægen, hvis du har

  • Gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene, mørk urin eller lys afføring.
  • Vedvarende smerter i den øvre del af maven, især hvis de stråler ud til ryggen.
  • Uforklaret vægttab eller vedvarende appetitmangel.
  • Ny kløe uden udslæt, som kan ledsage problemer med galdevejen.
  • En CA 19-9, der stiger ved på hinanden følgende prøver, uanset de enkelte værdier.

Søg akut hjælp, hvis du har

  • Kraftige mavesmerter med feber og kulderystelser, som kan være tegn på en inficeret galdegang.
  • Gulsot, der opstår pludseligt eller forværres hurtigt.
  • Vedvarende opkastning med kraftige smerter i den øvre del af maven.

Hvis du har en forhøjet CA 19-9 uden symptomer og uden andre unormale fund, er den sædvanlige tilgang ikke en øjeblikkelig række af undersøgelser. Din læge vil oftest gentage målingen efter et stykke tid og se på udviklingen, fordi en enkelt isoleret forhøjelse ofte normaliserer sig af sig selv. Den afventende tilgang betyder ikke, at din læge tager det let. Det er den fornuftige reaktion på en prøve, der producerer en del harmløst støj.

Seneste videnskabelige fremskridt inden for CA 19-9-testning

Nyere forskning har for det meste bekræftet og præciseret, hvad klinikere allerede formodede om denne markør, og meget af det er oprigtigt beroligende.

En gennemgang fra 2025 i Canadian Journal of Gastroenterology & Hepatology undersøgte, hvordan Lewis-blodtypesystemet styrer CA 19-9. Konklusionen var, at personer, der mangler de relevante Lewis-antigener, stort set ikke producerer CA 19-9, og gennemgangen argumenterer for, at diagnostisk nøjagtighed falder, og resultater bliver sværere at tolke, hvis man ikke tager højde for dette. Den rejser muligheden for at teste en persons Lewis-type sideløbende med selve markøren. Hvad det betyder for dig: hvis dit CA 19-9 er meget lavt, og der er et reelt klinisk spørgsmål at besvare, kan det lave tal sige mere om din arvede biologi end om dit helbred – og det er værd at spørge, om det kan stoles på i dit tilfælde.

To nylige kasuistikker offentliggjort i 2025 og 2026 illustrerer, hvor dramatisk en godartet sygdom kan løfte denne markør, og begge er værd at kende til, hvis du stirrer på et højt tal. I den første, rapporteret i Frontiers in Medicine, drev en leverabsces (en afgrænset lommeinfektion) CA 19-9 op i tusinderne – langt ind i et område, de fleste ville antage kun kunne betyde fremskreden kræft. Da abscesset blev drænet og antibiotika givet, faldt niveauet hurtigt, og teamet indsamlede også otte tidligere publicerede tilfælde af det samme. I den anden, rapporteret i tidsskriftet Medicine, havde en kvinde med gulsot forårsaget af hepatitis et markant forhøjet CA 19-9; detaljeret billeddiagnostik fandt ingen tumor overhovedet, og hendes niveau vendte tilbage til det normale, da hendes lever blev behandlet. Hvad det betyder for dig: et meget højt tal alene afgør ingenting, og hvordan det udvikler sig, efter det underliggende problem er behandlet, er ofte det, der afslører svaret. Læger ser dette mønster tilstrækkeligt ofte til, at de forventer det.

Endelig fulgte en undersøgelse fra 2025 i Surgery CA 19-9-mønstre på tværs af kemoterapi og operation hos personer med bugspytkirtelkræft og foreslog en måde at klassificere disse mønstre på. Konklusionen var, at måden markøren bevægede sig over tid på, var mere nyttig til at forudsige forløbet end en enkelt isoleret måling. Hvad det betyder for dig: dette er den hidtil tydeligste dokumentation for noget, din læge sandsynligvis allerede har fortalt dig – nemlig at kurveforløbet betyder mere end et enkelt punkt på den.

Forskningen fortsætter også med at kombinere CA 19-9 med andre markører og med nyere blodbaserede tests, da ingen enkelt markør endnu har vist sig god nok til at stå alene.

Ordliste

BegrebDefinition
CA 19-9Kulhydratantigen 19-9, et sukker-protein-molekyle produceret af celler, der beklæder bugspytkirtlen og galdevejene, og som kan måles i blodet
TumormarkørEt stof, der kan stige, når visse kræftformer er til stede, men som godartede tilstande og raskt væv også producerer
Lewis-blodtypesystemetEt arvet sæt blodtypemarkører, der afgør, om din krop kan danne CA 19-9-molekylet
Lewis-negativBeskriver de cirka 5 til 10% af mennesker, der ikke kan producere CA 19-9, så deres resultat forbliver tæt på nul, selv hvis der er sygdom til stede
GaldegangDet rør, der fører galde fra leveren og galdeblæren til tyndtarmen
GaldevejsobstruktionEn blokering, der forhindrer galde i at løbe normalt, ofte forårsaget af en galdeblæresten, betændelse eller en vækst
KolangitisInfektion eller betændelse i galdevejene, der typisk giver smerter, feber og gulsot
GulsotGulfarvning af huden og det hvide i øjnene forårsaget af en ophobning af bilirubin i blodet
ImmunoassayDen laboratorieteknik, der bruger antistoffer til at påvise og måle en bestemt molekyle, såsom CA 19-9
U/mLEnheder per milliliter – den måleenhed, der bruges til at angive CA 19-9-niveauer

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et normalt CA 19-9-niveau?

De fleste laboratorier anser et CA 19-9-niveau under ca. 37 U/mL for at ligge inden for normalområdet. Det tal er dog ikke universelt. Hvert laboratorium fastsætter sit eget referenceområde ud fra den testskit, det anvender, og den befolkningsgruppe, det betjener, så læs altid dit resultat i forhold til det referenceområde, der er trykt på din egen rapport – ikke et, du har fundet på nettet. Der er ingen nedre grænse at bekymre sig om: et lavt eller ikke-påviseligt CA 19-9 er normalt og kræver ingen handling. Fordi forskellige analysemetoder giver forskellige tal, er det en af de hyppigste årsager til unødig bekymring at sammenligne et resultat fra ét laboratorium med et referenceområde fra et andet.

Hvor højt skal et CA 19-9-niveau være, før en læge bekymrer sig?

Der er ingen grænseværdi, der automatisk gør resultatet alvorligt. Meget høje værdier er oftere forbundet med kræft, men godartede galdevejsobstruktioner og infektioner kan give niveauer i hundrederne eller endda tusinderne, og nogle kræftformer hæver slet ikke markøren. Det, din læge vurderer, er det samlede billede: dine symptomer, dine leverprøver, hvad scanninger viser, om galden løber frit, og hvilken retning niveauet bevæger sig over tid. Et tal alene – uanset hvor højt det er – giver ikke en endelig svar.

Kan to laboratorier give forskellige CA 19-9-resultater for det samme blod?

Ja, og det overrasker mange. Forskellige producenter fremstiller forskellige CA 19-9-analyser, og de er ikke fuldt ud udskiftelige, så den samme prøve kan give mærkbart forskellige tal i to laboratorier. En ændring mellem tests foretaget på forskellige steder kan afspejle metoden snarere end noget, der sker i din krop. Hvis du er i et overvågningsforløb, bør du forsøge at få dine tests foretaget på det samme laboratorium og fortælle din læge, hvis dit behandlingssted er skiftet. Det er en lille detalje, der forebygger megen forvirring.

Påvirker mad eller medicin CA 19-9-blodprøven?

CA 19-9 påvirkes ikke nævneværdigt af, hvad du spiser, og ingen kost hæver eller sænker den. Faste er normalt ikke nødvendigt, selvom din læge måske beder dig faste i forbindelse med andre prøver, der tages på samme tid. Medicin ændrer heller ikke markøren direkte, men alt, der påvirker din lever eller galdeflow, kan forskyde den indirekte. Rygning er forbundet med let forhøjede niveauer. Som altid bør du fortælle din læge, hvad du tager, da det hjælper dem med at tolke hele prøvepanelet frem for blot denne ene værdi.

Hvad sker der, hvis min CA 19-9 er høj?

Normalt mindre end folk frygter. Hvis du ikke har symptomer, og dine øvrige prøver er normale, er det mest almindelige næste skridt blot at gentage målingen efter nogle uger og se, om den falder, da isolerede forhøjelser ofte gør det. Hvis du er gulsot, eller dine leverprøver tyder på en blokering, er prioriteten at behandle det først og derefter måle igen, da afhjælpning af en obstruktion ofte bringer niveauet ned. Hvis der er en reel mistanke, er næste skridt billeddiagnostik som CT-scanning, MR-scanning eller endoskopisk ultralyd, da det er billeder og væv – ikke denne blodprøve – der fastslår en diagnose.

Er CA 19-9 nyttig ved andre kræftformer end bugspytkirtelkræft?

Den bruges primært ved bugspytkirtel- og galdevejskræft, hvor den har en klar rolle i overvågningen. Den kan også stige ved kræft i mavesæk, tarm, lever og visse æggestokkræftformer, men andre markører foretrækkes generelt til disse. Hvis din læge undersøger et andet organ, vil de normalt bestille en markør, der er bedre tilpasset det pågældende organ, såsom CEA-blodprøven ved opfølgning af tarmkræft. Valget af markør afhænger udelukkende af det spørgsmål, der stilles, hvilket er endnu en grund til, at ingen enkelt blodprøve kan fungere som en generel kræftscreening.

Kilder

Videre læsning

Forstå dine laboratoriesvar med AI DiagMe

Laboratoriesvar forklarer sjældent sig selv, og en linje som CA 19-9 ved siden af dit bilirubin, dine leverfunktionstal og din lipase kan være svær at forstå på egen hånd. AI DiagMe oversætter de tal til et klart sprog, så du kan se, hvad hvert enkelt måler, og hvad dit laboratoriums referenceværdi betyder. Det hjælper dig med at forstå dine resultater og forberede bedre spørgsmål til din læge. Det stiller ingen diagnose og erstatter ikke din læge.

Få dine resultater forklaret på få minutter

Redaktionelt team

  • AI DiagMe

    Forfatter

    AI DiagMe-teamet samler læger, kliniske specialister og medicinske redaktører. Vores artikler skrives af fagfolk inden for sundhedskommunikation og gennemgås og godkendes derefter af lægerne i vores videnskabelige komité, som består af praktiserende hospitalslæger med specialer som hæmatologi, endokrinologi og almen medicin. Julien Priour, der leder den redaktionelle mission, har en MBA fra HEC Paris og er uddannet i videnskabelig skrivning og publicering af det franske nationale forskningsinstitut for bæredygtig udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Hvert stykke indhold er baseret på aktuelle kliniske retningslinjer og fagfællebedømte medicinske publikationer.

    E-mail Hjemmeside
  • Julien Priour

    Redigeret af

    Medstifter og CEO for AI DiagMe · Ledende medicinsk redaktør · Uddannet fra HEC Paris

    Julien Priour er senior medicinsk redaktør hos AI DiagMe, hvor han har ansvaret for den redaktionelle linje og faktatjekprocessen. Han er uddannet fra HEC Paris, har 3 års erfaring med sundhedsformidling og har modtaget træning i videnskabelig skrivning og publicering fra det franske forskningsinstitut for udvikling (IRD, FUN-MOOC, 2026). Han sikrer, at hver artikel følger de gældende medicinske retningslinjer og bliver gennemlæst og godkendt af en læge fra den videnskabelige og etiske komité. Han fastlægger standarderne for kildevalg (HAS, Ameli, INSERM…) og gennemgang, som gælder for hele sitet.

    E-mail LinkedIn
  • Claude Tchonko

    Medicinsk gennemgået af

    Dr. Claude Tchonko er hæmatolog og har praktiseret siden 2013; i dag arbejder han på Clinique Mas de Rochet (Castelnau-le-Lez, Frankrig). Med en international baggrund er han specialiseret i behandling af maligne hæmatologiske sygdomme (leukæmier, lymfomer, myelomer) med særlig ekspertise i autolog stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi og optimering af patientforløb inden for onkohæmatologi.

    Han er forfatter til et referenceværk, »Lymfoide hæmopatier i Mali«, og kombinerer klinisk praksis med aktiv deltagelse i projekter, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsområdet.

    Han har en statslig doktorgrad i medicin (Det Medicinske Fakultet i Bamako, 2006) og har suppleret sin uddannelse med et certifikat i specialiserede studier i bioklinisk hæmatologi (Abidjan-Cocody, 2010) og flere universitetsdiplomer: en DFMS i hæmatologi, et interuniversitært diplom (DIU) i onkohæmatologisk cytogenetik (Grenoble) og et universitetsdiplom (DU) i svær seglcellesygdom (UPEC).

    Claude Tchonko LinkedIn

Relaterede indlæg

Kommer snart